+6.3.2.3 Treatment of incomplete recovery processes
---+153. Institutterne bør sikre, at der tages højde for de relevante oplysninger fra uafsluttede …
---+154. Institutterne bør beregne det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) for …
---+155. I deres interne politikker bør institutterne klart specificere inddrivelsesprocedurernes …
---+156. Institutterne bør fastlægge den maksimale periode for inddrivelsesproceduren for en pågældende …
---+157. I forbindelse med beregningen af det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) …
---+158. Institutterne bør nå frem til det langsigtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) …
---+159. Den omtalte estimering i punkt 158, litra (b), bør overholde følgende principper: (a) I …

6.3.2.3 Treatment of incomplete recovery processes

6.3.2.3 Treatment of incomplete recovery processes

1. Oversigt

,
Titel Regulering
153. Institutterne bør sikre, at der tages højde for de relevante oplysninger fra uafsluttede …

Institutterne bør sikre, at der tages højde for de relevante oplysninger fra uafsluttede inddrivelsesprocedurer på en konservativ måde i forbindelse med artikel 181, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på anvendelsen af alle observerede misligholdelser i den historiske observationsperiode, der beskrives i datakilderne til LGD-estimering. LGD-estimeringen bør være baseret på det langsigtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD).

154. Institutterne bør beregne det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) for …

Institutterne bør beregne det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse eller pulje og på porteføljeniveauet, der er omfattet af LGD-modellen, under hensyntagen til faktiske tab givet misligholdelse (LGD) på alle observerede misligholdelser i den historiske observationsperiode, der er forbundet med afsluttede inddrivelsesprocedurer i overensstemmelse med punkt 155 til 157, og uden indbefattelse af nogen forventede fremtidige inddrivelser. Det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) bør vægtes med det antal misligholdelser, som er indbefattet i beregningen.

155. I deres interne politikker bør institutterne klart specificere inddrivelsesprocedurernes …

I deres interne politikker bør institutterne klart specificere inddrivelsesprocedurernes afslutningstidspunkt. Alle inddrivelsesprocedurer, der er afsluttet, bør behandles som sådan i forbindelse med beregningen af det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD).

156. Institutterne bør fastlægge den maksimale periode for inddrivelsesproceduren for en pågældende …

Institutterne bør fastlægge den maksimale periode for inddrivelsesproceduren for en pågældende eksponeringstype, der regnes fra misligholdelsestidspunktet, og som afspejler den forventede tidsperiode, der observeres for de afsluttede inddrivelsesprocedurer, i løbet af hvilken institutterne realiserer den altovervejende del af inddrivelserne, uden hensyntagen til de ekstreme observationer med betydeligt længere inddrivelsesprocedurer. Den maksimale periode for inddrivelsesprocedurerne bør fastlægges på en måde, der sikrer tilstrækkelige data til estimeringen af inddrivelserne inden for denne periode med hensyn til de uafsluttede inddrivelsesprocedurer. Længden af den maksimale periode for inddrivelsesprocedurerne kan variere for forskellige eksponeringstyper. Fastlæggelsen af den maksimale periode for inddrivelsesproceduren bør dokumenteres klart og understøttes ved hjælp af dokumentation for de observerede inddrivelsesmønstre, og den bør være i overensstemmelse med transaktionernes art og eksponeringstypen. Fastlæggelse af den maksimale periode for inddrivelsesproceduren i forbindelse med det langsigtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) bør ikke forhindre institutterne i at træffe inddrivelsesforanstaltninger, når det er nødvendigt, selv med hensyn til eksponeringer, der forbliver misligholdte i en tidsperiode, som er længere end den maksimale periode for inddrivelsesproceduren, der er fastlagt for denne eksponeringstype.

157. I forbindelse med beregningen af det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) …

I forbindelse med beregningen af det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) bør institutterne som afsluttede inddrivelsesprocedurer og uden unødig forsinkelse indregne alle misligholdte eksponeringer, som hører til i mindst en af følgende kategorier:

  • (a) eksponeringer for hvilke instituttet ikke forventer at træffe nogen yderligere inddrivelsesforanstaltninger
  • (b) eksponeringer, der forbliver i misligholdt status i en tidsperiode, som er længere end den maksimale periode for inddrivelsesproceduren, der er fastlagt for denne eksponeringstype
  • (c) eksponeringer, der er fuldstændigt indfriet eller afskrevet
  • (d) eksponeringer, der er omklassificeret til ikkemisligholdt status.

Med hensyn til de misligholdte eksponeringer, der hører til i kategorierne i litra a) og litra b), bør der tages højde for alle inddrivelser og omkostninger, som er realiseret før eller på estimeringstidspunktet, i forbindelse med beregningen af det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD), herunder alle inddrivelser, der er realiseret efter den maksimale periode for inddrivelsesprocedurerne.

158. Institutterne bør nå frem til det langsigtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) …

Institutterne bør nå frem til det langsigtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) ved at justere det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) under hensyntagen til oplysningerne vedrørende procedurer, som ikke blev afsluttet ("uafsluttede inddrivelsesprocedurer"), og når perioden fra misligholdelsestidspunktet indtil estimeringstidspunktet er kortere end den maksimale periode for inddrivelsesproceduren, der er fastlagt for denne eksponeringstype. I forbindelse med disse procedurer bør institutterne overholde følgende:

  • (a) De skal tage højde for alle observerede omkostninger og inddrivelser.
  • (b) De kan estimere fremtidige omkostninger og inddrivelser, både dem, der stammer fra realisering af de eksisterende sikkerhedsstillelser, og dem, som skal realiseres uden anvendelse af sikkerhedsstillelser inden for den maksimale periode for inddrivelsesprocedurerne.
159. Den omtalte estimering i punkt 158, litra (b), bør overholde følgende principper: (a) I …

Den omtalte estimering i punkt 158, litra (b), bør overholde følgende principper:

  • (a) I forbindelse med estimering af de fremtidige omkostninger og inddrivelser bør institutterne analysere de faktiske omkostninger og inddrivelser for disse eksponeringer indtil estimeringstidspunktet sammenlignet med de gennemsnitlige faktiske omkostninger og inddrivelser gennem en lignende tidsperiode for lignende eksponeringer. I den forbindelse bør institutterne analysere de observerede inddrivelsesmønstre for både afsluttede og uafsluttede inddrivelsesprocedurer under hensyntagen til kun faktiske omkostninger og inddrivelser frem til estimeringstidspunktet.
  • (b) De tilgrundliggende antagelser for de forventede fremtidige omkostninger og inddrivelser samt justeringen til det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) bør være:
  • i. dokumenteret som værende nøjagtige gennem backtesting
  • ii. baseret på et hensigtsmæssigt økonomisk rationale
  • iii. forholdsmæssige under hensyntagen til, at LGD-estimater bør være baseret på det langsigtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD), som afspejler de gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD), der er vægtet med antallet af misligholdelser ved at anvende alle observerede misligholdelser i en historisk observationsperiode.
  • (c) Når de fremtidige inddrivelser estimeres, bør institutterne tage højde for potentiel bias, der stammer fra uafsluttede inddrivelsesprocedurer, som er kendetegnet ved længere gennemsnitlige inddrivelsesprocedurer eller lavere gennemsnitlige inddrivelser end for afsluttede inddrivelsesprocedurer.
  • (d) Når de fremtidige inddrivelser, der stammer fra realisering af de eksisterende sikkerhedsstillelser, estimeres, bør institutterne tage højde for retssikkerheden af fordringerne på sikkerhedsstillelsen og realistiske antagelser vedrørende muligheden for deres realisering.
  • (e) Justeringen af det observerede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD) kan estimeres på de enkelte eksponeringers niveau, på ratingklassens eller puljens niveau eller på porteføljeniveauet, der er omfattet af LGD-modellen.
  • (f) Enhver usikkerhed forbundet med estimeringen af de fremtidige inddrivelser for uafsluttede inddrivelsesprocedurer bør afspejles i en egnet forsigtighedsmargen (MoC), der anvendes i overensstemmelse med afsnit 4.4.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/