+Afdeling 1 Risiko for handelsmodparters misligholdelse
---+Artikel 25 Anvendelsesområde
------+Artikel 25 1.
------+Artikel 25 2.
------+Artikel 25 3.
------+Artikel 25 4.
------+Artikel 25 5.
---+Artikel 26 Beregning af K-TCD
---+Artikel 27 Beregning af eksponeringsværdien
---+Artikel 28 Genanskaffelsesomkostninger (RC)
---+Artikel 29 Potentiel fremtidig eksponering
------+Artikel 29 1.
------+Artikel 29 2.
------+Artikel 29 3.
------+Artikel 29 4.
------+Artikel 29 5.
------+Artikel 29 6.
------+Artikel 29 7.
------+Artikel 29 8.
---+Artikel 30 Sikkerhedsstillelse
------+Artikel 30 1.
------+Artikel 30 2.
------+Artikel 30 3.
---+Artikel 31 Netting
---+Artikel 32 Kreditværdijustering
|
Afdeling 1 Risiko for handelsmodparters misligholdelse
Afdeling 1 Risiko for handelsmodparters misligholdelse
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 25 Anvendelsesområde
|
|
|
Artikel 26 Beregning af K-TCD
|
Artikel 26
For så vidt angår K-TCD, bestemmes kapitalgrundlagskravet ved følgende formel:
Kapitalgrundlagskrav = α • EV • RF • CVA
hvor:
α = 1,2
EV = den eksponeringsværdi, der beregnes i overensstemmelse med artikel 27
RF = den risikofaktor, der er fastsat for hver modpartstype som fastsat i tabel 2, og
CVA = den kreditværdijustering, der beregnes i overensstemmelse med artikel 32.
Tabel 2
|
Modpartstype
|
Risikofaktor
|
|
Centralregeringer, centralbanker og offentlige enheder
|
1,6 %
|
|
Kreditinstitutter og investeringsselskaber
|
1,6 %
|
|
Andre modparter
|
8 %
|
|
|
Artikel 27 Beregning af eksponeringsværdien
|
Artikel 27
Beregning af eksponeringsværdien
Eksponeringsværdien beregnes ved følgende formel:
Eksponeringsværdi = Max(0; RC + PFE – C)
hvor:
RC = genanskaffelsesomkostninger som fastsat i artikel 28.
PFE = potentiel fremtidig eksponering som fastsat i artikel 29 og
C = sikkerhedsstillelse som fastsat i artikel 30.
Genanskaffelsesomkostningerne (RC) og sikkerhedsstillelsen (C) finder anvendelse på alle de i artikel 25 omhandlede transaktioner.
Den potentielle fremtidige eksponering (PFE) finder kun anvendelse på derivatkontrakter.
Et investeringsselskab kan beregne en enkelt eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau for alle de transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, på de betingelser, der er fastsat i artikel 31. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, behandler investeringsselskabet hver transaktion, som om den var en separat nettinggruppe.
|
|
Artikel 28 Genanskaffelsesomkostninger (RC)
|
Artikel 28
Genanskaffelsesomkostninger (RC)
De i artikel 27 omhandlede genanskaffelsesomkostninger bestemmes som følger:
a)
for derivatkontrakter bestemmes RC som CMV
b)
for transaktioner med lang afviklingstid bestemmes RC som det afregningsbeløb i kontanter, som investeringsselskabet skal betale eller modtage efter afviklingen; en fordring behandles som et positivt beløb, og gæld behandles som et negativt beløb
c)
for genkøbstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer bestemmes RC som det kontantbeløb, der udlånes eller lånes; kontanter, der udlånes af investeringsselskabet, behandles som et positivt beløb, og kontanter, der lånes af investeringsselskabet, behandles som et negativt beløb
d)
for værdipapirfinansieringstransaktioner, hvor begge dele af transaktionen er værdipapirer, bestemmes RC af CMV af det værdipapir, der udlånes af investeringsselskabet; CMV øges ved hjælp af den tilsvarende volatilitetsjustering i tabel 4 i artikel 30
e)
for margenlån samt kredit- og långivning som omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra g), bestemmes RC af aktivets bogførte værdi i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler.
|
|
Artikel 29 Potentiel fremtidig eksponering
|
|
|
Artikel 30 Sikkerhedsstillelse
|
|
|
Artikel 31 Netting
|
Artikel 31
Med henblik på denne afdeling kan et investeringsselskab for det første behandle perfekt matchende kontrakter, der indgår i en aftale om netting, som om de var en enkelt kontrakt med en fiktiv hovedstol svarende til nettoindtægterne, og det kan for det andet modregne andre transaktioner, der er genstand for en nyordning, hvor alle forpligtelser mellem investeringsselskabet og dets modpart automatisk sammenlægges på en sådan måde, at nyordningen juridisk set erstatter et enkelt nettobeløb med de hidtidige bruttoforpligtelser, og kan for det tredje modregne andre transaktioner, når investeringsselskabet sikrer, at følgende betingelser er opfyldt:
a)
en nettingaftale med modparten eller anden aftale, der skaber en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle omfattede transaktioner, således at investeringsselskabet enten vil have en fordring om at modtage eller en forpligtelse til kun at betale nettosummen af individuelle omfattede transaktioners positive og negative markedsværdier, i tilfælde af at en modpart ikke opfylder sine forpligtelser af en eller flere af følgende grunde:
b)
nettingaftalen indeholder ikke bestemmelser, ifølge hvilke det i tilfælde af en modparts misligholdelse er tilladt en ikkemisligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger overhovedet til den misligholdende parts bo, også selv om den misligholdende part er nettokreditor
c)
investeringsselskabet har opnået en uafhængig, skriftlig og begrundet juridisk udtalelse om, at investeringsselskabets fordringer og forpligtelser i tilfælde af en retssag vedrørende nettingaftalen vil svare til dem, der er omhandlet i litra a), i henhold til følgende retlige system:
i)
loven i den jurisdiktion, hvor modparten er registreret som selskab
ii)
hvis en udenlandsk filial af en modpart er involveret, loven i den jurisdiktion, hvor filialen er beliggende
iii)
den lovgivning, som regulerer de individuelle transaktioner i nettingaftalen, eller
iv)
den lovgivning, som regulerer enhver kontrakt eller aftale, der er nødvendig for at gennemføre nettingen.
|
|
Artikel 32 Kreditværdijustering
|
Artikel 32
I denne afdeling forstås ved »kreditværdijustering« eller »CVA« en justering i forhold til værdiansættelsen på midtmarkedet af porteføljen af transaktioner med en modpart, som afspejler CMV af modpartens kreditrisiko over for investeringsselskabet, men som ikke afspejler CMV af investeringsselskabets kreditrisiko over for modparten.
CVA er 1,5 for alle andre transaktioner end følgende transaktioner, for hvilke CVA er 1:
a)
transaktioner med ikkefinansielle modparter som defineret i artikel 2, nr. 9, i forordning (EU) nr. 648/2012 eller med ikkefinansielle modparter, der er etableret i et tredjeland, når disse transaktioner ikke overstiger clearinggrænseværdien som fastsat i artikel 10, stk. 3 og 4, i nævnte forordning.
b)
koncerninterne transaktioner, jf. artikel 3 i forordning (EU) nr. 648/2012
c)
transaktioner med lang afviklingstid
d)
værdipapirfinansieringstransaktioner (VFT'er), herunder margenlån, medmindre den kompetente myndighed finder, at investeringsselskabets kreditværdijusteringsrisiko som følge af disse transaktioner er væsentlig, og
e)
kredit og långivning som omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra g).
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|