1. Ved vurderingen af et instituts overholdelse af artikel 325bi, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013 i forbindelse med kravene til fastlæggelse af det ekstreme fremtidige stødscenario kontrollerer de kompetente myndigheder, om de interne retningslinjer, der er omhandlet i nævnte litra, opfylder alle følgende krav:
a)
De interne retningslinjer er i overensstemmelse med artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2024/397 (13).
b)
De interne retningslinjer kræver, at der udarbejdes en ajourført fortegnelse, som for hver ikkemodellerbar risikofaktor:
i)
beskriver risikofaktoren
ii)
angiver den likviditetshorisont, der er tildelt risikofaktoren i overensstemmelse med artikel 325bd i forordning (EU) nr. 575/2013
iii)
angiver, om instituttet beregner det ekstreme fremtidige stødscenario ved hjælp af den direkte metode eller den trinvise metode, der er omhandlet i henholdsvis artikel 2, artikel 3, artikel 5 og artikel 6 i delegeret forordning (EU) 2024/397, eller fastlægger et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med nævnte delegerede forordnings artikel 14
iv)
angiver om den historiske metode, den asymmetriske sigmametode eller fallbackmetoden anvendes til at kalibrere nedadrettede og opadrettede stød, hvis instituttet anvender den trinvise metode
v)
begrunder dette valg for risikofaktorer, for hvilke instituttet fastsætter et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med artikel 14 i delegeret forordning (EU) 2024/397
vi)
angiver, om risikofaktoren er en del af en undergruppe, og i givet fald hvilken.
c)
Interne retningslinjer præciserer de kriterier, der er omhandlet i artikel 1, litra a), nr. i), og artikel 4, litra a), nr. i), i delegeret forordning (EU) 2024/397, og fastsætter, hvornår enten den direkte metode eller den trinvise metode, der er omhandlet i nævnte delegerede forordnings artikel 2, artikel 3, artikel 5 og artikel 6, anvendes med henvisning til enhver ikkemodellerbar risikofaktor eller ikkemodellerbar standardiseret undergruppe.
d)
Interne retningslinjer præciserer kriterierne for identifikation af bankdage og andre dage end bankdage på en måde, der er konsekvent i hele beregningen af det stressscenariobaserede risikomål, der er omhandlet i artikel 325bk i forordning (EU) nr. 575/2013, og beregningen af risikomålet for expected shortfall omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bb.
e)
Interne retningslinjer præciserer kriterierne til identifikation af risikofaktorer, for hvilke instituttet fastsætter det stressscenariobaserede risikomål ved at anvende et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med artikel 14 i delegeret forordning (EU) 2024/397.
f)
Interne retningslinjer kræver, at instituttet holder styr på alle tilfælde af mangelfuld prissætning, jf. artikel 13, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2024/397, årsagen til den mangelfulde prissætning og de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet i henhold til nævnte artikel.
g)
Interne retningslinjer angiver hyppigheden af ajourføringer, jf. artikel 12, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2024/397, af den stressperiode, der anvendes til at bestemme det ekstreme fremtidige stødscenario, og de andre mulige kriterier, der udløser en ajourføring af en sådan stressperiode.
