EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/869 af 30. maj 2022 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2009, (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 og af direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013

Vedrørende elektricitet:

Vedrørende intelligente gasnet: følgende udstyr eller anlæg, der har til formål at skabe de nødvendige forudsætninger for og letter integrationen af en flerhed af kulstoffattige og navnlig vedvarende gasser, herunder biometan eller brint, i gasnettet: digitale systemer og komponenter, der integrerer IKT, kontrolsystemer og sensorteknologier for at skabe de nødvendige forudsætninger for interaktiv og intelligent overvågning, måling, kvalitetskontrol og forvaltning af produktion, transmission, distribution, lagring og forbrug inden for et gasnet. Desuden kan sådanne projekter også omfatte udstyr, der gør det muligt at vende strømmene fra distributions- til transmissionsniveau, herunder foretage de relaterede fysiske opgraderinger, hvis de er nødvendige for, at udstyr og anlæg til integration af kulstoffattige og navnlig vedvarende gasser kan fungere.

Vedrørende brint:

Alle de aktiver, der er anført i litra a)-d), kan være nyopførte aktiver eller aktiver omstillet fra naturgas til brint eller en kombination af de to.

Vedrørende elektrolysatorfaciliteter:

Kuldioxid:

en vurdering af projekterne for så vidt angår bidraget til gennemførelse af prioriteringerne i bilag I

en angivelse af den relevante projektkategori, jf. bilag II

en analyse af, hvorvidt de relevante kriterier i artikel 4 er opfyldt

for projekter, der har nået tilstrækkelig modenhed, en projektspecifik cost-benefit-analyse baseret på de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 11

for projekter af gensidig interesse, støttebrevene fra regeringerne i de direkte berørte lande, hvori de udtrykker deres støtte til projektet eller andre ikkebindende aftaler

alle andre relevante oplysninger, der er nødvendige for evalueringen af projektet.

for eltransmission: Projektet øger nettets overførselskapacitet eller den kapacitet, der er til rådighed for kommercielle strømme, ved den pågældende medlemsstats grænse til en eller flere andre medlemsstater, hvorved nettets grænseoverskridende overførselskapacitet ved den pågældende medlemsstats grænse til en eller flere andre medlemsstater forøges med mindst 500 megawatt (MW) i forhold til en situation uden ibrugtagning af projektet, eller projektet reducerer ikkesammenkoblede systemers energiisolation i en eller flere medlemsstater og øger den grænseoverskridende overførselskapacitet ved grænsen mellem to medlemsstater med mindst 200 MW

for eloplagring: Projektet tilvejebringer en installeret kapacitet på mindst 225 MW og har en lagerkapacitet, der muliggør en årlig nettoelproduktionskapacitet på mindst 250 GWh/år

for intelligente elnet: Projektet er udformet til udstyr og anlæg på højspændings- og mellemspændingsniveau og involverer TSO'er, TSO'er og DSO'er eller DSO'er fra mindst to medlemsstater. Projektet kan kun omfatte DSO'er, forudsat at de er fra mindst to medlemsstater, og forudsat at interoperabiliteten sikres. Projektet skal opfylde mindst to af følgende kriterier: Det involverer 50 000 brugere, der producerer eller forbruger el eller begge dele, det dækker et forbrugsområde på mindst 300 GWh/år, mindst 20 % af det elforbrug, der er forbundet med projektet, stammer fra variable vedvarende ressourcer, eller det reducerer energiisolationen af ikkesammenkoblede systemer i en eller flere medlemsstater. Projektet behøver ikke at involvere en fysisk fælles grænse. For projekter vedrørende små isolerede systemer som defineret i artikel 2, nr. 42), i direktiv (EU) 2019/944, herunder øer, er disse spændingsniveauer lig med det højeste spændingsniveau i det relevante elsystem

