TITLE III WINDING-UP PROCEEDINGS

Artikel 9

Indledning af en likvidationsprocedure — Underretning af andre tilsynsmyndigheder

1.  Kun de administrative eller retslige myndigheder i hjemlandet, der er ansvarlige for likvidation, er kompetente til at træffe afgørelse om indledning af en likvidationsprocedure over for et kreditinstitut, herunder dets filialer i andre medlemsstater.

Når den administrative eller retslige myndighed i hjemlandet træffer afgørelse om indledning af en likvidationsprocedure, anerkendes afgørelsen uden videre på alle de øvrige medlemsstaters område og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor proceduren indledes.

2.  De administrative eller retslige myndigheder i hjemlandet skal straks underrette de kompetente myndigheder i værtslandet om deres afgørelse om at indlede en likvidationsprocedure, herunder de konkrete følger, som den pågældende procedure måtte få, om muligt inden de indleder en sådan procedure, eller umiddelbart efter. Underretningen gives af de kompetente myndigheder i hjemlandet.

Artikel 10

Anvendelig lovgivning

1.  Kreditinstituttet likvideres i overensstemmelse med hjemlandets love og øvrige relevante bestemmelser og procedurer, medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv.

2.  Hjemlandets lovgivning fastlægger navnlig:

Artikel 11

Høring af de kompetente myndigheder forud for frivillig likvidation

1.  De kompetente myndigheder i hjemlandet høres på den mest hensigtsmæssige måde forud for enhver afgørelse om frivillig likvidation, der træffes af et kreditinstituts vedtægtsmæssige organer.

2.  Frivillig likvidation af et kreditinstitut er ikke til hinder for, at der iværksættes en saneringsforanstaltning eller indledes en likvidationsprocedure.

Artikel 12

Inddragelse af kreditinstituttets tilladelse

1.  Når der er truffet afgørelse om at indlede en likvidationsprocedure over for et kreditinstitut, uden at der forinden har været vedtaget saneringsforanstaltninger, eller hvis disse ikke har ført til det ønskede resultat, inddrages kreditinstituttets tilladelse under overholdelse af bl.a. proceduren i artikel 22, stk. 9, i direktiv 2000/12/EF.

2.  Den eller de personer, der har til opgave at gennemføre likvidationen, kan uanset tilladelsens inddragelse, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af kreditinstituttets aktiviteter, såfremt dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.

Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under kontrol af de kompetente myndigheder i denne medlemsstat.

Artikel 13

Offentliggørelse

Likvidatorerne eller enhver administrativ eller retslig myndighed sørger for, at afgørelsen om indledning af likvidationen bekendtgøres ved offentliggørelse af et uddrag af likvidationsafgørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende samt i mindst to landsdækkende dagblade i hvert værtsland.

Artikel 14

Underretning af de kendte kreditorer

1.  Når en likvidationsprocedure er indledt, underretter hjemlandets administrative eller retslige myndigheder eller likvidatoren hurtigt og individuelt de kendte kreditorer, som har deres sædvanlige bopæl, deres hjemsted eller deres vedtægtsmæssige hjemsted i de øvrige medlemsstater, bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lovgivning ikke kræver anmeldelse af fordringen med henblik på dens anerkendelse.

2.  Denne underretning, der foretages ved fremsendelse af en meddelelse, skal navnlig indeholde oplysninger om de frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknytning til disse frister, det organ eller den myndighed, der har beføjelse til at modtage anmeldelse af fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringerne og de andre foranstaltninger. Det skal ligeledes fremgå af denne meddelelse, om kreditorer med privilegerede krav eller tinglig sikkerhed behøver at anmelde deres fordring.

Artikel 15

Opfyldelse af forpligtelser

En person, som opfylder en forpligtelse over for et kreditinstitut, der ikke er en juridisk person, og som underkastes likvidation i en anden medlemsstat, medens han skulle have gjort dette over for likvidatoren, frigøres, hvis han ikke havde kendskab til, at proceduren var indledt. En person, som har opfyldt en sådan forpligtelse inden bekendtgørelsen efter artikel 13, formodes, indtil det modsatte bevises, ikke at have haft kendskab til, at likvidationen var indledt. En person, der har opfyldt forpligtelsen efter bekendtgørelsen, jf. artikel 13, formodes, indtil det modsatte bevises, at have haft kendskab til, at likvidationen var indledt.

Artikel 16

Ret til at anmelde fordringer

1.  Kreditorer, der har deres sædvanlige bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat end hjemlandet, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne skriftligt.

2.  Fordringer fra alle kreditorer, der har deres sædvanlige bopæl, deres hjemsted eller deres vedtægtsmæssige hjemsted i andre medlemsstater end hjemlandet, behandles på samme måde og med samme rang som tilsvarende fordringer, der eventuelt kan anmeldes af kreditorer, der har deres sædvanlige bopæl, deres hjemsted eller deres vedtægtsmæssige hjemsted i hjemlandet.

3.  Bortset fra de tilfælde, hvor der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, sender kreditor en genpart af eventuel dokumentation for fordringen og anfører fordringens art, hvornår den er opstået, dens størrelse, samt hvorvidt han påberåber sig, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsforbehold, og hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.

Artikel 17

Sprog

1.  Underretningen efter artikel 13 og 14 finder sted på det officielle eller et af de officielle sprog i hjemlandet. Til dette formål benyttes en formular på alle Den Europæiske Unions officielle sprog med overskriften »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes«, eller, når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.

2.  Kreditorer, der har deres sædvanlige bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det officielle eller et af de officielle sprog i denne stat. I så fald skal anmeldelse eller indgivelsen af bemærkninger til fordringen dog være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en fordring« på hjemlandets officielle eller et af dets officielle sprog. Desuden kan der kræves en oversættelse af anmeldelsen eller bemærkningerne til fordringerne til dette sprog.

Artikel 18

Regelmæssig underretning af kreditorerne

Likvidatorerne underretter regelmæssigt i en passende form kreditorerne navnlig om likvidationens forløb.

Artikel 19

Filialer af kreditinstitutter i tredjelande

1.  De administrative eller retslige myndigheder i værtslandet for en filial af et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Fællesskabet skal straks underrette de kompetente myndigheder i de øvrige værtslande, hvor det pågældende kreditinstitut har filialer, der er opført på listen i artikel 11 i direktiv 2000/12/EF, som hvert år offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, om deres afgørelse om at indlede en likvidationsprocedure, herunder de konkrete følger, som den pågældende procedure måtte få, om muligt inden de indleder en sådan procedure, eller umiddelbart efter. Underretningen gives af de kompetente myndigheder i førstnævnte værtsland.

2.  De administrative eller retslige myndigheder, der beslutter at indlede en likvidationsprocedure over for en filial af et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Fællesskabet, underretter de kompetente myndigheder i de øvrige værtslande, om, at der er indledt en likvidationsprocedure, og at tilladelsen er inddraget.

Underretningen gives af de kompetente myndigheder i det værtsland, der har besluttet at indlede proceduren.

3.  De i stk. 1 nævnte administrative eller retslige myndigheder bestræber sig på at samordne deres aktioner.

De eventuelle likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.