+Artikel 6 Yderligere nulemissionskrav for energi, der bruges ved kaj
---+Artikel 6 1
---+Artikel 6 2
---+Artikel 6 3
---+Artikel 6 4
---+Artikel 6 5
---+Artikel 6 6
---+Artikel 6 7
---+Artikel 6 8
---+Artikel 6 9
---+Artikel 6 10
---+Artikel 6 11
|
Artikel 6 Yderligere nulemissionskrav for energi, der bruges ved kaj
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 6 1
|
1. Fra den 1. januar 2030 skal et skib, der er fortøjet ved kaj i en anløbshavn, som er omfattet af artikel 9 i forordning (EU) 2023/1804, og som er under en medlemsstats jurisdiktion, tilsluttes landstrøm og bruge den til hele sin efterspørgsel efter eleffekt ved kaj.
|
|
Artikel 6 2
|
2. Fra den 1. januar 2035 skal et skib, der er fortøjet ved kaj i en anløbshavn, som ikke er omfattet af artikel 9 i forordning (EU) 2023/1804, og som er under en medlemsstats jurisdiktion, tilsluttes landstrøm, hvis kajen er udstyret med tilgængelig landstrøm, og bruge den til hele sin efterspørgsel efter eleffekt ved kaj.
|
|
Artikel 6 3
|
3. Fra den 1. januar 2030 og indtil den 31. december 2034 og efter høring af relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, havnemyndigheden, kan en medlemsstat beslutte, at et skib, der er fortøjet ved kaj i en anløbshavn under dens jurisdiktion, som ikke er omfattet af artikel 9 i forordning (EU) 2023/1804, eller i visse dele af en sådan havn, skal tilsluttes landstrøm og bruge det til hele sin efterspørgsel efter eleffekt ved kaj. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning om at pålægge et sådant krav et år forud for anvendelsen heraf. En sådan beslutning skal finde anvendelse fra begyndelsen af rapporteringsperioden. Kommissionen offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende og offentliggør en ajourført liste over de pågældende havne. Denne liste skal være let tilgængelig.
|
|
Artikel 6 4
|
4. Stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse på:
|
|
Artikel 6 5
|
5. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på skibe, der:
|
a)
|
er fortøjet ved kaj i mindre end to timer, beregnet på grundlag af det ankomsttidspunkt og det afsejlingstidspunkt, der overvåges og registreres i overensstemmelse med artikel 15
|
|
b)
|
anvender nulemissionsteknologier, som opfylder de generelle krav til sådanne teknologier i bilag III, og som er opført og specificeret i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 6 og 7, til hele deres efterspørgsel efter eleffekt ved kaj, mens de er fortøjet ved kaj
|
|
c)
|
på grund af uforudsete omstændigheder, der ligger uden for skibets kontrol, er nødt til at foretage et uplanlagt og ikke systematisk havneanløb af hensyn til sikkerheden eller for at redde menneskeliv på havet, bortset fra dem, der allerede er udelukket i henhold til artikel 3, nr. 10)
|
|
d)
|
ikke kan tilsluttes landstrøm på grund af manglende tilgængelighed af tilslutningspunkter for landstrøm i en havn
|
|
e)
|
ikke kan tilsluttes landstrøm, fordi der undtagelsesvis er risiko for elnettets stabilitet som følge af utilstrækkelig tilgængelig landstrøm til at dække skibets påkrævede efterspørgsel efter eleffekt ved kaj
|
|
f)
|
ikke kan tilsluttes landstrøm, fordi landanlægget ved havnen ikke er kompatibelt med landstrømsanlægget om bord, forudsat at anlægget om bord på skibet til landtilslutning er certificeret efter de tekniske specifikationer i bilag II til forordning (EU) 2023/1804 for landforbindelsessystemer til søgående skibe
|
|
g)
|
i en begrænset periode kræver brug af energi produceret om bord i nødsituationer, hvor der er overhængende risiko for liv, skibet eller miljøet eller andre grunde til force majeure
|
|
h)
|
mens de stadig er tilsluttet til landstrøm, i en periode, der er begrænset til det strengt nødvendige, kræver brug af energi produceret om bord til vedligeholdelsestest eller funktionstest, der udføres efter anmodning fra en embedsmand fra en kompetent myndighed eller en repræsentant for en anerkendt organisation, der foretager et syn eller en inspektion.