for brinttransmission: Projektet giver mulighed for transmission af brint over de pågældende medlemsstaters grænser eller øger den eksisterende grænseoverskridende kapacitet for transport af brint ved en grænse mellem to medlemsstater med mindst 10 % i forhold til situationen før ibrugtagning af projektet, og projektet påviser i tilstrækkelig grad, at det er en væsentlig del af et planlagt grænseoverskridende brintnet og giver tilstrækkeligt bevis for eksisterende planer og samarbejde med nabolande og netoperatører, eller, for projekter, der reducerer ikkesammenkoblede systemers energiisolation i en eller flere medlemsstater, projektet sigter mod direkte eller indirekte at levere til mindst to medlemsstater

for brintoplagring eller brintmodtagelsesfaciliteter, der er omhandlet i bilag II, punkt 3: Projektet sigter mod direkte eller indirekte at levere til mindst to medlemsstater

for elektrolyseanlæg: Projektet tilvejebringer mindst 50 MW installeret kapacitet og leveres af ét elektrolyseanlæg eller af et sæt elektrolyseanlæg, som indgår i et fælles koordineret projekt, og det skaber direkte eller indirekte fordele for mindst to medlemsstater, og hvad særligt angår øer og øsystemer støtter det innovative og andre løsninger, der involverer mindst to medlemsstater, med en betydelig positiv virkning på Unionens 2030-mål for energi og klima og dens 2050-mål om klimaneutralitet og bidrager væsentligt til ø-energisystemets og Unionens energisystems bæredygtighed

for intelligente gasnet: Et projekt inddrager TSO'er, TSO'er og DSO'er eller DSO'er fra mindst to medlemsstater. DSO'er kan inddrages, men kun med støtte fra TSO'er fra mindst to medlemsstater, der er tæt knyttet til projektet og sikrer interoperabilitet.

for transmission af elektricitet fra vedvarende offshoreenergikilder: Projektet er udformet med henblik på at overføre elektricitet fra offshoreproduktionsanlæg med en kapacitet på mindst 500 MW og åbner mulighed for eltransmission til en bestemt medlemsstats net på land, hvorved mængden af tilgængelig elektricitet fra vedvarende energikilder på det indre marked øges. Projektet skal udvikles i områder med lav udbredelse af elektricitet fra vedvarende offshoreenergikilder og skal påvise en betydelig positiv virkning på Unionens 2030-mål for energi og klima og dens 2050-mål om klimaneutralitet og bidrage væsentligt til energisystemets bæredygtighed og markedsintegrationen, samtidig med at det ikke hindrer grænseoverskridende kapaciteter og strømme

for kuldioxidprojekter: Projektet anvendes til at transportere og, hvor det er relevant, lagre menneskeskabt kuldioxid fra mindst to medlemsstater.

projekter af gensidig interesse i den kategori, der er angivet i bilag II, punkt 1, litra a) og f): Projektet øger nettets overførselskapacitet eller den kapacitet, der er til rådighed for kommercielle strømme, ved den pågældende medlemsstats grænse til en eller flere tredjelande, og fører til betydelige fordele, enten direkte eller indirekte (via sammenkobling med et tredjeland), under de specifikke kriterier, der er anført i artikel 4, stk. 3, på EU-plan. Beregningen af fordelene for medlemsstaterne skal udføres og offentliggøres af ENTSO'en for elektricitet inden for rammerne af den tiårige EU-dækkende netudviklingsplan

projekter af gensidig interesse i den kategori, der er anført i bilag II, punkt 3: Brintprojektet giver mulighed for transmission af brint ved en medlemsstats grænse til en eller flere tredjelande og viser sig at medføre betydelige fordele, enten direkte eller indirekte (via sammenkobling med et tredjeland), under de specifikke kriterier, der er anført i artikel 4, stk. 3, på EU-plan. Beregningen af fordelene for medlemsstaterne skal udføres og offentliggøres af ENTSO'en for gas inden for rammerne af den tiårige EU-dækkende netudviklingsplan

projekter af gensidig interesse i den kategori, der er anført i bilag II, punkt 5: Projektet kan af mindst to medlemsstater og et tredjeland anvendes til at transportere og lagre menneskeskabt kuldioxid.

