|
+Artikel 10 Beregning af AVA'er for omkostninger ved at lukke positioner ---+Article 10 1. ---+Article 10 2. ---+Article 10 3. ---+Article 10 4. ---+Article 10 5. ---+Article 10 6. ---+Article 10 7. |
Artikel 10 Beregning af AVA'er for omkostninger ved at lukke positionerArtikel 10 Beregning af AVA'er for omkostninger ved at lukke positioner 1. Der beregnes AVA'er for omkostninger ved at lukke positioner på værdiansættelseseksponeringsniveau (»individuelle AVA'er for omkostninger ved at lukke positioner«). 2. Hvis et institut har beregnet en AVA for markedsprisusikkerhed for en værdiansættelseseksponering baseret på en exitpris, kan AVA'en for omkostninger ved at lukke positioner anses for at have værdien nul. 3. Hvis et institut gør brug af den i artikel 105, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede undtagelse, kan AVA'en for omkostninger ved at lukke positioner anses for at have værdien nul, forudsat at instituttet godtgør, at der med 90 % sikkerhed er tilstrækkelig likviditet til at kunne trække sig ud af de tilknyttede værdiansættelseseksponeringer til middelkurs. 4. Hvis en værdiansættelseseksponering ikke kan dokumenteres at have en AVA på nul for omkostninger ved at lukke positioner, skal institutterne anvende de datakilder, der er omhandlet i artikel 3. I så fald foretages beregningen af AVA'en for omkostninger ved at lukke positioner som beskrevet i stk. 5 og 6. 5. Institutterne skal beregne AVA'er for omkostninger ved at lukke positioner for værdiansættelseseksponeringer vedrørende hvert værdiansættelsesinput, der anvendes i den relevante værdiansættelsesmodel.
a)
Den granularitet, der anvendes ved fastsættelsen af disse AVA'er for omkostninger ved at lukke positioner, skal være en af følgende:
i)
i opdelt stand, alle værdiansættelsesinput, der kræves for at beregne en exitpris for værdiansættelsespositionen
ii)
instrumentets pris.
b)
Hvert af de i litra a), nr. i), omhandlede værdiansættelsesinput behandles separat. Hvis et værdiansættelsesinput består af en matrix af parametre, skal institutterne beregne AVA'en for omkostninger ved at lukke positioner på grundlag af værdiansættelseseksponeringerne for hver parameter inden for den pågældende matrix. Hvis et værdiansættelsesinput ikke vedrører omsættelige instrumenter, skal institutterne udtrykkeligt sætte værdiansættelsesinputtet og de tilhørende værdiansættelseseksponeringer i relation til et sæt markedsomsættelige instrumenter. Institutterne kan begrænse antallet af parametre i værdiansættelsesinputtet med henblik på at beregne AVA'er under anvendelse af enhver egnet metode, forudsat at de begrænsede parametre opfylder samtlige følgende krav:
i)
den samlede værdi af den begrænsede værdiansættelseseksponering er den samme som den samlede værdi af den oprindelige værdiansættelseseksponering
ii)
det begrænsede sæt parametre kan relateres til et sæt markedsomsættelige instrumenter
iii)
forholdet mellem variansmål 2 og variansmål 1 baseret på historiske data fra de seneste 100 handelsdage er under 0,1. I dette stykke forstås ved »variansmål 1« gevinst- og tabsvariansen for værdiansættelseseksponeringen baseret på det ikke-begrænsede værdiansættelsesinput og ved »variansmål 2« gevinst- og tabsvariansen for værdiansættelseseksponeringen baseret på det ikke-begrænsede værdiansættelsesinput minus værdiansættelseseksponeringen baseret på det reducerede værdiansættelsesinput.
c)
Hvis der anvendes et begrænset antal parametre til beregning af AVA'er, skal vurderingen af, om kriterierne i litra b) er opfyldt, være omfattet af kontrol ved en uafhængig enhed og intern validering mindst en gang om året. 6. AVA'er for omkostninger ved at lukke positioner fastsættes som følger:
a)
hvis der findes tilstrækkelige data til at konstruere et sæt plausible købs-salgs-spænd for et værdiansættelsesinput, skal institutterne beregne et punkt inden for sættet, hvorom de med 90 % sikkerhed ved, at det spænd, de ville kunne opnå ved at trække sig ud af værdiansættelseseksponeringen, vil svare til den pågældende pris eller en bedre pris
b)
hvis der ikke findes tilstrækkelige data til at konstruere et sæt plausible købs-salgs-spænd, skal institutterne anvende en ekspertbaseret metode, hvor der anvendes tilgængelige kvalitative og kvantitative oplysninger for at opnå et nøjagtighedsniveau for den forsigtigt ansatte værdi, der svarer til det, der tilstræbes, hvis der foreligger et sæt plausible værdier. Institutterne skal underrette de kompetente myndigheder om de værdiansættelseseksponeringer, for hvilke denne metode anvendes, og om den metode, der anvendes til at fastsætte AVA'en
c)
institutterne skal beregne AVA'en for omkostninger ved at lukke positioner ved at anvende 50 % af det skønnede købs-salgs-spænd beregnet efter enten litra a) eller b) på værdiansættelseseksponeringerne vedrørende de i stk. 5 omhandlede værdiansættelsesinput. 7. Institutterne skal beregne den samlede AVA på kategoriniveau for omkostninger ved at lukke positioner ved på de enkelte AVA'er for omkostninger ved at lukke positioner at anvende formlerne for enten metode 1 eller 2 som omhandlet i bilaget. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|