|
+Artikel 11 2 |
Artikel 11 22. Forpligtede enheder skal have en compliancemedarbejder, der skal udnævnes af ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion og indtage en tilstrækkelig høj hierarkisk position, og som skal have ansvaret for politikker, procedurer og kontroller i den daglige drift af den forpligtede enheds krav for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder i forbindelse med gennemførelsen af målrettede finansielle sanktioner, og være kontaktpunkt for de kompetente myndigheder. Compliancemedarbejderen skal også have ansvar for at indberette mistænkelige transaktioner til FIU'en i overensstemmelse med artikel 69, stk. 6. I tilfælde af forpligtede enheder, som er omfattet af kontrol af deres øverste ledelse eller reelle ejere i henhold til artikel 6 i direktiv (EU) 2024/1640 eller i henhold til andre EU-retsakter, skal compliancemedarbejderne gøres til genstand for kontrol af, at de opfylder disse krav. Hvis den forpligtede enheds størrelse og den lave risiko, der er forbundet med dens aktiviteter, berettiger det, kan en forpligtet enhed, som er del af en koncern, som compliancemedarbejder udnævne en person, som varetager denne funktion i en anden enhed i samme koncern. Compliancemedarbejderen kan kun afsættes efter forudgående meddelelse til ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion. Den forpligtede enhed underretter tilsynsorganet om afsættelsen af compliancemedarbejderen og angiver, om beslutningen vedrører udførelsen af de opgaver, som er tildelt i henhold til denne forordning. Compliancemedarbejderen kan på eget initiativ eller efter anmodning give tilsynsorganet oplysninger om afsættelsen. Tilsynsorganet kan anvende disse oplysninger til at varetage sine opgaver i henhold til dette stykkes andet afsnit og artikel 37, stk. 4, i direktiv (EU) 2024/1640. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|