transmission af elektricitet fra vedvarende kilder til store forbrugscentre og oplagringssteder måles i overensstemmelse med den analyse, der er foretaget i den senest tilgængelige tiårige EU-dækkende netudviklingsplan for elektricitet, navnlig:

markedsintegration, konkurrence og systemfleksibilitet måles i overensstemmelse med den analyse, der er foretaget i den senest tilgængelige tiårige EU-dækkende netudviklingsplan for elektricitet, navnlig:

forsyningssikkerhed, interoperabilitet og sikker systemdrift måles i overensstemmelse med den analyse, der er foretaget i den senest tilgængelige tiårige EU-dækkende netudviklingsplan for elektricitet, navnlig ved at vurdere projektets virkning på loss-of-load-sandsynligheden på det analyseområde, der er anført i bilag V med hensyn til produktionens og transmissionens tilstrækkelighed for en række karakteristiske belastningsperioder, under hensyntagen til sandsynlige ændringer i klimarelaterede ekstreme vejrhændelser og deres indvirkning på infrastrukturens modstandsdygtighed. Hvor det er relevant, måles projektets indvirkning på uafhængig og pålidelig kontrol af systemets drift og tjenester.

graden af bæredygtighed måles ved at vurdere omfanget af nettenes evne til at sammenkoble og transportere variabel vedvarende energi

forsyningssikkerhed måles ved at vurdere tabene i distributions- og/eller transmissionsnettene, den procentvise udnyttelse (dvs. gennemsnitlige belastning) af elnetkomponenter, tilgængeligheden af netkomponenter (relateret til planlagt og ikkeplanlagt vedligeholdelse) og dettes indvirkning på nettets præstationer, og på varigheden og hyppigheden af afbrydelser, herunder klimarelaterede forstyrrelser

markedsintegration måles ved at vurdere innovationen inden for netdrift, reduktionen af energiisolation og sammenkobling samt integrationen med andre sektorer og fremme af nye forretningsmodeller og markedsstrukturer

netsikkerhed, fleksibilitet og forsyningskvalitet måles ved at vurdere den innovative tilgang til systemfleksibilitet, cybersikkerhed, effektiv interoperabilitet mellem TSO- og DSO-niveauet, kapaciteten til at medtage efterspørgselsreaktion, lagring, energieffektivitetsforanstaltninger, omkostningseffektiv anvendelse af digitale værktøjer og IKT til overvågning og kontrolformål, elsystemets stabilitet og ydeevnen for spændingskvalitet.

bæredygtighed måles som et projekts bidrag til reduktion af drivhusgasemissioner i forskellige slutanvendelsesapplikationer i sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, såsom industri eller transport, fleksibilitet og sæsonmæssige oplagringsmuligheder til vedvarende elproduktion eller integration af vedvarende og kulstoffattig brint med henblik på at tage hensyn til markedets behov og fremme vedvarende brint

markedsintegration og interoperabilitet måles ved at beregne projektets merværdi for integrationen af markedsområder og priskonvergens og for fleksibiliteten i systemet som helhed

forsyningssikkerhed og fleksibilitet måles ved beregning af projektets merværdi for brintforsyningens modstandsdygtighed, diversificering og fleksibilitet

konkurrence måles ved at vurdere projektets bidrag til diversificering af forsyningen, herunder lettere adgang til lokale forsyningskilder til brint.

graden af bæredygtighed måles ved at vurdere andelen af vedvarende og kulstoffattige gasser integreret i gasnettet, de relaterede besparelser på drivhusgasemissioner mod en komplet dekarbonisering af systemet og tilstrækkelig opsporing af lækage

kvalitet og forsyningssikkerhed måles ved at vurdere forholdet mellem pålidelig tilgængelig gasforsyning og spidsbelastningsefterspørgsel, andelen af import erstattet af lokale vedvarende og kulstoffattige gasser, systemdriftens stabilitet, varigheden og hyppigheden af afbrydelser pr. kunde

fremme af fleksibilitetstjenester såsom efterspørgselsreaktion og lagring ved at fremme intelligent integration af energisektoren gennem skabelse af forbindelser til andre energibærere og -sektorer måles ved at vurdere de omkostningsbesparelser, som gøres mulige af sammenkoblede energisektorer og -systemer, såsom varme- og elsystemet, transport og industri.

