1. Hver medlemsstat opretter en eller flere finansieringsordninger for at sikre, at afviklingsmyndigheden råder over tilstrækkelige midler gennem ex ante- eller ex post-bidrag eller en kombination heraf fra forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat, og fra EU-filialer af tredjelandsselskaber, der er beliggende på denne medlemsstats område, til som minimum at kunne dække betaling af forskellen til aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere eller andre kreditorer omhandlet i artikel 57.
Medlemsstaterne kan give mulighed for at anvende finansieringsordninger omhandlet i første afsnit til også at dække andre omkostninger i forbindelse med anvendelse af afviklingsværktøjer, for så vidt anvendelse af finansieringsordninger er nødvendig for at nå afviklingsmålene.
Medlemsstaterne kan anvende samme administrative struktur til deres finansieringsordninger som til deres forsikringsgarantiordninger under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (26).