+Status for disse fælles retningslinjer

Status for disse fælles retningslinjer

Dette dokument indeholder fælles retningslinjer, der skal udstedes i medfør af artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (samlet benævnt "oprettelsesforordningerne").

Vedtagelsen af retningslinjerne skal ske i overensstemmelse med artikel 56, andet afsnit, i oprettelsesforordningerne.

I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i oprettelsesforordningerne skal de kompetente myndigheder bestræbe sig bedst muligt på at efterleve retningslinjerne.

De fælles retningslinjer har til formål at etablere en konsekvent, produktiv og effektiv tilsynspraksis inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og at sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten med hensyn til brugen af det system, som ESA'erne har oprettet til udveksling af oplysninger af relevans for kompetente myndigheders vurdering af egnethed og hæderlighed af indehavere af kvalificerede andele, ledelsesmedlemmer og personer med nøglefunktioner i finansielle institutter samt finansielle markedsdeltagere, i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i oprettelsesforordningerne. Kompetente myndigheder, der er omfattet af de fælles retningslinjer, bør efterleve dem ved i relevant omfang at indarbejde dem i deres tilsynspraksis eller lovgivningsmæssige rammer (f.eks. ved at ændre deres retlige rammer eller deres tilsynsprocesser).

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/