+Artikel 69 Indberetning af mistanke
---+Artikel 69 1
---+Artikel 69 2
---+Artikel 69 3
---+Artikel 69 4
---+Artikel 69 5
---+Artikel 69 6
---+Artikel 69 7
---+Artikel 69 8
---+Artikel 69 9
|
Artikel 69 Indberetning af mistanke
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 69 1
|
1. Forpligtede enheder og hvis relevant deres direktører og ansatte skal samarbejde fuldt ud med FIU'en ved omgående:
|
a)
|
at foretage indberetning til FIU'en på eget initiativ, hvor den forpligtede enhed får kendskab til, har mistanke om eller har rimelig grund til mistanke om, at midler eller aktiviteter, uanset det pågældende beløbs størrelse, er udbytte fra kriminelle handlinger eller er forbundet med finansiering af terrorisme eller kriminelle handlinger, og ved at imødekomme FIU'ens anmodninger om yderligere oplysninger i sådanne tilfælde
|
|
b)
|
efter anmodning fra FIU'en at give denne alle nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om transaktionsfortegnelser, inden for de fastsatte frister
|
Alle mistænkelige transaktioner, herunder forsøg på transaktioner og mistanke som følge af manglende evne til at gennemføre kundekendskabsprocedurer, indberettes i overensstemmelse med første afsnit.
Med henblik på første afsnit skal forpligtede enheder besvare anmodninger om oplysninger fra FIU'en inden for fem arbejdsdage. I berettigede og hastende tilfælde kan FIU'er forkorte denne frist, herunder til mindre end 24 timer.
Uanset tredje afsnit kan FIU'en forlænge svarfristen ud over de fem arbejdsdage, hvis den finder det berettiget, og forudsat at forlængelsen ikke undergraver FIU'ens analyse.
|
|
Artikel 69 2
|
2. Med henblik på stk. 1 vurderer forpligtede enheder transaktioner eller aktiviteter, der gennemføres af deres kunder, på grundlag af og i forhold til relevante kendsgerninger og oplysninger, som de har kendskab til eller er i besiddelse af. Hvor det er nødvendigt, prioriterer forpligtede enheder deres vurdering under hensyntagen til transaktionens eller aktivitetens hastende karakter og de risici, der påvirker den medlemsstat, hvor de er etableret.
En mistanke i henhold til stk. 1, litra a), baseres på kundernes og deres modparters karakteristika, transaktionens eller aktivitetens omfang eller art eller dennes metoder eller mønstre, forbindelsen medlem flere transaktioner eller aktiviteter, midlernes oprindelse, bestemmelsessted eller anvendelse, eller eventuelle andre forhold, som den forpligtede enhed har kendskab til, herunder sammenhængen mellem transaktionen eller aktiviteten og de oplysninger, der er indhentet i henhold til kapitel III, herunder kundens risikoprofil.
|
|
Artikel 69 3
|
3. Senest den 10. juli 2026 udarbejder AMLA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer det format, der skal anvendes til indberetning af mistanke, jf. stk. 1, litra a), og til tilvejebringelse af transaktionsfortegnelser, jf. stk. 1, litra b).
|
|
Artikel 69 4
|
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 i overensstemmelse med artikel 53 i forordning (EU) 2024/1620.
|
|
Artikel 69 5
|
5. Senest den 10. juli 2027 udsteder AMLA retningslinjer vedrørende indikatorer for mistænkelig aktivitet eller adfærd. Disse retningslinjer ajourføres regelmæssigt.
|
|
Artikel 69 6
|
6. Den compliancemedarbejder, som er udpeget i henhold til artikel 11, stk. 2, fremsender de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede oplysninger til FIU'en i den medlemsstat, på hvis område den forpligtede enhed, der fremsender oplysningerne, er etableret.
|
|
Artikel 69 7
|
7. Forpligtede enheder sikrer, at den compliancemedarbejder, der er udpeget i henhold til artikel 11, stk. 2, samt enhver ansat eller person i en sammenlignelig stilling, herunder agenter og distributører, der er involveret i udførelsen af de opgaver, som er omfattet af nærværende artikel, er beskyttet mod repressalier, forskelsbehandling og eventuel anden urimelig behandling for at udføre disse opgaver.
Dette stykke berører ikke den beskyttelse, som de i første afsnit omhandlede personer kan være berettiget til i henhold til direktiv (EU) 2019/1937.
|
|
Artikel 69 8
|
8. Hvis aktiviteterne i et partnerskab til udveksling af oplysninger resulterer i kendskab til, mistanke om eller rimelig grund til mistanke om, at midlerne, uanset det pågældende beløbs størrelse, er udbytte fra kriminelle handlinger eller er forbundet med finansiering af terrorisme, kan forpligtede enheder, der har konstateret mistanker i forbindelse med deres kunders aktiviteter, udpege en blandt dem, som skal have til opgave at indgive en indberetning til FIU'en i henhold til stk. 1, litra a). En sådan indberetning skal mindst indeholde navn og kontaktoplysninger på alle de forpligtede enheder, der har deltaget i de aktiviteter, der ligger til grund for indberetningen.
Hvis de forpligtede enheder, der er omhandlet i første afsnit, er etableret i flere medlemsstater, indberettes oplysningerne til hver relevant FIU. Med henblik herpå sikrer forpligtede enheder, at indberetningen indgives af en forpligtet enhed på den medlemsstats område, hvor FIU'en er beliggende.
Hvis de forpligtede enheder beslutter at undlade at benytte sig af muligheden for at indgive en enkelt indberetning til FIU'en i henhold til første afsnit, medtager de i deres indberetninger en henvisning til, at mistanken er resultatet af aktiviteterne i et partnerskab til udveksling af oplysninger.
|
|
Artikel 69 9
|
9. De forpligtede enheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 8, beholder en kopi af eventuelle indberetninger indgivet i henhold til nævnte stykke i overensstemmelse med artikel 77.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|