2. Ved vurderingen af, om et instituts interne model anvendes forsvarligt, jf. artikel 325bi, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, i forbindelse med krav om beregning af det stressscenariobaserede risikomål, jf. artikel 325bk i nævnte forordning, skal de kompetente myndigheder:
a)
hvis instituttet anvender den direkte metode som omhandlet i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2024/397, i forbindelse med ikkemodellerbare risikofaktorer:
i)
kontrollere, om instituttets processer følger kriterierne omhandlet i artikel 1, litra a), nr. i), i delegeret forordning (EU) 2024/397 som fastsat i de interne retningslinjer, der er omhandlet i artikel 325bi, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013
ii)
kontrollere, om instituttet dokumenterer og begrunder ændringer i den metode, der anvendes til beregning af det stressscenariobaserede risikomål, jf. artikel 1, litra a), nr. ii), i delegeret forordning (EU) 2024/397
iii)
kontrollere, om der er nogen væsentlig forskel på resultatet af beregningen af det stressscenariobaserede risikomål ved anvendelse af den direkte metode, på den ene side, og den trinvise metode, på den anden side, for den periode på 20 bankdage, der er omhandlet i artikel 1, litra a), nr. iii), i delegeret forordning (EU) 2024/397, og undersøge årsagerne til eventuelle væsentlige forskelle
b)
hvis instituttet anvender den direkte metode som omhandlet i artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2024/397, i forbindelse med ikkemodellerbare standardiserede undergrupper:
i)
kontrollere, om instituttets processer følger kriterierne omhandlet i nævnte delegerede forordnings artikel 4, litra a), nr. i), som fastsat i de interne retningslinjer, jf. artikel 325bi, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013
ii)
kontrollere, om instituttet dokumenterer og begrunder ændringer i den metode, der anvendes til beregning af det stressscenariobaserede risikomål, jf. artikel 4, litra a), nr. ii), i delegeret forordning (EU) 2024/397
iii)
kontrollere, om der er nogen væsentlig forskel på resultatet af beregningen af det stressscenariobaserede risikomål ved anvendelse af den direkte metode, på den ene side, og den trinvise metode, på den anden side, for den periode på 20 bankdage, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. iii), i delegeret forordning (EU) 2024/397, og undersøge årsagerne til eventuelle væsentlige forskelle
c)
i forbindelse med fastsættelsen af tidsrækken for afkastet over 10 bankdage som omhandlet i artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2024/397:
i)
kontrollere, at instituttet ikke medtager mere end én observation pr. bankdag i den tidsrække, der anvendes til at generere et stressscenariobaseret risikomål, og kontrollere, at tidsrækken kun omfatter faktiske markedsdata, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) 2024/397
ii)
kontrollere, om de kriterier, der er omhandlet i stk. 1, litra d), til identifikation af bankdage og andre dage end bankdage, anvendes ved beregningen af afkastet over 10 bankdage som omhandlet i artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2024/397, og i forbindelse med forlængelsen af stressperioden med op til 20 bankdage, jf. artikel 7, stk. 1, litra b), i nævnte forordning, og kontrollere, om trinnene for at opnå afkastet over 10 bankdage, herunder fastsættelsen af Dt' som omhandlet i nævnte delegerede forordnings artikel 7, stk. 1, litra c), gennemføres korrekt
iii)
kontrollere, om tidsrækken for ikkemodellerbare risikofaktorer, som instituttet tidligere har vurderet at være modellerbare i overensstemmelse med artikel 325be i forordning (EU) nr. 575/2013, omfatter de observationer, som instituttet anvendte til kalibrering af fremtidige stødscenarier, jf. artikel 325bc i nævnte forordning, jf. artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2024/397.
d)
i forbindelse med gennemførelse af fallbackmetoden som omhandlet i artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2024/397
i)
kontrollere, om institutterne kan begrunde den begrænsede datatilgængelighed for ikkemodellerbare risikofaktorer eller ikkemodellerbare standardiserede undergrupper, hvorpå instituttet anvender fallbackmetoden
ii)
kontrollere, om der er en passende identifikation af risikofaktorer, hvorpå den metode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2 og 3, i delegeret forordning (EU) 2024/397, skal anvendes
iii)
ved anvendelse af den metode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2024/397, kontrollere, om den metode, som instituttet anvender til at udvælge en risikofaktor, der opfylder betingelserne i nævnte artikels stk. 5, fører til fastsættelse af op- og nedadrettede stød, der er egnede til den risikofaktor, hvorpå fallbackmetoden anvendes
e)