|
|
|
Artikel 6 6
|
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage og regelmæssigt ajourføre delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at ændre den ikkeudtømmende tabel i bilag III ved at tilføje andre nulemissionsteknologier som defineret i artikel 3, nr. 7).
|
|
Artikel 6 7
|
7. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge de detaljerede kriterier for godkendelse, herunder definitionen af systemgrænser og certificeringskrav, der skal anses for at opfylde de generelle krav til nulemissionsteknologier i bilag III, herunder fremtidige ajourføringer heraf.
For så vidt angår den liste over eksisterende teknologier, der er omhandlet i bilag III, vedtages disse gennemførelsesretsakter senest den 30. juni 2024, hvor det er relevant. For alle nye teknologier vedtages disse gennemførelsesretsakter, hvis andre teknologier som omhandlet i bilag III bliver tilgængelige, uden unødig forsinkelse.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 3.
|
|
Artikel 6 8
|
8. Skibe underretter på forhånd den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor anløbshavnen er beliggende, eller enhver behørigt bemyndiget enhed forud for anløb af havne om deres hensigt om at tilslutte sig landstrøm eller om deres hensigt om at anvende en nulemissionsteknologi i henhold til stk. 5, litra b). Skibe, der har til hensigt at tilslutte sig landstrøm, skal også angive den mængde strøm, de forventer at få brug for under det pågældende havneanløb.
Ved modtagelsen fra et skib af de oplysninger vedrørende tilslutning til landstrøm, der er omhandlet i første afsnit, bekræfter den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor anløbshavnen er beliggende, eller enhver behørigt bemyndiget enhed over for skibet, om der er forbindelse til landstrøm.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer, hvilke oplysninger der skal gives i overensstemmelse med første og andet afsnit, samt proceduren for at give disse oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 3.
|
|
Artikel 6 9
|
9. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor anløbshavnen er beliggende, eller enhver behørigt bemyndiget enhed, bestemmer og registrerer efter at have konsulteret havnemyndigheden, hvis det er relevant, straks følgende oplysninger i FuelEU-databasen:
|
a)
|
anvendelse af en undtagelse fastsat i stk. 5
|
|
b)
|
et skibs manglende opfyldelse af kravet i stk. 1, 2 og 3, hvis ingen af undtagelserne fastsat i stk. 5 finder anvendelse.
|
|
|
Artikel 6 10
|
10. Fra den 1. januar 2035 er det i havne, der er omfattet af kravene i artikel 9 i forordning (EU) 2023/1804, kun muligt at anvende undtagelserne fastsat i stk. 5, litra d), e) og f), på et maksimalt antal havneanløb svarende til 10 % af et skibs samlede antal havneanløb, der fandt sted i en rapporteringsperiode, rundet op til nærmeste hele tal, hvor det er relevant, eller til højst 10 havneanløb i den relevante rapporteringsperiode, alt efter hvad der er lavest.
Et havneanløb medregnes ikke med henblik på overensstemmelse med denne bestemmelse, hvis selskabet på grundlag af den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i stk. 8, påviser, at det ikke med rimelighed kunne have vidst, at skibet ikke kunne tilsluttes til landstrøm af en af de årsager, der er nævnt i stk. 5, litra d), e) eller f).
|
|
Artikel 6 11
|
11. En medlemsstat kan beslutte, at containerskibe eller passagerskibe på ankerplads i en havn eller visse dele af en havn under dens jurisdiktion er omfattet af de samme forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og som gælder for skibe fortøjet ved kaj. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning om at pålægge et sådant krav et år forud for anvendelsen heraf. En sådan beslutning skal finde anvendelse fra begyndelsen af rapporteringsperioden. Kommissionen offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende og offentliggør en ajourført liste over de pågældende havne. Denne liste skal være let tilgængelig.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 22.09.2023 00:00:00 -Doknr: CELEX:32023R1805
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|