+Artikel 44 1
|
Artikel 44 1
1. Ved vurderingen af et instituts overholdelse af artikel 325bi, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013 i forbindelse med kravene til fastlæggelse af det ekstreme fremtidige stødscenario kontrollerer de kompetente myndigheder, om de interne retningslinjer, der er omhandlet i nævnte litra, opfylder alle følgende krav:
|
a)
|
De interne retningslinjer er i overensstemmelse med artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2024/397 (13).
|
|
b)
|
De interne retningslinjer kræver, at der udarbejdes en ajourført fortegnelse, som for hver ikkemodellerbar risikofaktor:
|
i)
|
beskriver risikofaktoren
|
|
ii)
|
angiver den likviditetshorisont, der er tildelt risikofaktoren i overensstemmelse med artikel 325bd i forordning (EU) nr. 575/2013
|
|
iii)
|
angiver, om instituttet beregner det ekstreme fremtidige stødscenario ved hjælp af den direkte metode eller den trinvise metode, der er omhandlet i henholdsvis artikel 2, artikel 3, artikel 5 og artikel 6 i delegeret forordning (EU) 2024/397, eller fastlægger et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med nævnte delegerede forordnings artikel 14
|
|
iv)
|
angiver om den historiske metode, den asymmetriske sigmametode eller fallbackmetoden anvendes til at kalibrere nedadrettede og opadrettede stød, hvis instituttet anvender den trinvise metode
|
|
v)
|
begrunder dette valg for risikofaktorer, for hvilke instituttet fastsætter et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med artikel 14 i delegeret forordning (EU) 2024/397
|
|
vi)
|
angiver, om risikofaktoren er en del af en undergruppe, og i givet fald hvilken.
|
|
|
c)
|
Interne retningslinjer præciserer de kriterier, der er omhandlet i artikel 1, litra a), nr. i), og artikel 4, litra a), nr. i), i delegeret forordning (EU) 2024/397, og fastsætter, hvornår enten den direkte metode eller den trinvise metode, der er omhandlet i nævnte delegerede forordnings artikel 2, artikel 3, artikel 5 og artikel 6, anvendes med henvisning til enhver ikkemodellerbar risikofaktor eller ikkemodellerbar standardiseret undergruppe.
|
|
d)
|
Interne retningslinjer præciserer kriterierne for identifikation af bankdage og andre dage end bankdage på en måde, der er konsekvent i hele beregningen af det stressscenariobaserede risikomål, der er omhandlet i artikel 325bk i forordning (EU) nr. 575/2013, og beregningen af risikomålet for expected shortfall omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bb.
|
|
e)
|
Interne retningslinjer præciserer kriterierne til identifikation af risikofaktorer, for hvilke instituttet fastsætter det stressscenariobaserede risikomål ved at anvende et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med artikel 14 i delegeret forordning (EU) 2024/397.
|
|
f)
|
Interne retningslinjer kræver, at instituttet holder styr på alle tilfælde af mangelfuld prissætning, jf. artikel 13, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2024/397, årsagen til den mangelfulde prissætning og de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet i henhold til nævnte artikel.
|
|
g)
|
Interne retningslinjer angiver hyppigheden af ajourføringer, jf. artikel 12, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2024/397, af den stressperiode, der anvendes til at bestemme det ekstreme fremtidige stødscenario, og de andre mulige kriterier, der udløser en ajourføring af en sådan stressperiode.
|
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|