+Artikel 122a Eksponeringer mod specialiseret långivning
---+Artikel 122a 1.
---+Artikel 122a 2.
---+Artikel 122a 3.
---+Artikel 122a 4.

Artikel 122a Eksponeringer mod specialiseret långivning

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 122a 1.

Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er omhandlet i artikel 112, litra g), identificerer institutter separat eksponeringer med samtlige følgende karakteristika som eksponeringer mod specialiseret långivning:

a) 

Eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt for at finansiere eller drive fysiske aktiver eller er en eksponering, der økonomisk set er sammenlignelig med en sådan eksponering.

b) 

Eksponeringen er ikke knyttet til finansiering af en beboelsesejendom eller en erhvervsejendom og er omfattet af definitionerne af objektfinansierings-, projektfinansierings- eller råvarefinansieringseksponeringer i stk. 3.

c) 

De kontraktlige ordninger for forpligtelsen vedrørende eksponeringen giver instituttet en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst, som de genererer.

d) 

Den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen vedrørende eksponeringen er indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke en bredere erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne.

Artikel 122a 2.

Eksponeringer mod specialiseret långivning, for hvilke der foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1.



Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

20 %

50 %

75 %

100 %

150 %

150 %

Artikel 122a 3.

Eksponeringer mod specialiseret långivning, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt som følger:

a) 

Hvis formålet med en eksponering mod specialiseret långivning er at finansiere erhvervelse af fysiske aktiver, herunder skibe, luftfartøjer, satellitter, motorvogne og flåder/bilparker, og den indkomst, der skal genereres af disse aktiver, har form af pengestrømme, som genereres af de specifikke fysiske aktiver, der er blevet finansieret og pantsat eller overført til långiveren (»objektfinansieringseksponeringer«), anvender institutterne en risikovægt på 100 %.

b) 

Hvis formålet med en eksponering mod specialiseret långivning er at sikre kortfristet finansiering af reserver, lagre eller tilgodehavender i forbindelse med børshandlede råvarer, herunder råolie, metaller eller afgrøder, og den indkomst, der genereres af disse reserver, lagre eller tilgodehavender, er provenuet fra salget af råvaren (»råvarefinansieringseksponeringer«), anvender institutterne en risikovægt på 100 %.

c) 

Hvis formålet med en eksponering mod specialiseret långivning er at finansiere et enkeltstående projekt, enten i form af opførelse af et nyt kapitalanlæg eller refinansiering af et eksisterende anlæg, med eller uden forbedringer, til udvikling eller erhvervelse af store, komplekse og dyre anlæg, herunder kraftværker, kemiske forarbejdningsanlæg, miner, transportinfrastruktur og miljø- og telekommunikationsinfrastruktur, hvor det långivende institut primært betragter de indtægter, der genereres af det finansierede projekt, som både kilde til tilbagebetaling og sikkerhed for lånet (»projektfinansieringseksponeringer«), anvender institutterne følgende risikovægte:

i) 

130 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, endnu ikke er i driftsfasen

ii) 

forudsat at justeringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditrisiko, jf. artikel 501a, ikke finder anvendelse, 80 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, er i driftsfasen, og eksponeringen opfylder samtlige følgende kriterier:

1) 

Der er kontraktmæssige begrænsninger for låntagerens muligheder for at udføre aktiviteter, der kan skade långiverne, herunder begrænsninger, som indebærer, at der ikke kan optages ny gæld uden de eksisterende långiveres tilladelse.

2) 

Låntageren har tilstrækkelige reserver, der er fuldt finansieret med likvide midler, eller andre finansielle ordninger med en enhed til at dække kravene til nødfinansiering og arbejdskapital i levetiden for det finansierede projekt, forudsat at enheden er tildelt en ECAI-rating af et anerkendt ECAI svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3, og enheden ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at denne enhed er tildelt en intern kreditvurdering af instituttet svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, forudsat at enheden vurderes internt af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6.

3) 

Det projekt, som eksponeringen vedrører, genererer pengestrømme, der er forudsigelige og dækker alle fremtidige afdrag på lån.

4) 

Hvis låntagerens indtægter ikke er finansieret af betalinger fra et stort antal brugere, afhænger kilden til tilbagebetaling af forpligtelsen af én hovedmodpart, og denne hovedmodpart er en af følgende:

— 
en centralbank, en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, forudsat at de er tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 114 og 115 eller er tildelt en ECAI-rating af et anerkendt ECAI svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3 og centralbanken, centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at de er tildelt en intern kreditvurdering svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3 af instituttet, forudsat at de internt vurderes af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6
— 
en offentlig enhed, forudsat at den er tildelt en risikovægt på 20 % eller derunder i henhold til artikel 116 eller er tildelt en ECAI-rating svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3 af et anerkendt ECAI, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3, og den offentlige enhed ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at denne offentlige enhed er tildelt en intern kreditvurdering af instituttet svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, forudsat at den offentlige enhed internt vurderes af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6
— 
en virksomhedsenhed, som er tildelt en ECAI-rating svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3 af et anerkendt ECAI, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3, og virksomhedsenheden ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at denne virksomhedsenhed er tildelt en intern kreditvurdering af instituttet svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, forudsat at virksomhedsenheden internt vurderes af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6.
5) 

De kontraktlige bestemmelser, der regulerer eksponeringen mod låntageren, sikrer en høj grad af beskyttelse af det långivende institut i tilfælde af låntagerens misligholdelse.

6) 

Hovedmodparten eller andre modparter, der på tilsvarende vis opfylder anerkendelseskriterierne for hovedmodparten, beskytter effektivt det långivende institut mod tab som følge af, at projektet bringes til ophør.

7) 

Alle aktiver og kontrakter, der er nødvendige for at drive projektet, er pantsat til det långivende institut i det omfang, det er tilladt i henhold til gældende ret.

8) 

Det långivende institut kan overtage kontrollen med den låntagende enhed i tilfælde af misligholdelse

iii) 

100 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, er i driftsfasen, og eksponeringen ikke opfylder betingelserne i nr. ii).

d) 

Med henblik på litra c), nr. ii), nr. 3), anses de genererede pengestrømme ikke for forudsigelige, medmindre en betydelig del af indtægterne opfylder én eller flere af følgende betingelser:

i) 

Indtægterne er baseret på tilgængelighed, hvorved forstås, at låntageren, når opførelsen er afsluttet, og såfremt kontraktbetingelserne er opfyldt, har ret til betalinger fra sine kontraktlige modparter, som dækker drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, omkostninger ved gældsafdragelse samt egenkapitalforrentning, mens låntageren driver projektet, og disse betalinger er ikke genstand for udsving i efterspørgslen, f.eks. trafikniveauer, og typisk kun justeres for manglende resultater eller manglende tilgængelighed af aktivet for offentligheden.

ii) 

Indtægterne er underlagt afkastregulering.

iii) 

Indtægterne er underlagt en take-or-pay-kontrakt.

e) 

Med henblik på litra c) forstås ved driftsfasen den fase, hvor den enhed, som specifikt blev oprettet til at finansiere projektet, eller som er sammenlignelig økonomisk set, opfylder begge følgende betingelser:

i) 

Enheden har en positiv nettopengestrøm, der er tilstrækkelig til at dække eventuelle resterende kontraktlige forpligtelser.

ii) 

Enheden har en faldende langfristet gæld.

Artikel 122a 4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere, under hvilke betingelser kriterierne i stk. 3, litra c), nr. ii), er opfyldt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav