|
+BILAG V OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EU-OPFØLGNINGSPROSPEKTET FOR ANDRE VÆRDIPAPIRER END AKTIER ELLER ANDRE OMSÆTTELIGE VÆRDIPAPIRER SVARENDE TIL AKTIER I SELSKABER |
BILAG V OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EU-OPFØLGNINGSPROSPEKTET FOR ANDRE VÆRDIPAPIRER END AKTIER ELLER ANDRE OMSÆTTELIGE VÆRDIPAPIRER SVARENDE TIL AKTIER I SELSKABER
BILAG V OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EU-OPFØLGNINGSPROSPEKTET FOR ANDRE VÆRDIPAPIRER END AKTIER ELLER ANDRE OMSÆTTELIGE VÆRDIPAPIRER SVARENDE TIL AKTIER I SELSKABER I. Resumé Med forbehold af artikel 7, stk. 1, andet afsnit skal EU-opfølgningsprospektet indeholde et resumé udarbejdet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 12a. II. Oplysninger om udstederen (registreringsdokument) Identificér den virksomhed, der udsteder værdipapirerne, herunder dens identifikator for juridiske enheder (LEI), dens juridiske navn og binavne, dens indregistreringsland og det websted, hvor investorerne kan finde oplysninger om selskabets forretningsaktiviteter, de produkter, den fremstiller, eller de tjenesteydelser, den tilbyder, de vigtigste markeder, hvor den konkurrerer, dens større aktionærer, sammensætningen af dens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer og øverste ledelse og, hvis det er relevant, oplysninger, der er integreret ved henvisning (med en ansvarsfraskrivelse om, at webstedet ikke er en del af prospektet, medmindre de pågældende oplysninger er integreret ved henvisning i EU-opfølgningsprospektet). III. Ansvarserklæring og erklæring om den kompetente myndighed 1. Ansvarserklæring (registreringsdokument/værdipapirnote) Identificér de personer, der er ansvarlige for udarbejdelsen af (registreringsdokumentet/værdipapirnoten/EU-opfølgningsprospektet), og medtag en erklæring fra disse personer om, at oplysningerne i (registreringsdokumentet/værdipapirnoten/EU-opfølgningsprospektet) efter deres bedste overbevisning er i overensstemmelse med fakta, og at der i (registreringsdokumentet/værdipapirnoten/EU-opfølgningsprospektet) ikke er udeladt oplysninger, som må forventes at kunne påvirke dets indhold. Erklæringen skal, hvis det er relevant, indeholde oplysninger, der stammer fra tredjeparter, herunder kilden/kilderne til disse oplysninger, og erklæringer eller rapporter, der tilskrives en person som ekspert, samt følgende oplysninger om den pågældende person:
i)
navn
ii)
forretningsadresse
iii)
kvalifikationer, og
iv)
eventuelle væsentlige interesser i udsteder. 2. Erklæring om den kompetente myndighed Erklæringen skal:
i)
angive den kompetente myndighed, der i overensstemmelse med denne forordning har godkendt [registreringsdokumentet/værdipapirnoten/EU-opfølgningsprospektet]
ii)
præcisere, at denne godkendelse ikke udgør en godkendelse af udstederen eller af kvaliteten af de værdipapirer, som (registreringsdokumentet/værdipapirnoten/EU-opfølgningsprospektet) vedrører
iii)
præcisere, at den kompetente myndigheds godkendelse kun har godkendt, at (registreringsdokumentet/værdipapirnoten/EU-opfølgningsprospektet) som værende i overensstemmelse med de standarder for fuldstændighed, forståelighed og sammenhæng, der kræves i henhold til denne forordning
iv)
præcisere, at (registreringsdokumentet/værdipapirnoten/EU-opfølgningsprospektet) er udarbejdet som (en del af) et EU-opfølgningsprospekt i overensstemmelse med artikel 14a. IV. Risikofaktorer (registreringsdokument/værdipapirnote) En beskrivelse af de væsentligste risici i et begrænset antal kategorier, der er specifikke for udstederen (registreringsdokumentet/EU-opfølgningsprospektet), og en beskrivelse af de væsentligste risici i et begrænset antal kategorier, som er specifikke for de værdipapirer, der udbydes til offentligheden og/eller optages til handel på et reguleret marked (værdipapirnote/EU-opfølgningsprospekt), i et afsnit med overskriften »Risikofaktorer«. Disse risici skal underbygges af indholdet i (registreringsdokumentet/værdipapirnoten/EU-opfølgningsprospektet). V. Regnskabsoplysninger (registreringsdokument) De regnskaber (årlige og halvårlige), som er offentliggjort over den periode på 12 måneder, der går forud for godkendelsen af EU-opfølgningsprospektet. Hvis både årsregnskab og halvårsregnskab er blevet offentliggjort, stilles der kun krav om offentliggørelse af årsregnskab for den periode, der ikke er omfattet af halvårsregnskabet. Årsregnskabet skal være revideret uafhængigt. Revisionsrapporten skal være udarbejdet i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014. Hvis direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014 ikke finder anvendelse, skal der foreligge en revision eller en beretning om, hvorvidt årsregnskaberne i forbindelse med EU-opfølgningsprospektet giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende revisionsstandarder i en medlemsstat eller en lignende standard. I øvrige tilfælde skal følgende oplysninger indgå i EU-opfølgningsprospektet:
i)
en fremtrædende erklæring om de anvendte regnskabsstandarder
ii)
en forklaring af eventuelle væsentlige afvigelser fra de internationale revisionsstandarder. Hvis de autoriserede revisorer har nægtet at give årsregnskaberne godkendelsespåtegning, eller de ved påtegningen har taget forbehold eller henvist til specialforhold, skal begrundelsen herfor anføres, og denne nægtelse eller disse forbehold og henvisninger til specialforhold gengives i deres helhed. En beskrivelse af eventuelle væsentlige ændringer i koncernens finansielle stilling siden udgangen af seneste regnskabsperiode, for hvilken der er offentliggjort enten reviderede regnskaber eller foreløbige regnskabsoplysninger, skal medtages, eller der skal medtages en erklæring om, at dette ikke er tilfældet. VI. Trendoplysninger (registreringsdokument) En beskrivelse af:
i)
eventuelle væsentlige forværringer i udsteders fremtidsudsigter siden datoen for de senest offentliggjorte regnskaber
ii)
eventuelle væsentlige ændringer i koncernens finansielle stilling siden udgangen af seneste regnskabsperiode, for hvilken der på datoen for registreringsdokumentet er offentliggjort regnskabsoplysninger. Hvis der ikke er sket nogen væsentlig ændring som omhandlet i dette afsnits nr. i) eller ii), gives der en udtalelse herom. VII. Nærmere oplysninger om udbuddet ( 23 ) eller optagelsen til handel (værdipapirnote) Oplys udbudsprisen, antallet af udbudte aktier, størrelsen af udstedelsen eller udbuddet, de betingelser, som udbuddet er underlagt. Hvis beløbet ikke ligger fast, angives den maksimale værdi af de værdipapirer, der udbydes (hvis den er fastlagt), og en beskrivelse af, hvordan og hvornår offentligheden underrettes om den endelige værdi af udbuddet. Giv oplysninger om, hvor investorer kan tegne værdipapirerne, udbudsperiodens varighed, med eventuelle ændringer heraf, og en beskrivelse af tegningsprocessen sammen med udstedelsesdatoen for nye værdipapirer. Navn og adresse på de enheder, som har afgivet et bindende tilsagn om at garantere udstedelsen, og navn og adresse på de enheder, som har påtaget sig at placere udstedelsen uden et bindende tilsagn eller i henhold til »best effort«-ordninger. Oplysninger om de væsentligste aspekter ved tilsagnene, herunder kvoter. Hvis ikke hele udstedelsen er garanteret, angives den del, der ikke er dækket. Angivelse af den samlede garantiprovision og placeringsprovisionen. Angiv, hvis det er relevant, de regulerede markeder, de SMV-vækstmarkeder eller de MHF'er, hvor værdipapirerne skal optages til handel, og, hvis det er kendt, de tidligste datoer for værdipapirernes optagelse til handel. VIII. Væsentlige oplysninger om værdipapirerne (værdipapirnote) Formålet med dette afsnit er at give følgende væsentlige oplysninger om de værdipapirer, der udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked:
i)
det internationale sikkerhedsidentifikationsnummer (ISIN)
ii)
de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne, proceduren for at udøve disse rettigheder og eventuelle begrænsninger af disse rettigheder
iii)
en angivelse af kursen, som værdipapirerne udbydes til, eller, hvis kursen ikke kendes, en angivelse af maksimumkursen eller en beskrivelse af metoden til kursfastsættelse i henhold til denne forordnings artikel 17 og processen for offentliggørelse heraf
iv)
oplysninger om rentebetaling eller en beskrivelse af de underliggende værdipapirer, herunder den metode, der anvendes til at fastsætte forholdet mellem de underliggende værdipapirer og kursen, samt en angivelse af, hvor der kan fås oplysninger om de underliggende værdipapirers tidligere og fremtidige præstation og deres volatilitet
v)
en beskrivelse af type, klasse og værdi af de værdipapirer, der udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked
vi)
en advarsel om, at skattelovgivningen i investors medlemsstat og udsteders indregistreringsland kan have indvirkning på indtægterne fra værdipapirerne, og
vii)
hvis det er relevant, oplysninger om de underliggende værdipapirer og, hvis det er relevant, om udstederen af de underliggende værdipapirer. IX. Årsagerne til udbuddet, anvendelsen af provenuet og, hvis det er relevant, ESG-relaterede oplysninger (værdipapirnote) For værdipapirer, der ikke er kapitalandele, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, oplys om grundene til udbuddet og i givet fald det forventede nettoprovenu fordelt på de hovedposter, hvortil provenuet skal bruges, i prioriteret rækkefølge. Hvis det er udsteder bekendt, at det forventede provenu ikke er tilstrækkeligt til at dække alle foreslåede anvendelsesformål, skal vedkommende angive, hvor stort et supplerende beløb der kræves, og hvordan det skal fremskaffes. For værdipapirer, der ikke er kapitalandele, jf. artikel 7, stk. 1, andet afsnit, det samlede forventede nettoprovenu og anvendelsen heraf. Hvis det er relevant, ESG-relaterede oplysninger i overensstemmelse med skemaet, der er nærmere præciseret i den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, første afsnit, under hensyntagen til betingelserne i artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra g). X. Interessekonflikter (værdipapirnote) Giv oplysninger om enhver interesse knyttet til udstedelsen, herunder interessekonflikter, med nærmere angivelse af de berørte fysiske og juridiske personer og af typen af interesse. XI. Tilgængelige oplysninger (registreringsdokument) En erklæring om, at følgende dokumenter kan besigtiges, mens EU-opfølgningsprospektet er gældende:
a)
den senest opdaterede udgave af udsteders stiftelsesoverenskomst og vedtægter
b)
alle rapporter, breve og andre dokumenter, vurderinger og ekspertudtalelser, som udsteder har bestilt, og som helt eller delvis indgår i, eller hvortil der henvises, i EU-genopretningsprospektet. Oplysning om et websted, hvor dokumenterne kan besigtiges. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|