+Artikel 48 1

Artikel 48 1

1.   Ved vurderingen af et instituts overholdelse af artikel 325bi, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013 i forbindelse med kravene til estimering af sandsynligheden for misligholdelse kontrollerer de kompetente myndigheder, om den interne dokumentation dækker alle de aspekter, der er fastsat i artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2023/1578, og om instituttets interne retningslinjer kræver udarbejdelse af en ajourført fortegnelse til præcisering af:

a)

de metoder, som instituttet anvender til at estimere sandsynligheden for misligholdelse, herunder væsentligheden af hver enkelt metode med hensyn til antal udstedere, positioners størrelse og bidrag til kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko

b)

hver enkelt udsteder: sandsynlighedsværdi for misligholdelse og rating, hvis en sådan foreligger, og hvorvidt:

i)

sandsynligheden for misligholdelse er tilgængelig efter IRB-metoden for udstederens eksponering uden for handelsbeholdningen, og hvorvidt den anvendes til eksponeringen i handelsbeholdningen, jf. artikel 325bp, stk. 5, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013

ii)

sandsynligheden for misligholdelse er ikke tilgængelig efter IRB-metoden for udstederens eksponering uden for handelsbeholdningen, og hvorvidt instituttet anvender IRB-metoden til at opnå udstederens sandsynlighed for misligholdelse, jf. artikel 325bp, stk. 5, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, på grundlag af at instituttet har IRB-godkendelse til den eksponeringsklasse, som udstederens eksponering tilhører

iii)

sandsynligheden for misligholdelse er ikke tilgængelig efter IRB-metoden for udstederens eksponering uden for handelsbeholdningen, og hvorvidt instituttet anvender en intern metode, der opfylder kravene i IRB-metoden, jf. artikel 1, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2023/1578, til at opnå denne sandsynlighed for misligholdelse

iv)

sandsynligheden for misligholdelse er ikke tilgængelig efter IRB-metoden for udstederens eksponering uden for handelsbeholdningen, og hvorvidt instituttet anvender en intern metode, der opfylder kravene i artikel 1, stk. 3 eller 4, i delegeret forordning (EU) 2023/1578, til at opnå denne sandsynlighed for misligholdelse

v)

sandsynligheden for misligholdelse er ikke tilgængelig efter IRB-metoden for udstederens eksponering uden for handelsbeholdningen, og hvorvidt instituttet anvender eksterne kilder, jf. artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2023/1578, til at opnå denne sandsynlighed for misligholdelse

c)

for alle udstedere: den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, som deres eksponering tilhører

d)

for udstedere, for hvilke der er opnået et estimat for sandsynligheden for misligholdelse ved hjælp af eksterne kilder, jf. artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2023/1578, hvorvidt estimatet er opnået i kombination med aktuelle markedspriser som omhandlet i artikel 325bp, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 2, stk. 4, litra b), i delegeret forordning (EU) 2023/1578.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav