EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/2881 af 23. oktober 2024 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (omarbejdning)

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF (4) og 2008/50/EF (5) er blevet ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktiverne af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Kommissionen fremlagde i sin meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« en ambitiøs køreplan for at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, der har til formål at beskytte, bevare og styrke Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger. Specifikt med hensyn til ren luft forpligtede Kommissionen sig selv til at forbedre luftkvaliteten yderligere og til i højere grad at tilpasse Unionens luftkvalitetsnormer til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) anbefalinger. Kommissionen bebudede desuden i den europæiske grønne pagt en styrkelse af bestemmelserne om overvågning, modellering og planlægning af luftkvaliteten.

(3)

I sin meddelelse af 12. maj 2021 med titlen »Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord« fastlagde Kommissionen en »handlingsplan for nulforurening«, der bl.a. behandler forureningsaspekter af den europæiske grønne pagt og yderligere forpligter sig til senest i 2030 at reducere luftforureningens sundhedsvirkninger med mere end 55 % og økosystemer i Unionen, hvor luftforurening truer biodiversiteten, med 25 %.

(4)

Handlingsplanen for nulforurening indeholder også en vision for 2050, hvor luftforureningen er reduceret til niveauer, der ikke længere anses for at være sundhedsskadelige og skadelige for de naturlige økosystemer. Med henblik herpå bør der anvendes en trinvis tilgang til fastsættelse af nuværende og fremtidige EU-luftkvalitetsnormer, fastsættelse af luftkvalitetsnormer for 2030 og derefter og udvikling af et perspektiv for tilpasning til WHO's senest ajourførte retningslinjer for luftkvalitet senest i 2050 på grundlag af en mekanisme for regelmæssig gennemgang for at tage hensyn til den seneste videnskabelige evidens. I betragtning af sammenhængen mellem forureningsreduktion og dekarbonisering bør det langsigtede mål om at nå ambitionen om nulforurening forfølges sammen med en reduktion af drivhusgasemissioner som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (6).

(5)

I september 2021 ajourførte WHO sine retningslinjer for luftkvalitet på grundlag af en systematisk gennemgang af den videnskabelige evidens for de sundhedsmæssige virkninger af luftforurening. WHO's ajourførte retningslinjer for luftkvalitet fremhæver ny evidens for virkninger, der forekommer ved lave niveauer af eksponering for luftforurening, og fastsætter lavere vejledende niveauer for luftkvalitet for partikler (PM10 og PM2,5) og for nitrogendioxid i forhold til tidligere retningslinjer. Dette direktiv tager hensyn til den seneste videnskabelige evidens, herunder WHO's senest ajourførte retningslinjer for luftkvalitet.

(6)

I løbet af de seneste tre årtier har EU-lovgivningen og national lovgivning medført stadige reduktioner af skadelige luftforurenende emissioner og tilsvarende forbedringer af luftkvaliteten. De politiske løsningsmodeller, der er analyseret i den konsekvensanalyse, som ledsager dette direktiv, viser yderligere socioøkonomiske nettofordele ved at reducere luftforureningen endnu mere, og de forventede økonomiske sundheds- og miljømæssige fordele opvejer i væsentlig grad de forventede gennemførelsesomkostninger.

(7)

