+KAPITEL II Yderligere elementer i systemer, protokoller og værktøjer til minimering af virkningerne af IKT-risici
---+Artikel 33 Adgangskontrol
---+Artikel 34 Sikkerhed i forbindelse med IKT-operationer
---+Artikel 35 Data-, system- og netsikkerhed
---+Artikel 36 IKT-sikkerhedstest
------+Artikel 36 1.
------+Artikel 36 2.
------+Artikel 36 3.
---+Artikel 37 Anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af IKT-systemer
---+Artikel 38 Styring af IKT-projekter og -ændringer
------+Artikel 38 1.
------+Artikel 38 2.
|
KAPITEL II Yderligere elementer i systemer, protokoller og værktøjer til minimering af virkningerne af IKT-risici
KAPITEL II Yderligere elementer i systemer, protokoller og værktøjer til minimering af virkningerne af IKT-risici
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 33 Adgangskontrol
|
Artikel 33
De finansielle enheder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554, udvikler, dokumenterer og gennemfører procedurer for kontrol af logisk og fysisk adgang og håndhæver, overvåger og gennemgår regelmæssigt disse procedurer. Disse procedurer skal indeholde følgende elementer af kontrol af logisk og fysisk adgang:
a)
adgangsrettigheder til informationsaktiver, IKT-aktiver og deres understøttede funktioner og til kritiske driftssteder for den finansielle enhed forvaltes på need to know-basis, need to use-basis og least privilege-basis, herunder for fjern- og hasteadgang
b)
brugeransvar, som sikrer, at brugerne kan identificeres for de handlinger, der udføres i IKT-systemerne
c)
procedurer for kontoforvaltning med henblik på tildeling, ændring eller tilbagekaldelse af adgangsrettigheder for brugerkonti og generiske konti, herunder generiske administratorkonti
d)
autentificeringsmetoder, der svarer til den klassificering, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, og til IKT-aktivernes overordnede risikoprofil, og som er baseret på førende praksis
e)
adgangsrettigheder gennemgås regelmæssigt og trækkes tilbage, når de ikke længere er nødvendige.
Med henblik på litra c) tildeler den finansielle enhed privilegeret adgang, haste- og administratoradgang på need to use-basis eller ad hoc-basis til alle IKT-systemer, og de logføres i overensstemmelse med artikel 34, litra f), første afsnit.
Med henblik på litra d) anvender finansielle enheder stærke autentificeringsmetoder, der er baseret på førende praksis for fjernadgang til de finansielle enheders netværk, privilegeret adgang og adgang til IKT-aktiver, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, som er offentligt tilgængelige.
|
|
Artikel 34 Sikkerhed i forbindelse med IKT-operationer
|
Artikel 34
Sikkerhed i forbindelse med IKT-operationer
De finansielle enheder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554, gør følgende som en del af deres systemer, protokoller og værktøjer og for alle IKT-aktiver:
a)
overvåger og forvalter livscyklussen for alle IKT-aktiver
b)
overvåger, om IKT-aktiverne understøttes af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester fra finansielle enheder, hvis det er relevant
c)
identificerer kapacitetskrav til deres IKT-aktiver og foranstaltninger til at opretholde og forbedre IKT-systemernes tilgængelighed og effektivitet og forebygge mangel på IKT-kapacitet, inden de forekommer
d)
foretager automatiseret sårbarhedsscanning og automatiserede vurderinger af IKT-aktiver, som står i rimeligt forhold til deres klassificering, jf. artikel 30, stk. 1, og til IKT-aktivets overordnede risikoprofil, og tager korrektioner i brug for at afhjælpe konstaterede sårbarheder
e)
styrer de risici, der er forbundet med forældede, ikkeunderstøttede eller legacy-IKT-aktiver
f)
logfører hændelser, som vedrører logisk og fysisk adgangskontrol, IKT-operationer, herunder system- og netværkstrafikaktiviteter, og styring af IKT-ændringer
g)
identificerer og gennemfører foranstaltninger til overvågning og analyse af oplysninger om anormale aktiviteter og anormal adfærd, som vedrører kritiske eller vigtige IKT-operationer
h)
gennemfører foranstaltninger til overvågning af relevante og ajourførte oplysninger om cybertrusler
i)
gennemfører foranstaltninger til at konstatere mulige informationslækager, ondsindede kodetyper og andre sikkerhedstrusler og offentligt kendte sårbarheder i software og hardware og tjekker, om der findes dertil svarende nye sikkerhedsopdateringer.
Med henblik på litra f) tilpasser finansielle enheder logfilernes detaljeringsgrad i forhold til deres formål og anvendelse af det IKT-aktiv, der producerer disse logfiler.
|
|
Artikel 35 Data-, system- og netsikkerhed
|
Artikel 35
Data-, system- og netsikkerhed
De finansielle enheder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554, udvikler og gennemfører som en del af deres systemer, protokoller og værktøjer sikkerhedsforanstaltninger, der garanterer netsikkerheden mod indtrængen og datamisbrug, og som bevarer tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data. Navnlig indfører finansielle enheder under hensyntagen til den klassificering, der er omhandlet i denne forordnings artikel 30, stk. 1, alt følgende:
a)
identifikation og gennemførelse af foranstaltninger til beskyttelse af data, som i brug, under overførsel og inaktive
b)
identifikation og gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger med henblik på brugen af software, datalagringsmedier, -systemer og endpoint-enheder til at overføre og lagre den finansielle enheds data
c)
identifikation og gennemførelse af foranstaltninger til forebyggelse og detektion af uautoriserede forbindelser til den finansielle enheds netværk og til sikring af nettrafikken mellem den finansielle enheds interne netværk og internettet og andre eksterne forbindelser
d)
identifikation og gennemførelse af foranstaltninger, der sikrer tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data i forbindelse med under overførsel på nettet
e)
proces for sikker sletning af data, der findes i den finansielle enheds lokaler eller lagres eksternt, som den finansielle enhed ikke længere behøver at indsamle eller lagre
f)
en proces til sikker bortskaffelse eller demontering af datalagringsenheder i lokaler eller datalagringsenheder, der er lagret eksternt, og som indeholder fortrolige oplysninger
g)
identifikation og gennemførelse af foranstaltninger til at sikre, at telearbejde og brugen af private endpoint-enheder ikke har en negativ indvirkning på den finansielle enheds evne til at udøve sine kritiske aktiviteter på en passende, rettidig og sikker måde.
|
|
Artikel 36 IKT-sikkerhedstest
|
-
|
|
Artikel 37 Anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af IKT-systemer
|
Artikel 37
Anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af IKT-systemer
De finansielle enheder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554, udformer og gennemfører, hvis det er relevant, en procedure for anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af IKT-systemer efter en risikobaseret tilgang. Denne procedure skal:
a)
inden erhvervelse eller udvikling af IKT-systemer finder sted, sikre, at de funktionelle og ikkefunktionelle krav, herunder informationssikkerhedskrav, er klart angivet og godkendt af den pågældende forretningsfunktion
b)
sikre test og godkendelse af IKT-systemer forud for deres første anvendelse, og inden der indføres ændringer i produktionsmiljøet
c)
angive foranstaltninger, som skal mindske risikoen for utilsigtet ændring eller forsætlig manipulation af IKT-systemer i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af disse IKT-systemer i produktionsmiljøet.
|
|
Artikel 38 Styring af IKT-projekter og -ændringer
|
-
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|