bæredygtighed måles ved at vurdere andelen af vedvarende brint eller kulstoffattig brint, navnlig fra vedvarende kilder, integreret i nettet, der opfylder kriterierne anført i bilag II, punkt 4, litra a), nr. ii), eller anslå udbredelsen af syntetiske brændstoffer fra disse kilder og de relaterede besparelser på drivhusgasemissioner

forsyningssikkerhed måles ved at vurdere dens bidrag til sikker, stabil og effektiv netdrift, herunder gennem vurderingen af undgået afkobling af vedvarende elproduktion

fremme af fleksibilitetstjenester såsom efterspørgselsreaktion og lagring ved at fremme intelligent integration af energisektoren gennem skabelse af forbindelser til andre energibærere og -sektorer måles ved at vurdere de omkostningsbesparelser, som gøres mulige af sammenkoblede energisektorer og -systemer, såsom gas-, brint-, el- og varmenettet, transport- og industrisektorer.

bæredygtighed måles ved at vurdere de samlede forventede reduktioner af drivhusgasemissioner i hele projektets livscyklus og manglen på alternative teknologiske løsninger som f.eks., men ikke begrænset til, energieffektivitet, elektrificering, som integrerer vedvarende energikilder, med henblik på at opnå samme niveau af reduktioner af drivhusgasemissioner som den mængde af kuldioxid, der skal opsamles i forbundne industrianlæg med tilsvarende omkostninger inden for en tilsvarende tidsramme, under hensyntagen til drivhusgasemissionerne fra den energi, der er nødvendig for at opsamle, transportere og lagre kuldioxiden, alt efter hvad der er relevant, i betragtning af infrastrukturen, herunder, hvor det er relevant, andre potentielle fremtidige anvendelser

modstandsdygtighed og sikkerhed måles ved at vurdere infrastrukturens sikkerhed

modvirkningen af miljøpåvirkningen og -risiciene gennem permanent neutralisering af kuldioxid.

Analyseområdet for et individuelt projekt skal omfatte alle de medlemsstater og tredjelande, på hvis område projektet er placeret, alle direkte tilstødende medlemsstater og alle andre medlemsstater, hvori projektet har en væsentlig virkning. Til dette formål skal ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas samarbejde med alle de relevante systemoperatører i de relevante tredjelande. I tilfælde af projekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorien i bilag II, punkt 3, skal ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas samarbejde med projektiværksætteren, herunder når denne ikke er en systemoperatør.

Hver cost-benefit-analyse skal omfatte følsomhedsanalyser for inputdatasættet, herunder produktions- og drivhusgasomkostninger samt den forventede udvikling i efterspørgsel og udbud, herunder med hensyn til vedvarende energikilder, inklusive fleksibiliteten i begge, samt oplagringsmuligheder, ibrugtagningsdatoen for forskellige projekter i samme analyseområde, klimamæssige virkninger og andre relevante parametre.

De skal fastlægge den analyse, der skal udføres, baseret på de relevante multisektorielle inputdatasæt ved at fastslå virkningen med og uden hvert projekt og omfatte de relevante gensidige afhængighedsforhold til andre projekter.

De skal give vejledning til udvikling og anvendelse af den energinets- og markedsmodellering, der er nødvendig for cost-benefit-analysen. Modelleringen skal give mulighed for en komplet vurdering af økonomiske fordele, herunder markedsintegration, forsyningssikkerhed og konkurrence samt ophævelse af energiisolationen, sociale og miljø- og klimamæssige virkninger, herunder tværsektorielle virkninger. Metoderne skal være fuldt gennemsigtige og indeholde detaljer om, hvorfor, hvad og hvordan hver af fordelene og omkostningerne beregnes.

De skal omfatte og forklare, hvordan princippet om »energieffektivitet først« gennemføres på alle trin i de tiårige EU-dækkende netudviklingsplaner.

De skal forklare, at projektet ikke er til hinder for udvikling og anvendelse af vedvarende energi.

De skal sikre, at der identificeres medlemsstater, for hvilke projektet har en positiv nettovirkning, modtagere, medlemsstater, for hvilke projektet har negativ nettovirkning og omkostningsbærere, som kan være andre medlemsstater end dem, på hvis område infrastrukturen anlægges.

De skal som minimum tage hensyn til kapitaludgifter, drifts- og vedligeholdelsesudgifter, såvel som omkostningerne ved det hermed forbundne system i løbet af projektets tekniske levecyklus som helhed, f.eks. nedluknings- og affaldsbehandlingsomkostninger, herunder eksterne omkostninger. Metoderne skal give vejledning om diskonteringssatser, teknisk levetid og restværdi, der skal anvendes til cost-benefit-beregningerne. De skal endvidere indeholde en obligatorisk metode til beregning af cost-benefit-ratio og nettonutidsværdi, samt en differentiering af fordelene ud fra deres vurderingsmetoders pålidelighedsniveau. Der skal også inddrages metoder til beregning af projekternes klima- og miljømæssige virkninger og deres bidrag til Unionens energimål, såsom markedsgennemtrængning for vedvarende energikilder, energieffektivitet og sammenkoblingsmål.

De skal sikre, at de klimatilpasningsforanstaltninger, der træffes for hvert projekt, vurderes og afspejler omkostningerne ved drivhusgasemissioner, og at vurderingen er robust og i overensstemmelse med andre EU-politikker med henblik på at muliggøre sammenligning med andre løsninger, der ikke kræver ny infrastruktur.

specifikationer for de relevante dele af lovgivningen, herunder miljølovgivning, som beslutninger og udtalelser er baseret på, for de forskellige typer relevante projekter af fælles interesse

listen over relevante beslutninger og udtalelser, der skal indhentes

navne og kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, andre berørte myndigheder og vigtige berørte interessenter

arbejdsgangen med en beskrivelse af hvert trin i processen, herunder en vejledende tidsplan og en kortfattet oversigt over beslutningsprocessen for de forskellige typer projekter af fælles interesse

oplysninger om omfanget, strukturen og detaljeringsgraden af dokumenter, der skal indgives sammen med en ansøgning om en afgørelse, herunder en tjekliste

i hvilken fase og med hvilke midler den brede offentlighed kan deltage i processen

hvordan den kompetente myndighed, andre berørte myndigheder og projektiværksættere skal påvise, at de under den offentlige høring udtrykte synspunkter blev taget i betragtning, f.eks. ved at vise, hvilke ændringer der blev foretaget vedrørende placering og udformning af projektet, eller ved at angiver grundene til, at sådanne udtalelser ikke er taget i betragtning

så vidt muligt oversættelser af dens indhold på alle de nabomedlemsstaters sprog, som skal gennemføres i samarbejde med de relevante nabomedlemsstater.

afgørelser, der skal træffes, og udtalelser, der skal indhentes

de myndigheder, interessenter og den del af offentligheden, som forventes at blive berørt

de forskellige etaper af proceduren og deres varighed

større milepæle, der skal nås, og deres frister i forhold til den samlede afgørelse, der skal træffes

de ressourcer, som myndighederne har planlagt, og eventuelle yderligere ressourcebehov.

de interessenter, der berøres af et projekt af fælles interesse, herunder relevante nationale, regionale og lokale myndigheder, jordbesiddere og borgere, der bor i nærheden af projektet, den brede offentlighed og disses foreninger, organisationer eller grupper, informeres udførligt og høres i en tidlig fase, på en inkluderende måde, hvor potentielle betænkeligheder hos offentligheden stadig kan tages i betragtning på en åben og gennemsigtig måde. Den kompetente myndighed støtter i givet fald aktivt de aktiviteter, der gennemføres af projektiværksætteren

de kompetente myndigheder sikrer, at offentlige høringer for projekter af fælles interesse så vidt muligt afholdes samlet, herunder offentlige høringer, der allerede kræves i henhold til national lovgivning. Hver offentlig høring skal behandle alle emner, der er relevante for den pågældende fase af proceduren, og et emne, der er relevant for denne specifikke fase af proceduren, behandles ikke i mere end én offentlig høring; én offentlig høring kan imidlertid finde sted på flere forskellige geografiske steder. De emner, der behandles i en offentlig høring, skal være tydeligt angivet i meddelelsen om den offentlige høring

bemærkninger og indsigelser modtages kun fra begyndelsen af den offentlige høring og indtil udløbet af fristen

projektiværksætterne skal sikre, at høringer afholdes i en periode, der åbner mulighed for en åben og inkluderende offentlig deltagelse.

de berørte interesseparter, som høres

de påtænkte foranstaltninger, herunder foreslåede steder og datoer for særlige møder

tidsplanen

de menneskelige ressourcer, der er allokeret til forskellige opgaver.

inden starten på høringen offentliggøre en informationsfolder på højst 15 sider i elektronisk og, hvis det er relevant, trykt form, som klart og koncist giver en oversigt over formålet med projektet og en foreløbig tidsplan for projektets udviklingsstadier, den nationale netudviklingsplan, alternative linjeføringer, som overvejes, typer og karakteristika ved den potentielle virkning, herunder grænseoverskridende virkning, og mulige modvirkningsforanstaltninger, en sådan informationsfolder skal offentliggøres inden høringen og skal indeholde en liste over webadresserne til det websted for projektet af fælles interesse, som er omhandlet i artikel 9, stk. 7, den gennemsigtighedsplatform, der er omhandlet i artikel 23, og den proceduremanual, der er omhandlet i punkt 1 i dette bilag

offentliggøre oplysningerne om høringen på webstedet for projektet af fælles interesse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7, på opslagstavlerne for de lokale myndigheders kontorer og via mindst én eller, hvis det er relevant, to lokale mediekanaler

i skriftlig eller elektronisk form invitere de relevante berørte interessenter, foreninger, organisationer og grupper til særlige møder med henblik på drøftelse af betænkeligheder.

datoen for den seneste opdatering af projektets websted

oversættelser af dets indhold på alle sprog i de medlemsstater, der er berørt af projektet, eller hvor projektet har en betydelig grænseoverskridende virkning i overensstemmelse med bilag IV, punkt 1

informationsfolderen, der er nævnt i punkt 5, ajourført med de nyeste oplysninger om projektet

et ikketeknisk og regelmæssigt ajourført resumé, der afspejler den aktuelle status for projektet, herunder geografiske oplysninger, og som i tilfælde af ajourføringer tydeligt angiver ændringer i forhold til tidligere versioner

gennemførelsesplanen som beskrevet i artikel 5, stk. 1, ajourført med de nyeste oplysninger om projektet

de midler, som Unionen tildeler og udbetaler til projektet

planlægning af projektet og den offentlige høring, der tydeligt angiver datoer og placeringer for offentlige høringer og de påtænkte emner, der er relevante for disse høringer

kontaktoplysninger med henblik på at få yderligere oplysninger eller dokumenter

kontaktoplysninger med henblik på at fremsætte kommentarer og indvendinger under offentlige høringer.

en klynge af indbyrdes sammenhængende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse defineres som en »klynge X, der omfatter følgende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse«. Sådanne klynger er udformet for at udpege de projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse, som alle er nødvendige for at afhjælpe en og samme flaskehals på tværs af landegrænserne og skabe synergivirkninger i kraft af en samlet gennemførelse. I det tilfælde gennemføres alle projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse for at opnå fordelene i hele Unionen

en klynge af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse eller projekter af gensidig interesse«. Sådanne klynger afspejler en usikkerhed vedrørende flaskehalsens omfang på tværs af landegrænser. I det tilfælde vil ikke alle projekter i klyngen skulle gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvorvidt ét, flere eller alle projekter skal gennemføres, under hensyntagen til den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Behovet for projekterne skal tages op til fornyet vurdering — også med hensyn til kapacitetsbehov — i en efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse

en klynge af konkurrerende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et af følgende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse«. Sådanne klynger afhjælper den samme flaskehals. Flaskehalsens omfang er imidlertid mere entydigt end for klyngen af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse, og det er derfor blevet bestemt, at kun ét af projekterne af fælles interesse eller af gensidig interesse skal gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvilket projekt skal gennemføres, under hensyntagen til den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Om fornødent tages behovet for projekterne op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse.

Alle projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse er underlagt de rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt ved forordning (EU) 2022/869.