Når medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen træffer de relevante foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan for at nå målet om nulforurening, når det gælder luftforurening, bør de følge forsigtighedsprincippet og principperne om, at der bør træffes forebyggende foranstaltninger, at indgreb over for miljøskader fortrinsvis skal ske ved kilden, og at forureneren betaler, som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og princippet i den europæiske grønne pagt om ikke at gøre skade og desuden anerkende menneskers ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, som er anerkendt i resolution 76/300, der blev vedtaget af De Forenede Nationers (FN's) Generalforsamling den 28. juli 2022. De bør bl.a. tage hensyn til følgende elementer: den forbedrede luftkvalitets bidrag til menneskers sundhed, miljøkvaliteten og økosystemers modstandsdygtighed, borgernes trivsel, lighed og beskyttelse af følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper, sundhedsudgifterne, samfundets velstand, beskæftigelsen og økonomiens konkurrenceevne, energiomstillingen, øget energisikring og bekæmpelsen af energifattigdom, fødevaresikring og prisoverkommelighed, udviklingen af bæredygtige og intelligente mobilitets- og transportløsninger og dertil hørende infrastruktur, virkningen af adfærdsændringer, skatte- og afgiftspolitikkens indvirkning, retfærdighed og solidaritet mellem og internt i medlemsstaterne i lyset af deres økonomiske kapacitet, nationale forhold såsom de særlige forhold for øer og behovet for konvergens over tid, behovet for, at omstillingen bliver fair og socialt retfærdig ved hjælp af passende uddannelsesprogrammer, herunder for sundhedspersonale, den bedste tilgængelige og senest ajourførte videnskabelige evidens, navnlig de resultater, der er indberettet af WHO, behovet for at indarbejde risici forbundet med luftforurening i investerings- og planlægningsbeslutninger, omkostningseffektivitet, de bedste tilgængelige teknologiske løsninger og teknologineutralitet med hensyn til at opnå reduktioner af luftforurenende emissioner samt udviklingen over tid af den miljømæssige integritet og det miljømæssige ambitionsniveau.

(8)

Dette direktiv bidrager direkte eller indirekte til at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig verdensmål 3, 7, 10, 11 og 13.

(9)

Det generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 (7) (»det 8. miljøhandlingsprogram«), fastsætter bl.a. målet om at opnå et giftfrit miljø og beskytte menneskers, dyrs og økosystemers sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og negative påvirkninger og fastsætter med henblik herpå bl.a., at der er behov for yderligere forbedring af overvågningsmetoderne, bedre internationalt samarbejde, bedre information til offentligheden og adgang til klage og domstolsprøvelse. Dette er retningsgivende for de mål, der er fastsat i dette direktiv.

(10)

Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå den videnskabelige evidens vedrørende forurenende stoffer, deres indvirkning på menneskers sundhed og miljøet og bl.a. de direkte og indirekte omkostninger til sundhedspleje som følge af luftforurening, socioøkonomiske virkninger, miljøomkostninger samt adfærdsmæssige, skatte- og afgiftsmæssige og teknologiske udviklinger. På grundlag af sin gennemgang bør Kommissionen vurdere, om de gældende luftkvalitetsnormer stadig er egnede til at nå målene i dette direktiv. Kommissionen bør foretage den første gennemgang senest den 31. december 2030. Når Kommissionen foretager en gennemgang, bør den vurdere mulighederne og fristerne for tilpasning af luftkvalitetsnormerne til WHO's seneste retningslinjer for luftkvalitet, om det er nødvendigt at ajourføre luftkvalitetsnormerne i lyset af de seneste videnskabelige oplysninger, om yderligere luftforurenende stoffer bør være omfattet, og om bestemmelserne om udsættelse af gennemførelsesfristerne og grænseoverskridende luftforurening bør ændres. Hvis Kommissionen finder det nødvendigt som følge af sin gennemgang, bør den forelægge et forslag til revision af luftkvalitetsnormerne eller om dækning af andre luftforurenende stoffer. Hvis Kommissionen finder det nødvendigt, bør den også forelægge forslag om at indføre eller revidere relevant kildelovgivning for at bidrage til at nå de foreslåede reviderede luftkvalitetsnormer på EU-plan og foreslå yderligere tiltag, der skal træffes på EU-plan.

(11)

Der bør anlægges en fælles tilgang til vurdering af luftkvalitet ved hjælp af fælles vurderingskriterier. Når luftkvaliteten vurderes, bør der tages hensyn til størrelsen af de befolkninger og økosystemer, der udsættes for luftforurening. Derfor bør hver medlemsstats område inddeles i zoner efter befolkningstæthed, og regionale enheder med gennemsnitlig eksponering.

