+Artikel 4 1

Artikel 4 1

1.   I den kontraktlige ordning, der indgås mellem den finansielle enhed og tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester, skal det fremgå, hvilke af IKT-tjenesterne, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner eller væsentlige dele heraf, der kan gives i underentreprise, og på hvilke betingelser. Den pågældende kontraktlige ordning skal indeholde præciseringer af følgende:

a)

at tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester har ansvar for leveringen af de tjenester, der leveres af underleverandørerne

b)

at tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester er forpligtet til at overvåge alle de IKT-tjenester, der er givet i underentreprise, og som understøtter kritiske eller vigtige funktioner eller væsentlige dele heraf, for at sikre, at dennes kontraktlige forpligtelser over for den finansielle enhed opfyldes løbende

c)

overvågnings- og indberetningsforpligtelserne for tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester over for den finansielle enhed vedrørende underleverandører, som leverer IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner eller væsentlige dele heraf

d)

at tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester skal vurdere alle risici i tilknytning til hjemstedet for de nuværende eller potentielle underleverandører, som leverer IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner eller væsentlige dele heraf, og deres modervirksomhed og til det sted, hvor den pågældende IKT-tjeneste leveres fra

e)

det sted, hvor de data, der behandles eller lagres af underleverandøren, befinder sig, hvis det er relevant

f)

at tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester i sin kontraktlige ordning med sine underleverandører skal angive den pågældende underentreprenørs overvågnings- og indberetningsforpligtelser over for tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester og, hvis det er aftalt, over for den finansielle enhed

g)

at tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester skal sikre kontinuiteten i de IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner i hele underleverandørkæden, såfremt en IKT-underleverandør ikke opfylder sine kontraktlige forpligtelser

h)

at den kontraktlige ordning mellem tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester og dennes underleverandører indeholder de krav til beredskabsplaner, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2022/2554, og præciserer de serviceniveauer, som IKT-underentreprenørerne skal opfylde i tilknytning til disse planer

i)

at den kontraktlige ordning mellem tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester og dennes underleverandører præciserer de IKT-sikkerhedsstandarder og eventuelle yderligere sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2022/2554

j)

at underleverandøren skal give den finansielle enhed og relevante kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder de samme rettigheder vedrørende adgang, inspektion og revision som dem, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3, litra e), i forordning (EU) 2022/2554

k)

at tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester skal underrette den finansielle enhed om enhver væsentlig ændring af underentrepriseordningerne

l)

at den finansielle enhed har ret til at opsige kontrakten med tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester, når betingelserne i enten nærværende forordnings artikel 6 eller betingelserne i artikel 28, stk. 7, i forordning (EU) 2022/2554 er opfyldt.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav