+Artikel 4b Efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion
---+Artikel 4b 1.
---+Artikel 4b 2.
---+Artikel 4b 3.
---+Artikel 4b 4.
---+Artikel 4b 5.
---+Artikel 4b 6.

Artikel 4b Efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 4b 1.
Uden at det berører de i artikel 11 angivne risikoreducerende teknikker, gælder clearingforpligtelsen i henhold til artikel 4, stk. 1, ikke for en OTC-derivataftale, der er indledt og indgået som følge af en kvalificeret gennemgang i form af efterhandelstjenesteydelse til risikoreduktion (»PTRR«) (»PTRR-transaktion«), der er gennemført i henhold til nærværende artikels stk. 2-4.
Artikel 4b 2.

En PTRR-transaktion er kun fritaget for den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, hvis:

a) 

den enhed, der udfører PTRR-gennemgangen (»PTRR-tjenesteudbyderen«), opfylder kravene i nærværende artikels stk. 3 og 4, og

b) 

hver enkelt deltager i PTRR-gennemgangen opfylder kravene i nærværende artikels stk. 3.

Artikel 4b 3.

En kvalificeret PTRR-gennemgang skal:

a) 

udføres af en enhed, som er godkendt i henhold til artikel 7 i direktiv 2014/65/EU, og som er uafhængig af modparterne i OTC-derivataftalerne, der er omfattet af PTRR-gennemgangen

b) 

opnå en reduktion i risiko i hver af de porteføljer, der indsendes til PTRR-gennemgangen

c) 

accepteres i sin helhed, og deltagerne i gennemgangen skal som følge heraf ikke kunne vælge, hvilke handler der skal udføres i forbindelse med PTRR-gennemgangen

d) 

kun være åben for deltagelse for de enheder, der oprindeligt indsendte en portefølje til PTRR-gennemgangen

e) 

være neutral i relation til markedsrisiko

f) 

ikke bidrage til prisdannelse

g) 

tage form af en kompressions-, genbalancerings- eller optimeringsgennemgang eller en kombination heraf

h) 

udføres på bilateral eller multilateral basis.

Artikel 4b 4.

En PTRR-tjenesteudbyder skal:

a) 

overholde de regler, der på forhånd er aftalt for PTRR-gennemgangen, herunder metoder og algoritmer i forudbestemte cyklusser, og agere på en rimelig, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde

b) 

sikre, at enheder, der deltager i en PTRR-gennemgang, ikke har nogen indflydelse på resultatet af PTRR-gennemgangen

c) 

gennemføre regelmæssige kompressionsgennemgange, hvor PTRR-gennemgange resulterer i nye PTRR-gennemgange

d) 

føre fuldstændige og nøjagtige fortegnelser over alle transaktioner, der gennemføres i henhold til en PTRR-gennemgang, herunder:

i) 

oplysninger om transaktioner, der er indgået som led i PTRR-gennemgangen

ii) 

transaktioner, der følger af PTRR-gennemgangen, enten som ændrede transaktioner eller som nye transaktioner, og

iii) 

den samlede ændring i risikoen for de forskellige porteføljer, der indgår i PTRR-gennemgangen

e) 

efter anmodning og uden unødig forsinkelse stille de fortegnelser, der er omhandlet i litra d), til rådighed for den relevante kompetente myndighed og ESMA, og

f) 

overvåge transaktionerne, der opstår som følge af PTRR-gennemgangen, for så vidt muligt at sikre, at PTRR-gennemgangen ikke fører til misbrug eller bevidst omgåelse af clearingforpligtelsen.

Artikel 4b 5.

Den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til PTRR-tjenesteudbyderen i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2014/65/EU, skal, før en PTRR-transaktion, der er resultatet af en PTRR-gennemgang udført af den pågældende PTRR-tjenesteudbyder, kan undtages fra clearingforpligtelsen i overensstemmelse med stk. 1, gøre følgende ting uden unødig forsinkelse:

a) 

underrette ESMA om navnet på PTRR-tjenesteudbyderen, og

b) 

dele sin vurdering af, hvordan PTRR-tjenesteudbyderen opfylder kravene i stk. 3 og 4, med ESMA.

Den i første afsnit omhandlede kompetente myndighed bekræfter mindst en gang om året over for ESMA, at PTRR-tjenesteudbyderen fortsat opfylder kravene i stk. 3 og 4, eller at PTRR-tjenesteudbyderen ikke længere udbyder PTRR-tjenester, alt efter hvad der er relevant.

ESMA fremsender de oplysninger, der modtages i henhold til dette stykkes første og andet afsnit, til de myndigheder i hver medlemsstat, der har tilsynsbeføjelser i forbindelse med clearingforpligtelsen, jf. artikel 4, stk. 1.

Den kompetente myndighed, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, underretter uden unødig forsinkelse ESMA, hvis en PTRR-tjenesteudbyder ikke længere opfylder kravene i stk. 3 og 4. Efter en sådan underretning fjerner ESMA PTRR-tjenesteudbyderen fra den liste, der er omhandlet i nærværende stykkes femte afsnit. Fra den dato, hvor PTRR-tjenesteudbyderen er blevet fjernet fra denne liste, er PTRR-transaktioner, der er resultatet af en PTRR-gennemgang udført af den pågældende PTRR-tjenesteudbyder, ikke længere fritaget for clearingforpligtelsen i henhold til stk. 1.

ESMA offentliggør hvert år en liste over PTRR-tjenesteudbydere, som ESMA har modtaget underretning om i henhold til første afsnit, litra a).

Artikel 4b 6.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de elementer og krav, der er fastsat i stk. 3 og 4, og følgende andre betingelser eller karakteristika ved PTRR-gennemgange:

a) 

hvad der udgør markedsrisikoneutralitet i en PTRR-gennemgang

b) 

den krævede risikoreduktion i indsendte porteføljer

c) 

en eventuel medtagelse af blandede porteføljer, der indeholder både clearede og ikkeclearede transaktioner, i den samme PTRR-gennemgang og de betingelser, hvorunder en sådan medtagelse vil være tilladt

d) 

krav til forvaltningen af PTRR-gennemgangen

e) 

krav til forskellige typer PTRR-tjenester

f) 

proceduren for overvågning af anvendelsen af den indrømmede undtagelse, og

g) 

de kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om clearingforpligtelsen omgås.

ESMA forelægger det i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 25. december 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav