156. Institutterne bør fastlægge den maksimale periode for inddrivelsesproceduren for en pågældende …

Institutterne bør fastlægge den maksimale periode for inddrivelsesproceduren for en pågældende eksponeringstype, der regnes fra misligholdelsestidspunktet, og som afspejler den forventede tidsperiode, der observeres for de afsluttede inddrivelsesprocedurer, i løbet af hvilken institutterne realiserer den altovervejende del af inddrivelserne, uden hensyntagen til de ekstreme observationer med betydeligt længere inddrivelsesprocedurer. Den maksimale periode for inddrivelsesprocedurerne bør fastlægges på en måde, der sikrer tilstrækkelige data til estimeringen af inddrivelserne inden for denne periode med hensyn til de uafsluttede inddrivelsesprocedurer. Længden af den maksimale periode for inddrivelsesprocedurerne kan variere for forskellige eksponeringstyper. Fastlæggelsen af den maksimale periode for inddrivelsesproceduren bør dokumenteres klart og understøttes ved hjælp af dokumentation for de observerede inddrivelsesmønstre, og den bør være i overensstemmelse med transaktionernes art og eksponeringstypen. Fastlæggelse af den maksimale periode for inddrivelsesproceduren i forbindelse med det langsigtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) bør ikke forhindre institutterne i at træffe inddrivelsesforanstaltninger, når det er nødvendigt, selv med hensyn til eksponeringer, der forbliver misligholdte i en tidsperiode, som er længere end den maksimale periode for inddrivelsesproceduren, der er fastlagt for denne eksponeringstype.

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/