(12)

Der bør være pligt til at foretage faste målinger i zoner, hvor vurderingstærsklerne er overskredet. Foruden information fra faste målinger gør modelleringsprogrammer og indikative målinger det muligt at udlede koncentrationernes geografiske fordeling af punktdata. Anvendelsen af sådanne supplerende vurderingsteknikker bør også gøre det muligt at reducere det krævede minimumsantal af prøvetagningssteder til faste målinger i zoner, hvor grænseværdierne eller målværdierne er overholdt, men vurderingstærsklen er overskredet. I zoner, hvor grænseværdierne eller målværdierne er overskredet, bør der fra to år efter vedtagelsen af gennemførelsesretsakter om modelleringsprogrammer og om fastsættelse af prøvetagningsstedernes geografiske repræsentativitet anvendes modelleringsprogrammer eller indikative målinger i tillæg til obligatoriske faste målinger til vurdering af luftkvaliteten. Der bør også foretages yderligere overvågning af baggrundskoncentrationer og deposition af forurenende stoffer i luften med henblik på en bedre forståelse af forureningsniveauerne og spredningen.

(13)

Hvor det er relevant, bør der anvendes modelleringsprogrammer, således at den geografiske fordeling af koncentrationerne af forurenende stoffer kan udledes af punktdata, hvilket kan bidrage til at opdage overtrædelser af luftkvalitetsnormer og danne grundlag for luftkvalitetsplaner, luftkvalitetskøreplaner og placeringen af prøvetagningssteder. Ud over de krav til overvågning af luftkvaliteten, der er fastsat i dette direktiv, opfordres medlemsstaterne til med henblik på overvågning at udnytte informationsprodukter og supplerende værktøjer, f.eks. regelmæssige evaluerings- og kvalitetsvurderingsrapporter eller online politikapplikationer, som leveres af jordobservationskomponenten i Unionens rumprogram, navnlig Copernicustjenesten til overvågning af atmosfæren.

(14)

Det er vigtigt, at forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, såsom ultrafine partikler, sodpartikler og elementært kulstof samt ammoniak og partikeloxidative potentiale, måles ved overvågningssupersites på både landbaggrundsstationer og bybaggrundsstationer for at understøtte den videnskabelige forståelse af deres virkninger på sundhed og miljø som anbefalet af WHO. For så vidt angår medlemsstater, hvis område er mindre end 10 000 km2, vil måling ved overvågningssupersites på bybaggrundsstationer være tilstrækkeligt.

(15)

Der bør foretages detaljerede målinger af fine partikler (PM2,5) for bedre at forstå denne forurenings virkninger og udarbejde hensigtsmæssige foranstaltninger. Sådanne målinger bør foretages på en måde, der er i overensstemmelse med dem, der udføres som led i samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP), der er oprettet ved FN’s økonomiske kommission for Europas (UNECE's) konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, som er godkendt ved Rådets afgørelse 81/462/EØF (8) og protokollerne hertil, herunder protokollen fra 1999 angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen, som blev revideret i 2012.

(16)

For at sikre, at de indsamlede oplysninger om luftforurening er tilstrækkeligt repræsentative og sammenlignelige for hele Unionen, er det vigtigt, at der anvendes standardiserede måleteknikker og fælles kriterier for prøvetagningsstedernes antal og placering til vurdering af luftkvaliteten. Der kan anvendes andre teknikker end målinger til at vurdere luftkvaliteten, og derfor er det nødvendigt at fastlægge kriterier for sådanne teknikkers anvendelse og nødvendige nøjagtighed.