Projektet er allerede bestilt eller vil blive bestilt inden udgangen af marts 2026 og er derfor ikke omfattet af bestemmelserne i forordning (EU) 2022/869

Ifølge nye oplysninger opfylder projektet ikke de generelle kriterier

Projektet blev ikke indsendt på ny med henblik på udvælgelse til projekt af fælles interesse eller projekt af gensidig interesse

En medlemsstat, hvis territorium projektet vedrører, har ikke givet sin godkendelse eller

Projektet rangerer lavere end andre foreslåede projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse i udvælgelsesproceduren.

interne forstærkninger af »MEDLINK«-projektet (en del af projekt af gensidig interesse nr. 1.35), navnlig vekselstrømstransmissionslinjen mellem Annaba og Tougourt i Algeriet og vekselstrømstransmissionslinjen mellem De Jebil og Marsa Dhib i Tunesien

interne forstærkninger af sammenkoblingen mellem Subotica (RS) og Sándorfalva (HU) (en del af projekt af gensidig interesse nr. 2.12), navnlig luftledningen mellem Novi Sad 3 til Sombor 3, luftledningen mellem Srbobran og Sremska Mitrovica 2 og genopbygningen af koblingsstationen Subotica 3

interne forstærkninger af sammenkoblingen mellem Wadi El Natroon (EG) og Mesogeia/St Stefanos (EL) [p.t. kendt under betegnelsen »GREGY Interconnector«] (en del af projekt af gensidig interesse nr. 2.13) — interne sektioner i EG

interne forstærkninger af sammenkoblingen mellem Bobov Dol (BG) og Leskovac 2 (RS) [p.t. kendt under betegnelsen »Central Balkan Corridor«] (en del af projekt af gensidig interesse nr. 2.26), navnlig opgraderingen af luftledningen mellem Nis 2 og Krusevac 1, opgraderingen af koblingsstationen Krusevac 1, opgraderingen af luftledningen mellem Krusevac 1 og Kraljevo 3, opgraderingen af luftledningen mellem Kraljevo og Pozega, den nye Pozega-koblingsstation, den nye luftledning mellem Jagodina og Pozarevac, opgraderingen af luftledningen mellem Pozega og Vardiste og den nye koblingsstation i Pozarevac 3

interne sektioner af det spanske backbone-net (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.1.3): Coruña — Zamora, Huelva — Algeciras, Castilla y León (mellem Zamora og Haro), Guitiriz — Zamora og forbindelsen mellem Castilla La Mancha og Madrid

det interne afsnit Freiburg — Offenbach i Tyskland (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.2.1)

Afsnittet for Limburg-området og dets forbindelse til nord-syd-backbone-nettet i det østlige NL (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.6)

det interne afsnit i Tyskland, der har sin begyndelse tæt på Bremen og går mod Hannover (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.7.4)

det interne afsnit i Frankrig fra Port-de-la-Nouvelle via Barbaira (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.27.2)

det interne afsnit Bordeaux — Lussagnet i Frankrig (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.27.3)

det interne afsnit i Tyskland, der har sin begyndelse tæt på Bremen og går mod syd (en del af projekt af fælles interesse nr. 9.28)

det interne afsnit i Det Forenede Kongerige fra Bacton til det interne britiske brintnet (en del af projekt af gensidig interesse nr. 9.35)

de interne afsnit i Tunesien af den nordafrikanske brintkorridor (en del af projekt af gensidig interesse nr. 10.12)

det interne afsnit i Sverige, der forbinder Kiruna med Luleå, af Nordic Hydrogen Route — Bothnian Bay (en del af projekt af fælles interesse nr. 11.1)

de interne afsnit i Finland (de geografiske referencer er vejledende): Mäntsälä, Imatra, Kouvola, Kotka; den interne linje i Nordic-Baltic Hydrogen Corridor i LT, der er forbundet med Klaipėda (en del af projekt af fælles interesse nr. 11.2)

afsnittet Sverige — Finland og forbindelsen mellem Baltic Sea Hydrogen Collector og øen Gotland (en del af projekt af fælles interesse nr. 11.3).