+Retningslinje 5: Hindringer
|
Retningslinje 5: Hindringer
5.1 Betalingstjenesteudbyderen bør forelægge den kompetente myndighed: - a. et sammendrag af den eller de metoder, der anvendes til at gennemføre autentifikationsprocedure(r)n(e) for de betalingstjenestebrugere, der understøttes af det dedikerede interface , dvs. omdirigering, afkoblet, inkorporeret eller en kombination heraf og
- b. en redegørelse for grundene til, at den eller de metoder, der er anvendt til at gennemføre den/de i litra a) omhandlede procedure(r), ikke udgør en hindring, jf. artikel 32, stk. 3, i de reguleringsmæssige tekniske standarder, og hvordan denne eller disse metoder gør det muligt for betalingsinitieringstjenesteudbydere og kontooplysningstjenesteudbydere at forlade sig på alle de autentificeringsprocedurer, som den kontoførende betalingstjenesteudbyder leverer til sine betalingstjenestebrugere, sammen med dokumentation for, at det dedikerede interface ikke giver anledning til unødvendige forsinkelser eller gnidninger i betalingstjenestebrugernes oplevelse, når de tilgår deres konto via en betalingsinitieringstjenesteudbyder, kontooplysningstjenesteudbyder eller udsteder af et kortbaseret betalingsinstrument, eller til eventuelle andre attributter, herunder unødvendige eller overflødige trin eller brugen af uklart eller afskrækkende sprog, som direkte eller indirekte ville afskrække betalingstjenestebrugerne fra at anvende tjenesterne fra betalingsinitieringstjenesteudbyderne, kontooplysningstjenesteudbyderne eller udstederne af kortbaserede betalingsinstrumenter.
5.2 Som en del af den forklaring, der henvises til i litra b) i retningslinje 5.1, bør den kontoførende betalingstjenesteudbyder forelægge den kompetente myndighed en bekræftelse på at: - a. Det dedikerede interface ikke forhindrer betalingsinitieringstjenesteudbydere og kontooplysningstjenesteudbydere i at forlade sig på den/de autentifikationsprocedure(r), som den kontoførende betalingstjenesteudbyder stiller til rådighed for sine betalingstjenestebrugere
- b. der ikke kræves nogen yderligere tilladelser eller registreringer fra betalingsinitieringstjenesteudbydere, kontooplysningstjenesteudbydere og udstedere af kortbaserede betalingsinstrumenter ud over dem, der er pålagt i artikel 11, 14 og 15 i det andet betalingstjenestedirektiv
- c. den kontoførende betalingstjenesteudbyder ikke udfører nogen yderligere kontrol vedrørende det samtykke, jf. artikel 32, stk. 3, i de reguleringsmæssige tekniske standarder, som betalingstjenestebrugeren har givet betalingsinitieringstjenesteudbyderen eller kontooplysningstjenesteudbyderen for at få adgang til oplysningerne om den/de betalingskonto/-konti, der føres hos den kontoførende betalingstjenesteudbyder eller til at initiere betalinger, og
- d. der ikke foretages nogen kontrol af betalingstjenestebrugerens samtykke til udstederen af et kortbaseret betalingsinstrument i overensstemmelse med artikel 65, stk. 2, litra a), i det andet betalingstjenestedirektiv.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|