Artikel 3 Ændringer i instituttets økonomiske værdi af kapitalgrundlaget

1.   Institutterne skal i deres beregninger af den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget afspejle de fælles modellerings- og parameterantagelser, der er fastsat i stk. 2-10:

2.   Institutterne skal medtage følgende i deres beregninger af den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget:

Med henblik på litra c) skal institutterne tilpasse de vigtigste adfærdsmæssige modelleringshypoteser for rentefølsomme instrumenter til kendetegnene ved forskellige rentescenarier under hensyntagen til proportionalitets- og væsentlighedstærsklerne i artikel 8, stk. 10, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 4, artikel 12, stk. 2, og artikel 23, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/857 (6).

3.   Alle egentlige kernekapitalinstrumenter og andet permanent kapitalgrundlag uden indløsningsdatoer medtages ikke i beregningerne.

4.   Institutter med en andel af misligholdte eksponeringer på 2 % eller derover skal medtage misligholdte eksponeringer som rentefølsomme instrumenter, hvis modellering bør afspejle forventede pengestrømme og tidsplanen herfor. Misligholdte eksponeringer medtages efter fradrag af hensættelser. Med henblik herpå bestemmes misligholdte eksponeringer opdelt efter gældsinstrumenter, lån og forskud, der er klassificeret som misligholdte i overensstemmelse med artikel 47a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, mens andelen af misligholdte eksponeringer beregnes som beløbet for misligholdte eksponeringer divideret med det samlede bruttobeløb for gældsinstrumenter, lån og forskud beregnet på institutniveau.

5.   Handelsmargener og andre spændkomponenter i rentebetalinger, for så vidt angår deres udelukkelse fra eller medtagelse i pengestrømmene, behandles i overensstemmelse med institutternes interne forvaltnings- og målingsmetode for renterisiko uden for handelsbeholdningen. Hvis handelsmargener og andre spændkomponenter udelukkes, skal institutterne:

6.   Ændringen i den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget beregnes ud fra en antagelse om en balanceafvikling, hvor eksisterende positioner udløber og ikke erstattes.

7.   Der anvendes en løbetidsafhængig rentebund efter stød for hver valuta begyndende med -150 basispoint for øjeblikkelig forfaldsdato. Denne bundgrænse øges med 3 basispoint om året og når til sidst op på 0 % for løbetider på 50 år og derover. Hvis de observerede rentesatser er lavere end rentebunden efter stød, skal institutterne anvende den lavere observerede rentesats.

8.   Ved beregningen af den samlede ændring for hvert rentestødscenario skal institutterne lægge eventuelle negative og positive ændringer i hver valuta sammen. Andre valutaer end indberetningsvalutaen omregnes til indberetningsvalutaen med Den Europæiske Centralbanks valutaspothandelskurs på referencedatoen. Positive ændringer vægtes med en faktor på 50 % eller en faktor på 80 % for valutakursmekanisme II (ERM II)-valutaer med en formelt aftalt udsvingsmargen, der er smallere end standardmargenen på ± 15 %. Vægtede gevinster indregnes op til den højeste værdi af a) den absolutte værdi af negative ændringer i euro eller ERM II-valutaer og b) resultatet af at anvende en faktor på 50 % på de positive ændringer i henholdsvis ERM II-valutaer eller euro.

9.   Til diskontering anvendes en passende generel »risikofri« rentekurve pr. valuta. Rentekurven må ikke omfatte instrument-, sektor- eller enhedsspecifikke kreditspænd eller likviditetsspænd.

10.   Ved vurdering af risikoen for rentefølsomme produkter, der er knyttet til inflation eller andre markedsfaktorer, anvendes forsigtige antagelser. Sådanne antagelser baseres på den aktuelle/seneste observerede værdi, på prognoser fra et velrenommeret økonomisk forskningsinstitut eller på anden almindeligt anerkendt markedspraksis og skal generelt være scenarieuafhængige.