+Artikel 339 Beregning af den generelle risiko på grundlag af løbetid
---+Artikel 339 1.
---+Artikel 339 2.
---+Artikel 339 3.
---+Artikel 339 4.
---+Artikel 339 5.
---+Artikel 339 6.
---+Artikel 339 7.
---+Artikel 339 8.
---+Artikel 339 9.

Artikel 339 Beregning af den generelle risiko på grundlag af løbetid

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 339 1.
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko skal alle positioner vægtes efter løbetid som beskrevet i stk. 2 for at bestemme kapitalgrundlagskravet i forhold til dem. Kapitalkravet nedsættes, når en vægtet position indehaves sideløbende med en vægtet position med modsat fortegn i samme løbetidsbånd. Kapitalkravet nedsættes også, når de vægtede positioner med modsat fortegn henhører under forskellige løbetidsbånd, idet nedsættelsen da vil afhænge såvel af, om de to positioner falder i samme zone eller ej, som af, hvilke zoner de henhører under.
Artikel 339 2.
Instituttet fordeler sine nettopositioner på de relevante løbetidsbånd i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2 i stk. 4. Det gøres på baggrund af restløbetiden for fast forrentede instrumenter og på grundlag af perioden indtil næste rentefastsættelse for andre instrumenter. Instituttet skelner endvidere mellem gældsinstrumenter med en kuponrente på 3 % og derover og gældsinstrumenter med en kuponrente på under 3 % og anbringer dem i overensstemmelse hermed i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2. Derefter ganges hver position med den vægt, der er anført for det pågældende løbetidsbånd i fjerde kolonne i tabel 2.
Artikel 339 3.
Derefter adderer instituttet de vægtede lange positioner og de vægtede korte positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af de førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetidsbånd, er den vægtede matchede position i det pågældende løbetidsbånd, mens den resterende lange eller korte position er den vægtede umatchede position i samme løbetidsbånd. Endelig beregnes summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd.
Artikel 339 4.

Instituttet beregner summen af de vægtede umatchede lange positioner for de bånd, der indgår i hver af zonerne i tabel 2, med henblik på at beregne den vægtede umatchede lange position i hver enkelt zone. På samme måde beregnes summen af de vægtede umatchede korte positioner i hvert enkelt løbetidsbånd i en bestemt zone med henblik på at beregne den vægtede umatchede korte position i den pågældende zone. Den del af den vægtede umatchede lange position i en given zone, der matches af den vægtede umatchede korte position i samme zone, er den vægtede matchede position i den pågældende zone. Den del af den vægtede umatchede lange eller korte position i en zone, der ikke kan matches, er den vægtede umatchede position i den pågældende zone.



Tabel 2

Zone

Løbetidsbånd

Vægt (%)

Forudsat renteændring (%)

Kuponrente på 3 % og derover

Kuponrente på under 3 %

1

0 ≤ 1 måned

0 ≤ 1 måned

0,00

—

> 1 ≤ 3 måneder

> 1 ≤ 3 måneder

0,20

1,00

> 3 ≤ 6 måneder

> 3 ≤ 6 måneder

0,40

1,00

> 6 ≤ 12 måneder

> 6 ≤ 12 måneder

0,70

1,00

2

> 1 ≤ 2 år

> 1,0 ≤ 1,9 år

1,25

0,90

> 2 ≤ 3 år

> 1,9 ≤ 2,8 år

1,75

0,80

> 3 ≤ 4 år

> 2,8 ≤ 3,6 år

2,25

0,75

3

> 4 ≤ 5 år

> 3,6 ≤ 4,3 år

2,75

0,75

> 5 ≤ 7 år

> 4,3 ≤ 5,7 år

3,25

0,70

> 7 ≤ 10 år

> 5,7 ≤ 7,3 år

3,75

0,65

> 10 ≤ 15 år

> 7,3 ≤ 9,3 år

4,50

0,60

> 15 ≤ 20 år

> 9,3 ≤ 10,6 år

5,25

0,60

> 20 år

> 10,6 ≤ 12,0 år

6,00

0,60

 

> 12,0 ≤ 20,0 år

8,00

0,60

 

> 20 år

12,50

0,60

Artikel 339 5.
Størrelsen af den vægtede umatchede lange eller korte position i zone 1, der matches af den vægtede umatchede korte eller lange position i zone 2, er derefter den vægtede matchede position mellem zone 1 og 2. Samme beregning foretages derefter for den del af den vægtede umatchede position i zone 2, der resterer, og den vægtede umatchede position i zone 3 med henblik på at beregne den vægtede matchede position mellem zone 2 og 3.
Artikel 339 6.
Instituttet kan vende rækkefølgen i stk. 5 om, således at den vægtede matchede position mellem zone 2 og 3 beregnes før beregningen af positionen mellem zone 1 og 2.
Artikel 339 7.
Resten af den vægtede umatchede position i zone 1 matches derefter med det, der resterer i zone 3, efter at denne zone er blevet matchet med zone 2, hvorved den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3 fremkommer.
Artikel 339 8.
Efter de tre separate matchingberegninger i stk. 5, 6 og 7 adderes eventuelle restpositioner.
Artikel 339 9.

Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:

a) 

10 % af summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd

b) 

40 % af den vægtede matchede position i zone 1

c) 

30 % af den vægtede matchede position i zone 2

d) 

30 % af den vægtede matchede position i zone 3

e) 

40 % af de vægtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3

f) 

150 % af den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3

g) 

100 % af de resterende vægtede umatchede positioner.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav