+Artikel 317 Tabsdatasæt
---+Artikel 317 1.
---+Artikel 317 2.
---+Artikel 317 3.
---+Artikel 317 4.
---+Artikel 317 5.
---+Artikel 317 6.
---+Artikel 317 7.
---+Artikel 317 8.
---+Artikel 317 9.
---+Artikel 317 10.

Artikel 317 Tabsdatasæt

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 317 1.
Institutter, der beregner et årligt tab som følge af operationel risiko i overensstemmelse med artikel 316, stk. 1, skal have indført ordninger, procedurer og mekanismer til løbende at oprette og ajourføre et tabsdatasæt, der for hver registreret hændelse knyttet til operationel risiko samler bruttotabsbeløb, inddrivelser fra andet end forsikring, inddrivelser fra forsikring, referencedatoer og grupperede tab, herunder tab som følge af forsømmelseshændelser.
Artikel 317 2.
Instituttets tabsdatasæt skal omfatte alle hændelser knyttet til operationel risiko, der hidrører fra alle enheder, der er omfattet af konsolidering i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2.
Artikel 317 3.

Med henblik på stk. 1 skal institutter:

a) 

i tabsdatasættet medtage hver hændelse knyttet til operationel risiko, der er registreret i løbet af ét eller flere regnskabsår

b) 

anvende bogføringsdatoen ved medtagelse af tab i forbindelse med hændelser knyttet til operationel risiko i tabsdatasættet

c) 

henføre tab og inddrivelser i forbindelse med en fælles hændelse knyttet til operationel risiko eller relaterede hændelser knyttet til operationel risiko over tid og bogført over flere år til de tilsvarende regnskabsår for tabsdatasættet i overensstemmelse med deres bogføringsmæssige behandling.

Artikel 317 4.

Institutterne indsamler også:

a) 

oplysninger om referencedatoerne for hændelser knyttet til operationel risiko, herunder:

i) 

den dato, hvor hændelsen knyttet til operationel risiko fandt sted eller begyndte første gang (»hændelsesdato«), hvis en sådan foreligger

ii) 

den dato, hvor instituttet blev bekendt med hændelsen knyttet til operationel risiko (»konstateringsdato«)

iii) 

den eller de datoer, hvor en hændelse knyttet til operationel risiko medfører et tab eller en reserve eller hensættelse til dækning af et tab, der er indregnet i instituttets resultatopgørelse (»bogføringsdato«)

b) 

oplysninger om eventuelle inddrivelser af bruttotabsbeløb samt beskrivende oplysninger om faktorerne bag eller årsagerne til tabshændelserne.

Detaljeringsgraden af eventuelle beskrivende oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til bruttotabsbeløbets størrelse.

Artikel 317 5.
Et institut må i tabsdatasættet ikke medtage hændelser knyttet til operationel risiko vedrørende kreditrisiko, som er indregnet i det risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko. Hændelser knyttet til operationel risiko, der vedrører kreditrisiko, men som ikke er indregnet i det risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko, medtages i tabsdatasættet.
Artikel 317 6.
Hændelser knyttet til operationel risiko vedrørende markedsrisiko behandles som operationel risiko og medtages i tabsdatasættet.
Artikel 317 7.
Et institut skal efter anmodning fra den kompetente myndighed kunne sammenkoble sine historiske interne tabsdata med hændelsestypen.
Artikel 317 8.

Med henblik på denne artikel sikrer institutter pålideligheden, robustheden og ydeevnen af deres IT-systemer og -infrastruktur, der er nødvendig for at vedligeholde og ajourføre tabsdatasættet, navnlig ved at sikre samtlige følgende:

a) 

deres IT-systemer og -infrastruktur er sikre og modstandsdygtige, og denne pålidelighed og modstandsdygtighed kan løbende opretholdes

b) 

deres IT-systemer og -infrastruktur er omfattet af konfigurations-, ændrings- og versionsstyringsprocesser

c) 

i tilfælde af at et institut outsourcer dele af vedligeholdelsen af sine IT-systemer og sin IT-infrastruktur, sikres IT-systemernes og -infrastrukturens pålidelighed, robusthed og ydeevne, ved at som minimum følgende bekræftes:

i) 

dets IT-systemer og -infrastruktur er sikre og modstandsdygtige, og denne pålidelighed og modstandsdygtighed kan løbende opretholdes

ii) 

processen for planlægning, udformning, test og implementering af IT-systemerne og -infrastrukturen er forsvarlig og korrekt med hensyn til projektstyring, risikostyring, forvaltning, teknik, kvalitetssikring og testplanlægning, systemmodellering og -udvikling, kvalitetssikring i alle aktiviteter, herunder kodegennemgang og, hvor det er relevant, kodeverifikation og test, herunder brugeraccept

iii) 

dets IT-systemer og -infrastruktur er omfattet af konfigurations-, ændrings- og versionsstyringsprocesser

iv) 

processen for planlægning, udformning, test og implementering af IT-systemerne og -infrastrukturen og beredskabsplaner godkendes af ledelsesorganet eller den daglige ledelse, og ledelsesorganet og den daglige ledelse orienteres regelmæssigt om IT-systemernes og -infrastrukturens ydeevne.

Artikel 317 9.
Med henblik på stk. 7 udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger en risikoklassificering for operationelle risici, som overholder internationale standarder, og en metode til at klassificere de tabshændelser, der er medtaget i tabsdatasættet, på grundlag af denne risikoklassificering for operationelle risici.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 317 10.
Med henblik på stk. 8 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer, der forklarer de tekniske elementer, der er nødvendige for at sikre pålidelighed, robusthed og ydeevne af forvaltningsordninger til vedligeholdelse af tabsdatasættet, med særligt fokus på IT-systemer og -infrastrukturer.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav