Artikel 162 2.

For et instrument, hvis fremtidige betalingsstrømme er kendte, beregnes løbetiden efter følgende formel:

hvor CFt angiver de pengestrømme (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal betale i perioden t

For derivater, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra den vægtede gennemsnitlige restløbetid på eksponeringen. Løbetiden skal mindst være på 1 år, og løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver eksponering.

For eksponeringer, der opstår i forbindelse med transaktioner med fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter, som beskrevet i bilag II og transaktioner med fuldt eller næsten fuldt sikrede margenlån, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 10 dage.

For genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 5 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion.

For sikrede udlånstransaktioner, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes M ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid, hvor M skal være på mindst 20 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion.

For en rammeaftale om netting, der omfatter mere end én af transaktionstyperne svarende til dette stykkes litra c), d) eller da), er M den vægtede gennemsnitlige restløbetid for transaktionerne, hvor M skal være mindst den længste ihændehaverperiode, udtrykt i år, der gælder for sådanne transaktioner som fastsat i artikel 224, stk. 2, afhængigt af det pågældende tilfælde enten 10 eller 20 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion.

For et institut, som har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne PD-estimater for erhvervede erhvervsfordringer, fastsættes en løbetid for de trukne beløb svarende til den eksponeringsvægtede gennemsnitlige løbetid for de erhvervede fordringer. Løbetiden skal mindst være på 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for ikketrukne beløb, der indgår i en facilitet med købetilsagn, forudsat at denne facilitet indeholder effektive klausuler, regler om førtidsindfrielse eller andre elementer, der beskytter det købende institut mod en væsentlig forringelse af kvaliteten af de fremtidige fordringer, det har pligt til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for ikketrukne beløb som summen af den længste løbetid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 90 dage.

For andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette stykke, eller hvis instituttet ikke er i stand til at beregne M som anført i litra a), fastsættes M til den maksimale resterende periode målt i år, som låntageren har fået til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser fuldt ud, herunder hovedstol, renter og gebyrer, hvor M skal være mindst ét år.

Såfremt institutter benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapitel 6, afdeling 6, til beregning af eksponeringsværdierne, beregnes løbetiden for de eksponeringer, som de anvender denne metode på, og hvor løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen overstiger et år, efter følgende formel:

hvor:

Et institut, der benytter en intern model til beregning af en ensidig kreditværdijustering (CVA), kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende den faktiske låneperiode, der estimeres ved hjælp af en intern model som M.

Med forbehold af stk. 2 finder formlen i litra a) anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige løbetid for alle kontrakter er på under et år

For institutter, som anvender de metoder, der er omhandlet i artikel 382a, stk. 1, litra a) eller b), til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen i forbindelse med transaktioner med en given modpart, må M ikke overstige 1 i den formel, der er fastsat i artikel 153, stk. 1, nr. iii), med henblik på beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb for modpartsrisiko for de samme transaktioner, jf. artikel 92, stk. 4, litra a) eller g), alt efter hvad der er relevant.

For revolverende eksponeringer bestemmes M ved anvendelse af facilitetens maksimale kontraktlige udløbsdato. Institutterne må ikke anvende tilbagebetalingsdatoen for det aktuelle træk, hvis denne dato ikke er facilitetens maksimale kontraktlige udløbsdato.