+41. Ved vurderingen af et medlems afsættelse af tilstrækkelig tid bør institutterne som minimum …
|
41. Ved vurderingen af et medlems afsættelse af tilstrækkelig tid bør institutterne som minimum …
Ved vurderingen af et medlems afsættelse af tilstrækkelig tid bør institutterne som minimum tage følgende i betragtning: - a. antallet af ledelsesposter i finansielle og ikke-finansielle selskaber, som det pågældende medlem varetager samtidig, under hensyntagen til eventuelle synergier, hvis de er inden for den samme koncern, herunder når den pågældende handler på vegne af en juridisk person eller som suppleant for et medlem af ledelsesorganet
- b. størrelsen, typen, omfanget og kompleksiteten af aktiviteterne i den enhed, hvor medlemmet har en ledelsespost, og navnlig om den er en enhed uden for EU
- c. medlemmets geografiske placering og den rejsetid, der kræves for at varetage rollen
- d. antallet af møder, der er planlagt for ledelsesorganet
- e. det antal ledelsesposter i organisationer, som ikke overvejende har kommercielle mål for øje, som det pågældende medlem har på samme tid
- f. nødvendige møder, der skal afholdes med navnlig kompetente myndigheder eller andre interne eller eksterne interessenter uden for ledelsesorganets formelle mødeplan
- g. den specifikke stillings art og medlemmets ansvarsområder, herunder specifikke roller såsom administrerende direktør, bestyrelsesformand eller udvalgsformand eller -medlem, om medlemmet har en ledelses- eller bestyrelsespost, og behovet for, at det pågældende medlem deltager i møder i selskaberne opført i litra a), og i instituttet
- h. andre eksterne erhvervsaktiviteter eller politiske aktiviteter samt andre funktioner og relevante aktiviteter, både i og uden for den finansielle sektor og i og uden for EU
- i. den nødvendige introduktion og efteruddannelse
- j. andre relevante opgaver, der varetages af medlemmet, som efter instituttets opfattelse skal tages i betragtning ved vurderingen af medlemmets afsættelse af tilstrækkelig tid, og
- k. den foreliggende relevante benchmarking vedrørende afsættelse af tid, herunder benchmarking fremlagt af EBA10 .
10 Tal for 2015 er vedhæftet som bilag til konsekvensanalysen af disse retningslinjer.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|