kræve, at instituttet identificerer ikkemodellerbare risikofaktorer eller ikkemodellerbare standardiserede undergrupper, for hvilke værdien af ikkelinearitetskoefficienten som omhandlet i artikel 17 og 18 i delegeret forordning (EU) 2024/397, er lig med enten κmin eller κmax, jf. disse artikler, og kontrollere, om det ekstreme fremtidige stødscenario er formålstjenligt, eller om instituttet i overensstemmelse med artikel 325bk, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 skal anvende et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med artikel 14 i delegeret forordning (EU) 2024/397
f)
i forbindelse med fastsættelsen af stressperioden, jf. artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2024/397:
i)
kontrollere robustheden af den analyse, som instituttet har foretaget for at påvise, at de prisændringer, der ikke er omfattet af følsomhedsbaserede prissætningsmetoder, ikke vil ændre stressperioden, hvis instituttet fastsætter stressperioden ved at maksimere den værdi, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2024/397, og ved hjælp af følsomhedsbaserede prissætningsmetoder i overensstemmelse med nævnte delegerede forordnings artikel 13, stk. 4
ii)
kontrollere robustheden af den analyse, som instituttet har foretaget for at påvise, at den fastlagte stressperiode er en periode med finansiel stress for dets ikkemodellerbare risikofaktorer, hvis instituttet fastlægger stressperioden for de ikkemodellerbare risikofaktorer i en bred risikofaktorkategori ved at bestemme den observationsperiode på 12 måneder, der maksimerer målet for partial expected shortfall PESRS, i, jf. artikel 12, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2024/397
iii)
kontrollere, om de 12-måneders rullende vinduer, der testes for at fastsætte stressperioden, begynder senest fra den 1. januar 2007, jf. artikel 12, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2024/397, og kontrollere, om tidligere ajourføringer af stressperioden fulgte den hyppighed og de kriterier, der er omhandlet i stk. 1, litra g)
g)
i forbindelse med beregning af tab ved hjælp af følsomhedsbaserede prissætningsmetoder på de betingelser, der er fastsat i artikel 13, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2024/397:
i)
vurdere robustheden af de processer og metoder, der anvendes til at opdage mangelfuld prissætning, identificere de finansielle instrumenter og råvarer, for hvilke der er forekommet mangelfuld prissætning, identificere årsagerne til den mangelfulde prissætning og fastslå deres væsentlige følsomheder
ii)
kontrollere, om anvendelsen af følsomhedsbaserede prissætningsmetoder, efter anvendelse af det ekstreme fremtidige stødscenario på en ikkemodellerbar risikofaktor, kun anvendes på finansielle instrumenter og råvarer, der bærer den pågældende risikofaktor, og som er genstand for den mangelfulde prissætning, jf. artikel 13, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2024/397
h)
i forbindelse med fastsættelsen af det regelmæssigt ekstreme fremtidige stødscenario som omhandlet i artikel 14 i delegeret forordning (EU) 2024/397:
i)
kontrollere hensigtsmæssigheden af den metode, som instituttet anvender til at afgøre, om det maksimale tab, der kan opstå som følge af en ændring i en ikkemodellerbar risikofaktor eller en ændring i en ikkemodellerbar standardiseret undergruppe, er endeligt eller ej
ii)
kontrollere, om instituttet identificerer et maksimalt tab nøjagtigt, hvis det maksimale tab svarende til en ikkemodellerbar risikofaktor eller en ikkemodellerbar undergruppe er endeligt
iii)
kontrollere, om de fordelingsmæssige og statistiske antagelser, der anvendes i den ekspertbaserede tilgang, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, litra a), og artikel 14, stk. 4, litra a), i delegeret forordning (EU) 2024/397, er baseret på objektive data og robuste test, og at det ekstreme fremtidige stødscenario er tilstrækkeligt konservativt, hvis det maksimale tab, der kan opstå som følge af en ændring i en ikkemodellerbar risikofaktor eller en ændring i en ikkemodellerbar standardiseret undergruppe, ikke er endeligt
iv)
kontrollere, om:
1)
oplysningerne i den fortegnelse, der er omhandlet i stk. 1, litra b), er i overensstemmelse med kriterierne i nævnte stykkes litra e)
2)
de kriterier, der er præciseret i fortegnelsen, jf. stk. 1, litra b), med henblik på at identificere de risikofaktorer, for hvilke det stressscenariobaserede risikomål er opnået ved at fastsætte et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario, er velfunderede
(v)
kontrollere robustheden af den metode og de statistiske test, som instituttet anvender til at identificere risikofaktorer som alene afspejlende idiosynkratiske risici, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3 og 4, i delegeret forordning (EU) 2024/397.
Med henblik på litra a), nr. ii), kontrollerer de kompetente myndigheder, at den fremlagte begrundelse stemmer overens med kriterierne i litra a), nr. i), og de dermed forbundne ændringer ikke skyldes den kendsgerning, at den ene metode fører til et lavere stressscenariobaseret risikomål end den anden.
Med henblik på litra b), nr. ii), kontrollerer de kompetente myndigheder, at den fremlagte begrundelse stemmer overens med kriterierne i litra b), nr. i), og ikke skyldes den kendsgerning, at den ene metode fører til et lavere stressscenariobaseret risikomål end den anden.
Med henblik på litra g), nr. ii), kontrollerer de kompetente myndigheder, at instituttet beregner tabene i forbindelse med andre finansielle instrumenter og råvarer, der bærer den pågældende risikofaktor, men som ikke er genstand for mangelfuld prissætning, med de prissætningsmetoder, der anvendes i risikomålingsmodellen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2024/397.
3. Med henblik på stk. 2, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), kan de kompetente myndigheder sammenligne det stressscenariobaserede risikomål for de risikofaktorer eller standardiserede undergrupper, for hvilke der er sket en ændring i tilgangen, og vurdere, om ændringerne systematisk svarer til et lavere stressscenariobaseret risikomål.
4. Med henblik på stk. 2, litra c), nr. i), kan de kompetente myndigheder på grundlag af en stikprøve af tidsrækken for observationer, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) 2024/397, kontrollere, at de faktiske markedsdata for risikofaktoren er uændrede, hvis observationerne i tidsrækken er konstanter over flere på hinanden følgende bankdage. Ved indsamlingen af stikprøven tager de kompetente myndigheder hensyn til tidsrækker, der er kendetegnet ved en stor mængde data uden ændringer over flere på hinanden følgende bankdage.
5. Med henblik på stk. 2, litra c), nr. iii), kan de kompetente myndigheder på grundlag af et udsnit af risikofaktorer sammenligne de risikofaktorobservationer, som instituttet anvender til at beregne expected shortfall for risikofaktoren, når den var modellerbar, med de risikofaktorobservationer, som instituttet anvender til at beregne det stressscenariobaserede risikomål.
6. Med henblik på stk. 2, litra d), nr. ii), kan de kompetente myndigheder på grundlag af et udsnit af risikofaktorer, for hvilke instituttet anvender de metoder, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2 eller 3, i delegeret forordning (EU) 2024/397, kontrollere, om disse risikofaktorer opfylder betingelserne for at være genstand for denne metode.
7. Med henblik på stk. 2, litra d), nr. iii), kan de kompetente myndigheder på grundlag af et udsnit af risikofaktorer for hvilke metoden, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2024/397, anvendes, kontrollere, om de tilsvarende udvalgte risikofaktorer opfylder betingelserne omhandlet i nævnte artikels stk. 5.
Ved kontrollen af, om de to risikofaktorer er af samme art, jf. artikel 10, stk. 5, litra b), i delegeret forordning (EU) 2024/397, og om disse risikofaktorer adskiller sig fra hinanden for så vidt angår faktorer, der fører til en undervurdering af volatiliteten i overensstemmelse med nævnte delegerede forordnings artikel 10, stk. 5, litra c), kontrollerer de kompetente myndigheder, om risikofaktorerne deler de vigtigste karakteristika, og om den udvalgte risikofaktor tiltrækker navnerelaterede specifikke risici, hvis den ikkemodellerbare risikofaktor tiltrækker den.
8. Med henblik på stk. 2, litra d), nr. iii), kan de kompetente myndigheder på grundlag af et udsnit af risikofaktorer for hvilke metoden, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2024/397, anvendes:
a)
kræve, at instituttet tester alternative egnede risikofaktorer, der opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2024/397, i stedet for de risikofaktorer, som instituttet har udvalgt
b)
sammenligne det ekstreme fremtidige stødscenario, der er opnået ved anvendelse af de risikofaktorer, som instituttet har udvalgt, og det ekstreme fremtidige stødscenario, der er opnået ved anvendelse af de alternative risikofaktorer som omhandlet i litra a)
c)
vurdere, om de risikofaktorer, som instituttet har udvalgt, fører til en systematisk undervurdering af det ekstreme fremtidige stødscenario.
9. Med henblik på stk. 2, litra d), nr. iii), kan de kompetente myndigheder på grundlag af et udsnit af risikofaktorer for hvilke metoden, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2024/397, anvendes, og for hvilke observationer inden for en periode på et år overstiger 12:
a)
kræve, at instituttet vurderer disse risikofaktorers volatilitet over denne periode på et år
b)
kræve, at instituttet estimerer volatiliteten inden for denne periode på et år for de udvalgte risikofaktorer, jf. artikel 10, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2024/397 for de risikofaktorer, der er omhandlet i litra a)
c)
vurdere, om volatiliteten af de risikofaktorer, som instituttet har udvalgt, som følge af den vurderingen i litra b), systematisk er lavere end volatiliteten af risikofaktorerne i instituttets risikomålingsmodel som følge af estimeringen i litra a).
10. Med henblik på stk. 2, litra e), kan de kompetente myndigheder på grundlag af et udsnit af risikofaktorer og standardiserede undergrupper:
a)
vurdere, om ikkelinearitetskoefficienten er lig med enten κmin eller κmax, fordi ekstremt høje eller ekstremt lave værdier kendetegner tælleren eller nævneren for den følgende formel
, som blev anvendt i beregningen af κ i overensstemmelse med artikel 17 og 18 i delegeret forordning (EU) 2024/397
b)
kræve, at instituttet registrerer tabet som følge af ændringer i risikofaktorer i nærheden af det ekstreme fremtidige stødscenario, og vurdere, om tabsfunktionens kurve er særlig konkav eller konveks i det pågældende område.
Når de kompetente myndigheder foretager en sådan vurdering, vælger en række af ikkemodellerbare risikofaktorer og standardiserede undergrupper under hensyntagen til deres væsentlighed.
11. Med henblik på stk. 2, litra f), nr. i), kan de kompetente myndigheder, hvor det er relevant, og hvis tabene, der svarer til ændringer i væsentlige ikkemodellerbare risikofaktorer eller ikkemodellerbare standardiserede undergrupper, er særdeles ikkelineære:
a)
kræve, at instituttet fastlægger stressperioden ved at maksimere værdien, jf. artikel 12, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2024/397, for en række ikkemodellerbare risikofaktorer eller enhver ikkemodellerbar standardiseret undergruppe, der tilhører den samme brede kategori af risikofaktorer, ved anvendelse af de prissætningsmetoder, som instituttet anvender i risikomålingsmodellen, jf. nævnte delegerede forordnings artikel 13, stk. 2
b)
kræve, at instituttet fastlægger stressperioden ved at maksimere værdien, jf. artikel 12, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2024/397, for den række ikkemodellerbare risikofaktorer eller enhver ikkemodellerbar standardiseret undergruppe som omhandlet i nærværende stykkes litra a), ved hjælp af følsomhedsbaserede prissætningsmetoder i overensstemmelse med nævnte delegerede forordnings artikel 13, stk. 4
c)
vurdere, om de stressperioder, der er fastlagt i overensstemmelse med litra a) og b), afviger væsentligt fra hinanden.
Rækken af ikkemodellerbare risikofaktorer eller ikkemodellerbare standardiserede undergrupper, der er omhandlet i første afsnit, litra a), vælges under hensyntagen til deres væsentlighed og den ikkelineære tabskurve som følge af ændringer i deres værdier. For at identificere ikkemodellerbare risikofaktorer eller ikkemodellerbare standardiserede undergrupper med en ikkelineær tabskurve kan de kompetente myndigheder som grundlag anvende værdien for den ikkelinearitetskoefficient κ, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 17 eller artikel 18 i delegeret forordning (EU) 2024/397.
12. Med henblik på stk. 2, litra f), nr. ii), kan de kompetente myndigheder:
a)
kræve, at instituttet fastlægger stressperioden ved at maksimere værdien, jf. artikel 12, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2024/397, for en række ikkemodellerbare risikofaktorer eller enhver ikkemodellerbar standardiseret undergruppe, der tilhører den samme brede kategori af risikofaktorer, ved anvendelse af de prissætningsmetoder, som blev anvendt i risikomålingsmodellen, jf. nævnte delegerede forordnings artikel 13, stk. 2
b)
vurdere, om den stressperiode, der er fastlagt i overensstemmelse med litra a), afviger væsentligt fra den stressperiode, som instituttet har fastlagt ved anvendelsen af den metode, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2024/397.
13. Med henblik på stk. 2, litra g), kan de kompetente myndigheder på grundlag af et udsnit af mangelfulde prissætninger, som instituttet kan have oplevet, kontrollere, om instituttet har fulgt de processer og metoder, der er omhandlet i stk. 2, litra g), nr. i), og på dette grundlag vurdere robustheden af disse processer og metoder.
14. Med henblik på stk. 2, litra h), nr. iii), kan de kompetente myndigheder på grundlag af et udsnit af ikkemodellerbare risikofaktorer eller ikkemodellerbare standardiserede undergrupper:
a)
kræve, at instituttet genererer en tidsrække af afkast fra en tunghalet statistisk fordeling foreskrevet af den kompetente myndighed og beregner det ekstreme fremtidige stødscenario med den trinvise metode, jf. artikel 3 og 6 i delegeret forordning (EU) 2024/397, i kombination med den historiske metode, jf. nævnte delegerede forordnings artikel 8
b)
kontrollere graden af forsigtighed i instituttets ekspertbaserede tilgang ved at sammenligne resultatet for det reguleringsmæssige ekstreme fremtidige stødscenario som følge af denne tilgang med det ekstreme fremtidige stødscenario beregnet i overensstemmelse med litra a).
15. Uanset første afsnit, litra a), kan de kompetente myndigheder kræve, at instituttet anvender tidsrækken for en anden lignende risikofaktor i stedet for at generere tidsrækken fra en konservativ fordeling. Med henblik på stk. 2, litra h), nr. iv), kan de kompetente myndigheder på grundlag af et udsnit af ikkemodellerbare risikofaktorer eller ikkemodellerbare standardiserede undergrupper og på en given referencedato kontrollere, om:
a)
de risikofaktorer eller standardiserede undergrupper, for hvilke det stressscenariobaserede risikomål er bestemt ved anvendelse af et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario, jf. artikel 14 i delegeret forordning (EU) 2024/397, opfylder de kriterier, som instituttet har fastlagt for anvendelse af denne metode
b)
de risikofaktorer eller standardiserede undergrupper, for hvilke det stressscenariobaserede risikomål ikke er bestemt ved anvendelse af et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario, jf. artikel 14 i delegeret forordning (EU) 2024/397, opfylder de kriterier, som instituttet har fastlagt for anvendelse af denne metode.
16. Med henblik på stk. 2, litra i), kan de kompetente myndigheder på grundlag af et udsnit af ikkemodellerbare risikofaktorer:
a)
kontrollere, om risikofaktoren er af en sådan art, at den alene afspejler idiosynkratisk risiko, ved at gennemgå beskrivelsen af risikofaktoren på den liste, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 33, stk. 1, og de datainput, der er anvendt til at markere den, jf. artikel 16, stk. 3, litra a), og artikel 16, stk. 4, litra a), i delegeret forordning (EU) 2024/397
b)
udføre hypoteseprøvning for at vurdere betydningen af korrelationskoefficienter mellem risikofaktorer i udsnittet og sammenligne resultaterne af denne hypoteseprøvning med de resultater, som instituttet opnåede ved udførelsen af de statistiske test, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra d), og artikel 16, stk. 4, litra d), i delegeret forordning (EU) 2024/397.