(17)

Det anerkendes, at det er vigtigt at fastlægge referencemålemetoder. Kommissionen har allerede givet mandat til udarbejdelse af EN-standarder for måling af polycyklisk aromatisk kulbrinte og for evaluering af ydeevnen for sensorsystemer til bestemmelse af koncentrationer af forurenende luftarter og partikler (PM10 og PM2,5) i luften med henblik på hurtig udformning og vedtagelse. Så længe der ikke findes EN-standardmetoder, bør brugen af internationale standardreferencemålemetoder, nationale standardreferencemålemetoder eller tekniske specifikationer fra Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) tillades.

(18)

For at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed er det særlig vigtigt at bekæmpe emissionerne af forurenende stoffer ved kilden og identificere og gennemføre de mest effektive emissionsreducerende foranstaltninger på lokalt og nationalt plan samt på EU-plan, navnlig med hensyn til emissioner fra landbrug, industri, transport, varme- og kølingssystemer og energiproduktion. Derfor bør emissioner af skadelige luftforurenende stoffer undgås, forebygges eller reduceres, og der bør fastsættes hensigtsmæssige luftkvalitetsnormer på grundlag af bl.a. den senest ajourførte videnskabelige evidens, herunder WHO's anbefalinger.

(19)

Den videnskabelige evidens viser, at svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), benzen, carbonmonoxid, arsen, cadmium, bly, nikkel, visse polycykliske aromatiske kulbrinter og ozon har mange væsentlige negative virkninger for menneskers sundhed og er knyttet til en række ikkeoverførbare sygdomme, sundhedsmæssige lidelser og forhøjet dødelighed. Virkningerne for menneskers sundhed og miljøet indtræffer via tilstedeværelsen i luften og via deposition.

(20)

Selv om luftforurening er et universelt sundhedsproblem, er risiciene ikke ligeligt fordelt i befolkningen, idet følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper er i større risiko for at lide skade end andre. I dette direktiv anerkendes de forhøjede risici for og særlige behov i følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper for så vidt angår luftforurening, og der tages sigte på at informere og beskytte dem.

(21)

Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 22/2018 med titlen »Unequal exposure and unequal impacts: social vulnerability to air pollution, noise and extreme temperatures in Europe« (Ulige eksponering og ulige virkninger: sårbarhed over for luftforurening, støj og ekstreme temperaturer) har sundheden blandt mennesker med lavere socioøkonomisk status tendens til at blive mere påvirket af luftforurening end sundheden blandt befolkningen som helhed, både som følge af deres større eksponering og større sårbarhed. Dette direktiv tager hensyn til de sociale aspekter af luftforurening og de socioøkonomiske virkninger af de foranstaltninger, der træffes.

(22)

Virkningerne af arsen, cadmium, bly, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter for menneskers sundhed, herunder via fødekæden, og for miljøet fremkommer også via deposition. Der bør tages hensyn til akkumuleringen af disse stoffer i jorden og til beskyttelse af grundvandet.

(23)

Befolkningens gennemsnitlige eksponering for de forurenende stoffer med størst dokumenteret indvirkning på menneskers sundhed, dvs. fine partikler (PM2,5) og nitrogendioxid, bør reduceres på grundlag af WHO's senest ajourførte anbefalinger. Med henblik herpå bør der indføres en forpligtelse til reduktion af den gennemsnitlige eksponering som en supplerende luftkvalitetsnorm ud over, men ikke som erstatning for, grænseværdier.

(24)

Kvalitetskontrollen af direktiverne om luftkvalitet, som omfatter direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF, har vist, at grænseværdier er mere effektive med hensyn til at nedbringe koncentrationerne af forurenende stoffer end andre typer af luftkvalitetsnormer såsom målværdier. Med henblik på at minimere skadelige virkninger for menneskers sundhed — med særlig vægt på sårbare grupper og følsomme befolkningsgrupper — og for miljøet bør der fastsættes grænseværdier for koncentrationen af svovldioxid, nitrogendioxid, partikler (PM10 og PM2,5), benzen, carbonmonoxid, arsen, cadmium, bly, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften. Benzo(a)pyren bør benyttes som markør for den kræftfremkaldende risiko ved polycykliske aromatiske kulbrinter i luften.

(25)

For at give medlemsstaterne mulighed for at forberede sig på de reviderede luftkvalitetsnormer, der er fastsat i dette direktiv, og for at sikre retlig kontinuitet bør grænseværdierne og målværdierne i en overgangsperiode være de samme som dem, der er fastsat i de ophævede direktiver, indtil de nye grænseværdier finder anvendelse.

(26)

Ozon er et grænseoverskridende forurenende stof, der dannes i luften fra emissioner af primære forurenende stoffer. Nogle af disse atmosfæreforurenende stoffer tackles ved hjælp af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (9). Ozon ved jordoverfladen påvirker ikke blot menneskers sundhed, men også vegetationen og økosystemerne negativt. Fremskridtene med hensyn til at nå målværdierne og de langsigtede mål for ozon i nærværende direktiv bør bestemmes ud fra de mål og tilsagn om emissionsreduktion, der er fastsat i direktiv (EU) 2016/2284, og ved gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger, luftkvalitetskøreplaner og luftkvalitetsplaner, når det er hensigtsmæssigt.

(27)

Målværdierne for ozon og de langsigtede mål for at sikre effektiv beskyttelse mod ozonpåvirkningens skadelige virkninger for menneskers sundhed, plantevæksten og økosystemer bør opdateres i lyset af den senest ajourførte videnskabelige evidens, herunder WHO's anbefalinger.

(28)

Der bør fastsættes en varslingstærskelværdi og en informationstærskelværdi for svovldioxid, nitrogendioxid, partikler (PM10 og PM2,5) og ozon med henblik på beskyttelse af befolkningen i almindelighed, og navnlig følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper, mod korte eksponeringer for høje koncentrationer af forurenende stoffer. Disse tærskelværdier bør udløse formidling af oplysninger til offentligheden om de sundhedsmæssige risici, der er knyttet til eksponering, og, hvor det er relevant, gennemførelse af kortsigtede foranstaltninger med henblik på at reducere forureningsniveauerne, hvor varslingstærskelværdien er overskredet.

(29)

I overensstemmelse med artikel 193 i TEUF kan medlemsstaterne opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger, forudsat at de er forenelige med traktaten og meddeles til Kommissionen. En sådan meddelelse kan ledsages af en redegørelse for processen, hvorved disse luftkvalitetsnormer er blevet fastlagt, og hvilke videnskabelige oplysninger der er anvendt.

(30)

Hvis luftkvalitetens tilstand allerede er god, bør den opretholdes eller forbedres. Hvis de i dette direktiv fastlagte luftkvalitetsnormer risikerer ikke at blive nået eller ikke er nået, bør medlemsstaterne vedtage passende foranstaltninger i overensstemmelse med de relevante frister, der er fastsat i dette direktiv, således at grænseværdierne, forpligtelserne til reduktion af den gennemsnitlige eksponering og de kritiske niveauer overholdes, og målværdierne og de langsigtede mål for ozon så vidt muligt nås.

(31)

Kviksølv er et stof, der er meget farligt for menneskers sundhed og miljøet. Det forekommer overalt i miljøet og kan i formen methylkviksølv ophobes i organismer og især koncentreres i organismer højere oppe i fødekæden. Kviksølv, der udledes i atmosfæren, kan transporteres over store afstande.

(32)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 (10) har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod udledning af kviksølv på grundlag af en livscyklustilgang og under hensyntagen til produktion, brug, affaldsbehandling og emissioner. Bestemmelserne i dette direktiv om overvågning af kviksølv supplerer og tilvejebringer information til brug for nævnte forordning.

(33)

Risiciene for vegetation og naturlige økosystemer fra luftforurening er størst på steder, der ligger uden for bymæssige områder. Vurdering af sådanne risici og af, om kritiske niveauer overholdes, med henblik på beskyttelse af vegetationen bør derfor koncentreres om områder uden for bymæssig bebyggelse. Vurderingen bør tage højde for og supplere krav i henhold til direktiv (EU) 2016/2284 om at måle luftforureningens virkninger for land- og vandøkosystemer og aflægge rapport om disse virkninger.

(34)

Bidrag fra naturlige kilder kan vurderes, men ikke styres. Hvor det med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslås, at naturlige kilder bidrager til forurenende stoffer i luften, og hvor overskridelser helt eller delvist kan henføres til disse naturlige bidrag, bør disse derfor på de i dette direktiv fastlagte betingelser kunne fraregnes ved vurderingen af, om luftkvaliteten overholder grænseværdierne, og forpligtelserne til reduktion af den gennemsnitlige eksponering. Bidrag til overskridelser af grænseværdier for partikler (PM10) som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren kan også fraregnes ved vurderingen af, om luftkvaliteten overholder grænseværdierne, forudsat at der er truffet rimelige foranstaltninger til at nedsætte koncentrationerne. Fraregning af disse bidrag forhindrer ikke medlemsstaterne i at tage tiltag til at mindske deres sundhedsmæssige indvirkning.

(35)

Det er yderst vigtigt systematisk at overvåge luftkvaliteten i luftforureningshotspots, herunder hvor forureningsniveauet er stærkt påvirket af emissioner fra kilder til kraftig forurening, som kan udsætte enkeltpersoner og befolkningsgrupper for øgede risici for sundhedsskadelige virkninger. Med henblik herpå bør medlemsstaterne installere prøvetagningssteder i luftforureningshotspottene og træffe passende foranstaltninger til at minimere luftforureningens indvirkning på menneskers sundhed i disse hotspots.

(36)

For zoner med særligt vanskelige betingelser bør det undtagelsesvis være muligt at forlænge fristen for overholdelse af grænseværdierne for luftkvaliteten i tilfælde, hvor der trods gennemførelsen af hensigtsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af forureningen er akutte problemer med overholdelse i specifikke zoner. En udsættelse for en zone bør ledsages af en overordnet luftkvalitetskøreplan, der skal vurderes af Kommissionen. I sådant et tilfælde bør der i luftkvalitetskøreplanen fastlægges passende foranstaltninger til at holde overskridelsesperioden så kort som muligt. Medlemsstaterne bør desuden påvise, at foranstaltningerne i deres luftkvalitetskøreplaner er blevet gennemført for at sikre overholdelse.

(37)

Der bør udarbejdes luftkvalitetsplaner for zoner eller regionale enheder med gennemsnitlig eksponering, hvor luftens koncentrationer af forurenende stoffer overskrider de relevante luftkvalitetsgrænseværdier, målværdier eller forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering. Der bør også udarbejdes og ajourføres luftkvalitetsplaner for overskridelse af målværdierne for ozon, medmindre der ikke er noget betydeligt potentiale for at reducere ozonkoncentrationerne under de givne omstændigheder, og foranstaltningerne til imødegåelse af overskridelserne vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.

(38)

Luftforurenende stoffer udgår fra mange forskellige kilder og aktiviteter. For at sikre overensstemmelse mellem forskellige politikker bør luftkvalitetsplaner eller luftkvalitetskøreplaner om muligt være sammenhængende med og integreres i planer og programmer, der er udarbejdet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (11) og 2010/75/EU (12) og direktiv (EU) 2016/2284.

(39)

Som fastslået ved Domstolens retspraksis (13) betyder det forhold, at der er udarbejdet en luftkvalitetsplan, ikke i sig selv, at en medlemsstat har opfyldt sine forpligtelser til at sikre, at niveauerne af luftforurenende stoffer ikke overskrider de luftkvalitetsnormer, der er fastsat i dette direktiv.

(40)

Der bør udarbejdes luftkvalitetskøreplaner forud for 2030, hvis der er risiko for, at medlemsstaterne ikke vil nå grænseværdierne eller, hvor det er relevant, målværdierne inden denne dato, for at sikre, at niveauerne af forurenende stoffer reduceres tilsvarende. Luftkvalitetskøreplanen bør gøre rede for politikker og foranstaltninger med henblik på at overholde disse grænseværdier og, hvor det er relevant, målværdier senest ved fristen for opfyldelse. Af hensyn til den juridiske klarhed og uanset den specifikke terminologi, der anvendes, er en luftkvalitetskøreplan en form for luftkvalitetsplan som defineret i dette direktiv.

(41)

Der bør fastlægges kortsigtede handlingsplaner med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt, når der er risiko for overskridelse af en eller flere varslingstærskelværdier, for at mindske denne risiko og begrænse varigheden heraf. Medlemsstaterne bør under visse omstændigheder kunne undlade at fastlægge sådanne kortsigtede handlingsplaner for ozon, hvis der ikke er noget betydeligt potentiale for at reducere risikoen for, varigheden eller alvoren af en sådan overskridelse.

(42)

Luftforurening har ingen grænser og er fælles for hele Unionen. I de fleste medlemsstater frembringes en betydelig del af forureningen uden for deres område. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør medlemsstaterne samarbejde, hvis niveauet for et forurenende stof overskrider eller kan forventes at overskride en grænseværdi, en målværdi, en forpligtelse til reduktion af den gennemsnitlige eksponering eller en varslingstærskelsværdi som følge af betydelig forurening med oprindelse i en anden medlemsstat. På grund af den grænseoverskridende beskaffenhed af forurenende stoffer såsom ozon og partikler (PM10 og PM2,5) er det nødvendigt, at de berørte medlemsstater samarbejder om at finde frem til kilderne til luftforurening og de foranstaltninger, der skal træffes for at sætte ind over for disse kilder, og udarbejde koordinerede aktiviteter såsom koordinering af luftkvalitetsplaner og kortsigtede handlingsplaner, inden for hvilke hver medlemsstat bør sætte ind over for forureningskilder på sit område, med henblik på at fjerne sådanne overskridelser samt at underrette offentligheden. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør medlemsstaterne fortsætte samarbejdet med tredjelande, idet især kandidatlande bør inddrages på et tidligt tidspunkt. Kommissionen bør underrettes rettidigt om og indbydes til at være til stede og bistå med et sådant samarbejde, og den bør kunne yde teknisk bistand til medlemsstaterne efter anmodning, hvor det er hensigtsmæssigt.

(43)

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen indsamler, udveksler og formidler oplysninger om luftkvalitet for at få et bedre kendskab til virkningerne af luftforureningen og anlægge en formålstjenlig politik. Ajourførte oplysninger, hvor sådanne foreligger, om luftens koncentration af alle regulerede forurenende stoffer, oplysninger om sundhedsmæssige virkninger samt luftkvalitetsplaner, luftkvalitetskøreplaner og kortsigtede handlingsplaner bør ligeledes være let tilgængelige for offentligheden på en sammenhængende og let forståelig måde.

(44)

For at sikre bred offentlig adgang til information om luftkvalitet bør denne information offentliggøres ved hjælp af digitale og, hvor det er relevant, ikkedigitale kommunikationskanaler.

(45)

Oplysninger om koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer bør sendes til Kommissionen som grundlag for regelmæssige rapporter. For at gøre behandlingen og sammenligningen af oplysninger om luftkvalitet lettere, bør data tilgå Kommissionen i standardiseret form.

(46)

Det er nødvendigt at tilpasse procedurerne for meddelelse, vurdering og rapportering af luftkvalitetsdata, så det bliver muligt at anvende elektroniske midler og internettet som de vigtigste redskaber til at stille oplysninger til rådighed, og så procedurerne er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (14).

(47)

Der bør være mulighed for at tilpasse de kriterier og teknikker, der anvendes til vurdering af luftkvaliteten, til den videnskabelige og tekniske udvikling og dertil tilpasse de oplysninger, der skal indberettes.

(48)

Som fastslået ved Domstolens retspraksis (15) må medlemsstaterne ikke begrænse søgsmålskompetencen til at anfægte en afgørelse truffet af en offentlig myndighed til de medlemmer af den berørte offentlighed, der har deltaget i den forudgående administrative procedure for vedtagelse af den pågældende afgørelse. Desuden skal enhver prøvelsesprocedure være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og stille tilstrækkelige retsmidler til rådighed, herunder påbud, hvis det er relevant. Endvidere skal der i overensstemmelse med Domstolens retspraksis (16) som minimum gives adgang til klage og domstolsprøvelse til den berørte offentlighed.

(49)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Hvis der er sket skade på menneskers sundhed som følge af en overtrædelse af de nationale regler til gennemførelse af dette direktivs artikel 19, stk. 1-5, og artikel 20, stk. 1 og 2, og denne overtrædelse er sket med overlæg eller ved forsømmelse, bør medlemsstaterne sikre, at de personer, der er berørt af sådanne overtrædelser, har ret til at kræve og opnå erstatning for denne skade fra den relevante kompetente myndighed. De i dette direktiv fastsatte regler om erstatning, adgang til klage og domstolsprøvelse og sanktioner, har til formål at undgå, forebygge og mindske luftforureningens skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet i overensstemmelse med artikel 191, stk. 1, i TEUF. Disse regler tilsigter at integrere et højt niveau af miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten i Unionens politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastlagt i chartrets artikel 37 og konkretiserer forpligtelsen til at beskytte retten til livet og til respekt for menneskets integritet samt retten til sundhedspleje som fastlagt i chartrets artikel 2, 3 og 35. Dette direktiv bidrager også til retten til adgang til effektive retsmidler som fastlagt i chartrets artikel 47 i forbindelse med beskyttelse af menneskers sundhed. De sanktioner, der fastsættes i dette direktiv, bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(50)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår yderligere tekniske detaljer for modelleringsprogrammer, fastlæggelse af prøvetagningsstedernes geografiske repræsentativitet, påvisning og fraregning af overskridelser, der kan tilskrives naturlige kilder, klarlæggelse af bidrag fra ophvirvling af partikler som følge af sand- eller saltspredning om vinteren, kravene til fremskrivninger, der foretages med henblik på udsættelse af frister for opfyldelse, og oplysninger, der skal indgå i gennemførelsesrapporterne, samt kravene til videresendelse af oplysninger og rapportering om luftkvalitet for så vidt angår i) fastsættelse af regler vedrørende de oplysninger om luftkvalitet, som medlemsstaterne skal stille til rådighed for Kommissionen, samt tidsfristerne for fremsendelse af disse oplysninger og ii) strømlining af måden, hvorpå data indberettes, og den gensidige udveksling af oplysninger og data fra netværk og individuelle prøvetagningssteder, der måler luftforurening i medlemsstaterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(51)

For at sikre, at dette direktiv fortsat opfylder sine mål, navnlig at undgå, forebygge og begrænse luftforureningens skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilag III-VII, IX og X til dette direktiv for at tage højde for den tekniske og videnskabelige udvikling med hensyn til vurdering af luftkvaliteten, foranstaltninger, der skal overvejes med henblik på medtagelse i de kortsigtede handlingsplaner, og information af offentligheden. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (18). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(52)

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af de tidligere direktiver.

(53)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i nærværende direktivs bilag XI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

(54)

Målet for dette direktiv, nemlig at fastsætte bestemmelser om luftkvalitet med henblik på at nå et mål om nulforurening, således at luftkvaliteten i Unionen gradvist forbedres til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for menneskers sundhed, naturlige økosystemer eller biodiversiteten, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de luftforurenende stoffers grænseoverskridende karakter, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —