+Preamble: 1

Preamble: 1

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge traktatens artikel 174 kræves der en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne; rationel anvendelse af energi er et af de vigtigste midler til at nå dette mål og nedsætte miljøforureningen;

(2)

endemålet med FN's rammekonvention om klimaændringer er at opnå en stabilisering af atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser på et niveau, som kan forhindre farlige antropogene forstyrrelser af klimasystemet;

(3)

Fællesskabet har i henhold til Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev vedtaget på Kyoto-konferencen i december 1997, accepteret at tilstræbe i perioden 2008 til 2012 at nedbringe sine emissioner af en kurv af drivhusgasser med 8 % i forhold til 1990-niveauet;

(4)

Kommissionen har i erkendelse af personbilers betydning som kilde til CO2-emissioner foreslået en fællesskabsstrategi med henblik på at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og forbedre brændstoføkonomien; i sine konklusioner af 25. juni 1996 hilste Rådet Kommissionens strategi velkommen;

(5)

information er en nøglefaktor for markedskræfternes udfoldelse, og nøjagtig, relevant og sammenlignelig information om personbilers specifikke brændstofforbrug og CO2-emissioner kunne påvirke forbrugervalget i retning af biler, som bruger mindre brændstof og dermed udsender mindre CO2, og således tilskynde fabrikanterne til at tage skridt til at nedsætte brændstofforbruget i de biler, de fremstiller;

(6)

mærkning på brugte biler på salgsstedet vil kunne påvirke købere af fabriksnye biler til at købe biler med et lavt forbrug, da forbruget vil blive taget i betragtning, når bilen videresælges; det vil derfor i forbindelse med første revision af dette direktiv være hensigtsmæssigt at overveje at udvide anvendelsesområdet til brugte biler, der er omfattet af Kommissionens direktiv 93/116/EF af 17. december 1993 om tilpasning af Rådets direktiv 80/1268/EØF om motordrevne køretøjers brændstofforbrug til den tekniske udvikling ( 4 );

(7)

det er derfor nødvendigt at udvikle en brændstoføkonomimærkning for alle nye personbiler, der udstilles på et salgssted;

(8)

en brændstoføkonomimærkning bør indeholde information om brændstofforbrug og specifikke CO2-emissioner, der er blevet bestemt i overensstemmelse med de harmoniserede standarder og metoder i Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om motorkøretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug ( 5 );

(9)

det er nødvendigt, at supplerende standardiseret information om brændstofforbruget og specifikke CO2-emissioner for alle versioner på nybilmarkedet er tilgængelig i en passende form på salgsstedet og fra et organ, som medlemsstaten har udpeget dertil; sådan information kan være nyttig for forbrugere, som beslutter sig til køb, inden de træder ind i udstillingslokalet, eller som vælger ikke at gøre brug af en forhandler og ikke at besøge et biludstillingslokale, når de køber en personbil;

(10)

det er vigtigt, at potentielle kunder på salgsstedet oplyses om, hvilke af de personbilmodeller, som kan fås gennem dette salgssted, der er de mest brændstofeffektive;

(11)

alt reklamemateriale og eventuelt alle andre former for reklame, der anvendes i markedsføringen af nye personbiler, bør indeholde de relevante data for de pågældende personbilmodellers brændstofforbrug og CO2-emissioner —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav