BILAG II

BILAG II

CO2-FODAFTRYK

1.   Anvendelsesområde

Dette bilag indeholder grundlæggende elementer vedrørende beregning af CO2-fodaftrykket.

Metoden til beregning og verifikation af CO2-fodaftrykket som skal fastsættes ved hjælp af delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 7, skal bygge på de grundlæggende elementer i dette bilag og skal være i overensstemmelse med den seneste udgave af Kommissionens metode vedrørende produkters miljøaftryk (PEF) og relevante regler for en produktkategoris miljøaftryk (Product Environmental Footprint Category — PEFCR) og afspejle de internationale aftaler og de tekniske/videnskabelige fremskridt inden for livscyklusvurdering.

Beregningen af CO2-fodaftrykket over hele livscyklussen baseres på den materialeliste, energi og de hjælpematerialer, der anvendes i et bestemt produktionsanlæg til fremstilling af en specifik batterimodel. Navnlig skal de elektroniske komponenter, f.eks. batteristyreenheder og sikkerhedsenheder, og katodematerialerne identificeres præcist, da de kan blive den vigtigste bidragyder til batteriets CO2-fodaftryk.

2.   Definitioner

I dette bilag forstås ved:

Desuden skal de harmoniserede regler for beregning af batteriers CO2-fodaftryk omfatte enhver yderligere definition, der er nødvendig for fortolkningen heraf.

3.   Funktionel enhed og referencestrøm

Den funktionelle enhed defineres som en kWh (kilowatt-time) af den samlede energi, som batterisystemet leverer i løbet af dets levetid, målt i kWh. Den samlede energi beregnes som antallet af cyklusser ganget med mængden af leveret energi i hver cyklus.

Referencestrømmen er vægten af batteriet, der er nødvendig for at opfylde en særlig funktion, og måles i kg batteri pr. kWh af den samlede energi, som batteriet leverer i løbet af sin levetid. Alle kvantitative input- og outputdata, der indsamles af fabrikanten til kvantificering af CO2-fodaftrykket, skal beregnes i forhold til referencestrømmen.

Uanset første afsnit defineres den funktionelle enhed for backupbatterier, hvis primære funktion er at sikre strømkildens kontinuitet, som evnen til at levere ét kWmin (kilowatt-minut) reservestrømkapacitet på et hvilket som helst tidspunkt i batteriets levetid. Referencestrømmen for backupbatterier er vægten af batteriet, der er nødvendig for at opfylde den definerede funktion, og måles i kg batteri pr. kWmin reservestrømkapacitet divideret med batteriets levetid i år. Alle kvantitative input- og outputdata, der indsamles af fabrikanterne af backupbatterier til kvantificering af CO2-fodaftrykket, skal beregnes i forhold til denne referencestrøm.

I helt særlige tilfælde, f.eks. for batterier til hybridkøretøjer uden plug-in, kan metoden definere en anden funktionel enhed.

4.   Systemgrænse

Følgende livscyklusfaser og de dermed forbundne processer skal indgå i systemgrænsen:

Følgende processer forbundne med livscyklusfaser er ikke omfattet af systemgrænsen:

Brugsfasen udelukkes fra beregningerne af CO2-fodaftrykket i hele livscyklussen, da det ikke er under fabrikanternes direkte indflydelse, undtagen hvor det er påvist, at de valg, batterifabrikanterne træffer i designfasen, kan yde et ikke ubetydeligt bidrag til denne påvirkning.

5.   Anvendelse af virksomhedsspecifikke og sekundære datasæt

På grund af det høje antal batterikomponenter og fremstillingsprocessernes kompleksitet skal den erhvervsdrivende, hvor det er berettiget, begrænse anvendelsen af virksomhedsspecifikke data til proces- og komponentanalyse vedrørende de batterispecifikke dele.

Navnlig skal alle aktivitetsdata vedrørende batteriets anode, katode, elektrolyt, separator og celleindkapsling henvise til en specifik batterimodel, der fremstilles i et specifikt produktionsanlæg. Der må derfor ikke anvendes standardaktivitetsdata. De batterispecifikke aktivitetsdata skal anvendes i kombination med de relevante sekundære datasæt, der er i overensstemmelse med produktets miljøaftryk (PEF).

Da erklæringen om CO2-fodaftryk er specifik for en batterimodel, der fremstilles i et specifikt produktionsanlæg, er det ikke tilladt at udtage prøver af data indsamlet fra forskellige anlæg, der producerer den samme batterimodel.

Hvis der er en ændring i den materialeliste eller det energimiks, der anvendes til produktion af en batterimodel, skal CO2-fodaftrykket for den pågældende batterimodel genberegnes.

De harmoniserede regler, der skal udarbejdes ved hjælp af en delegeret retsakt, jf. artikel 7, stk. 1, skal omfatte en detaljeret modellering af følgende livscyklusfaser:

6.   Konsekvensanalyse af CO2-fodaftryk

Batteriets CO2-fodaftryk beregnes ved hjælp af den metode for vurdering af miljøpåvirkninger i livscyklussen med hensyn til klimaændringer, der anbefales i rapporten fra Det Fælles Forskningscenter fra 2019 med titlen »Suggestions for updating the Product Environmental Footprint (PEF) method« (Forslag til opdatering af metoden for produktets miljømæssige fodaftryk (PEF)).

Resultaterne angives som karakteriserede resultater uden normalisering og vægtning. Listen over de karakteriseringsfaktorer, der skal anvendes, findes på den europæiske platform for livscyklusvurdering (LCA)

7.   Kompensationer

Kompensationer beregnes i forhold til en basislinje, der repræsenterer et hypotetisk scenarie for, hvad emissionerne ville have været, hvis det afbødningsprojekt, som genererer kompensationerne, ikke var blevet iværksat.

Kompensationer skal ikke medtages i erklæringen om CO2-fodaftryk, men kan rapporteres særskilt som supplerende miljøoplysninger og anvendes til kommunikationsformål.

8.   Ydeevneklasser for CO2-fodaftryk

Afhængigt af distributionen af værdierne i CO2-fodaftryksdeklarationerne for de batterier, der bringes i omsætning, skal der identificeres et meningsfyldt antal ydeevneklasser, hvor kategori A er den bedste klasse med den laveste påvirkning på CO2-fodaftrykket i livscyklussen, for at muliggøre markedsdifferentiering mellem de batterikategorier, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1.

Fastlæggelsen af tærskelværdien for hver ydeevneklasse samt denne klasses bredde skal baseres på distributionen af ydeevnen for de batterikategorier, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, og som er bragt i omsætning på markedet i de foregående tre år, de forventede teknologiske forbedringer og andre tekniske faktorer.

9.   Maksimumstærskler for CO2

På grundlag af de oplysninger, der er indsamlet gennem erklæringerne om CO2-fodaftryk, og den relative distribution i ydeevneklasserne for CO2-fodaftryk for deres batterimodeller, der er bragt i omsætning, og under hensyntagen til de videnskabelige og tekniske fremskridt på området, fastlægger Kommissionen maksimale tærskler for CO2-fodaftryk i hele livscyklussen for de batterikategorier, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, efter at have udført en særlig konsekvensanalyse med henblik på at fastsætte værdierne for tærsklerne.

Når Kommissionen fastlægger maksimale tærskler for CO2-fodaftryk i hele livscyklussen, jf. første afsnit, tager den hensyn til den relative distribution af CO2-fodaftryksværdierne for batterier på markedet, omfanget af fremskridt med reduktionen af CO2-fodaftrykket for batterier, der bringes i omsætning, og de faktiske og potentielle bidrag fra disse tærskler for CO2-fodaftryk i hele livscyklussen til Unionens mål om bæredygtig mobilitet og klimaneutralitet senest i 2050.