EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/590 af 7. februar 2024 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1005/2009 (EØS-relevant tekst)

(1)

Med den europæiske grønne pagt, som fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019, blev en ny vækststrategi for Unionen iværksat med det formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Den bekræfter Kommissionens ambition om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent med nulforurening senest i 2050, hvor målet er at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger og sikre en inklusiv, fair og retfærdig omstilling, så ingen lades i stikken. Unionen er desuden fast besluttet på at sikre fuld gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (3) og af det 8. miljøhandlingsprogram, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 (4), og er engageret i De Forenede Nationers 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene heri for bæredygtig udvikling.

(2)

Ozonlaget beskytter mennesker og andre levende væsener mod skadelig ultraviolet stråling (UV) fra solen. Det er videnskabeligt veldokumenteret, at fortsatte emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer forårsager betydelig skade på ozonlaget og medfører betydelige skadevirkninger for menneskers sundhed samt økosystemer og biosfæren og medfører store skadelige økonomiske konsekvenser, hvis der ikke gøres en indsats.

(3)

I henhold til Rådets beslutning 88/540/EØF (5) indtrådte Unionen som part i Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget (6) samt Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (»protokollen«) (7). Protokollen og parternes efterfølgende afgørelser udgør en række globalt bindende kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af nedbrydning af ozonlaget.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 (8) sikrer bl.a., at Unionen overholder protokollen. Kommissionen konkluderede i sin evaluering af den forordning, at de kontrolforanstaltninger, der er indført ved nævnte forordning, generelt fortsat er formålstjenlige, er effektive og har bidraget væsentligt til genopbygningen af stratosfærens ozonlag og til at reducere klimaopvarmningen.

(5)

Der er klare vidnesbyrd om, at de ozonlagsnedbrydende stoffers belastning af atmosfæren aftager, og at stratosfærens ozonlag genopbygges. De seneste vurderinger viser imidlertid, at denne genopbygning af ozonlaget stadig er skrøbelig, og at en tilbagevenden til koncentrationsniveauet før 1980 ikke forventes at være afsluttet før midten af det 21. århundrede. Øget UV-stråling udgør derfor fortsat en betydelig trussel mod sundheden og miljøet. For at undgå risikoen for yderligere forsinkelser i genopbygningen af ozonlaget er det fortsat nødvendigt at sikre, at de eksisterende forpligtelser gennemføres fuldt ud, at der træffes flere foranstaltninger over for de resterende emissionskilder for at reducere emissionerne, og at de nødvendige foranstaltninger er på plads for hurtigt og effektivt at kunne håndtere eventuelle kommende udfordringer.

(6)

De fleste af de ozonlagsnedbrydende stoffer har desuden et højt globalt opvarmningspotentiale (GWP) og kan bidrage til at øge temperaturerne på kloden. I betragtning af de væsentlige resultater, der er beskrevet i særrapporten fra 2021 fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), bør denne forordning sikre, at der gøres alt, hvad der er muligt, for at reducere emissionerne af ozonlagsnedbrydende stoffer. En reduktion af emissionerne bidrager til at nå målet i Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) (»Parisaftalen«) (9), om at holde de globale temperaturstigninger i dette århundrede et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningerne yderligere til 1,5 °C.

(7)

For at øge bevidstheden om ozonlagsnedbrydende stoffers GWP bør de enkelte stoffers GWP, ud over stoffernes ozonlagsnedbrydende virkning (ODP), også opføres i denne forordning.

(8)

Ved forordning (EF) nr. 1005/2009 og tidligere EU-retsakter blev der indført strengere kontrolforanstaltninger end krævet i henhold til protokollen med strengere regler for import og eksport.

(9)

I medfør af forordning (EF) nr. 1005/2009 er produktion og markedsføring af ozonlagsnedbrydende stoffer blevet udfaset for næsten alle anvendelser. Markedsføring af produkter og udstyr, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer, eller hvis funktion er afhængig af disse stoffer, er også blevet forbudt, undtagen i særlige tilfælde, hvor anvendelsen af sådanne stoffer stadig er tilladt. Selv efter udfasningen af ozonlagsnedbrydende stoffer er det under visse omstændigheder fortsat nødvendigt at tillade undtagelser for visse anvendelser, hvor der endnu ikke findes alternativer.

(10)

Unionens produktion af ozonlagsnedbrydende stoffer var i 2021 højere, end den havde været i de foregående 10 år, idet den var steget med 27 % i 2021 i forhold til 2020. Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport med titlen »Ozone-Depleting Substances 2022« skyldes 90 % af stigningen anvendelse som råvare. Anvendelsen som råvare steg med 11 % i forhold til 2020. Selv om en undtagelse for ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som råvare i kemisk produktion af visse varer, herunder lægemidler, er berettiget i lyset af lave emissionsrater og manglen på gennemførlige alternative muligheder, er det vigtigt regelmæssigt at vurdere tilgængeligheden af alternativer samt de faktiske emissionsniveauer for eksisterende anvendelser af råprodukter. Kommissionen bør om nødvendigt vedtage delegerede retsakter med henblik på at opstille en liste over kemiske produktionsprocesser, for hvilke det er forbudt at anvende ozonlagsnedbrydende stoffer, der er opført i bilag I, som råvare. De delegerede retsakter bør tage hensyn til tilgængeligheden af teknisk og økonomisk gennemførlige alternativer på grundlag af de tekniske vurderinger, der er foretaget i henhold til protokollen, navnlig rapporter hvert fjerde år og andre tekniske rapporter udarbejdet af de videnskabelige paneler i henhold til protokollen, som omfatter vurderinger af tilgængelige alternativer til eksisterende anvendelser som råvare og af emissionsniveauerne for eksisterende anvendelser som råvare, og som giver et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt specifikke anvendelser som råvare skal forbydes. Hvis der ikke foreligger sådanne vurderinger, der er foretaget i henhold til protokollen, bør Kommissionen foretage sin egen vurdering på grundlag af tekniske data om de eksisterende anvendelser af råprodukter, de dermed forbundne emissioner og deres indvirkning på ozonlaget og på klimaet og på tilgængeligheden af teknisk og økonomisk gennemførlige alternativer og bør, hvor det er relevant og på grundlag af denne vurdering, vedtage en delegeret retsakt med henblik på at opstille listen over kemiske produktionsprocesser, for hvilke det er forbudt at anvende ozonlagsnedbrydende stoffer, der er opført i bilag I, som råvare. Listen kan opdateres i lyset af resultaterne af de fireårige rapporter, der er udarbejdet af de videnskabelige paneler i henhold til protokollen, eller Kommissionens egen vurdering.

(11)

I betragtning af de små mængder ozonlagsnedbrydende stoffer, der reelt anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, er det nødvendigt at indføre en forholdsmæssig kontrolforanstaltning på området. Registreringsforpligtelsen i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2009 bør erstattes af et krav om at føre fortegnelser, så det er muligt at forebygge ulovlig anvendelse og overvåge udviklingen af alternativer.

(12)

Markedsføring og anvendelse af halon bør kun tillades til kritiske formål, som bør fastsættes under hensyntagen til tilgængeligheden af alternative stoffer eller teknologier og udviklingen i de internationale standarder.

(13)

Den tekniske komité for halon, der er nedsat i henhold til protokollen, har anført, at lagre af genvunden halon til kritiske anvendelser måske ikke er tilstrækkelige til at opfylde behovene på globalt plan fra 2030 og fremefter. For at undgå at skulle producere nye haloner for at opfylde de fremtidige behov, er det vigtigt at træffe foranstaltninger til at øge tilgængeligheden og sørge for passende overvågning af lagre af halon, der er genvundet fra brugt udstyr.

(14)

I henhold til forordning (EF) nr. 1005/2009 er undtagelsen for alle kritiske anvendelser af methylbromid, herunder til karantæneformål og til desinfektion inden afsendelse, ophørt den 18. marts 2011. Protokollen indeholder bestemmelser om anvendelse i nødsituationer. Disse bestemmelser er indtil videre ikke blevet anvendt i Unionen. Det er derfor usandsynligt, at en aktør i Unionen vil være nødt til at gøre brug af disse bestemmelser. Da fremtidige nødsituationer imidlertid ikke kan udelukkes, og for at tilpasse denne forordning til protokollen, bør muligheden for at indrømme en undtagelse i nødsituationer, navnlig i tilfælde af uventede skadedyrsangreb eller sygdomsudbrud, fortsat være til rådighed, hvis en sådan anvendelse i nødsituationer er tilladt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (10) og (EU) nr. 528/2012 (11). I sådanne tilfælde bør de foranstaltninger, der træffes til at minimere emissionerne, f.eks. ved at anvende praktisk taget uigennemtrængelig folie til jordbehandling, præciseres.

(15)

Der er stigende bekymring over indvirkningen på de globale emissioner af visse af de ozonlagsnedbrydende stoffer, der ikke er kontrolleret i henhold til protokollen, og som er opført i bilag II, herunder stigningen i koncentrationen af dichlormethan i atmosfæren, der risikerer at forsinke genopbygningen af ozonlaget i stratosfæren. I 2021 var EU-produktionen i ton af disse ozonlagsnedbrydende stoffer ca. fire gange højere end produktionen af ozonlagsnedbrydende stoffer, der er kontrolleret i henhold til protokollen. Udtrykt i ODP tons var produktionen imidlertid ca. fire gange lavere sammenlignet med de ozonlagsnedbrydende stoffer, der er opført i bilag I. Yderligere indeslutningsforanstaltninger er nødvendige, og øget overvågning er vigtig, herunder gennem bestemmelser om genvinding eller destruktion, lækagereparation og forebyggelse af utilsigtet udslip af ozonlagsnedbrydende stoffer, der ikke er underlagt kontrol i henhold til protokollen.

(16)

De begrænsninger, der er fastsat i denne forordning vedrørende produkter og udstyr, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer, bør også omfatte produkter og udstyr, hvis funktion er afhængig af disse stoffer, for dermed at forhindre omgåelse af restriktionerne.

(17)

Det er vigtigt at sikre, at ozonlagsnedbrydende stoffer kan markedsføres med henblik på regenerering i Unionen. Ozonlagsnedbrydende stoffer og produkter og udstyr, der indeholder disse stoffer, eller hvis funktion er afhængig af disse stoffer, bør også kunne markedsføres med henblik på destruktion ved hjælp af teknologi, der er godkendt af parterne i protokollen, eller teknologi, der ikke er godkendt af parterne i protokollen, men som overholder EU-retten og national ret.

(18)

Ikkegenpåfyldelige beholdere til ozonlagsnedbrydende stoffer bør forbydes, da der ved tømning af disse beholdere uundgåeligt forbliver en mængde kølemiddel, som derefter frigives i atmosfæren. Denne forordning bør forbyde eksport, import, markedsføring, efterfølgende levering eller tilgængeliggørelse på markedet samt anvendelse, undtagen til væsentlige laboratorie- og analyseformål. For at sikre, at genpåfyldelige beholdere til ozonlagsnedbrydende stoffer genpåfyldes og ikke kasseres, bør det kræves, at virksomhederne fremlægger en overensstemmelseserklæring, der indeholder dokumentation for ordningerne for returnering af genpåfyldelige beholdere med henblik på genpåfyldning, når de markedsføres.

(19)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (12) indeholder bestemmelser om mærkning af stoffer, der er klassificeret som ozonlagsnedbrydende stoffer, og mærkning af blandinger, der indeholder sådanne stoffer. Da det er tilladt at bringe ozonlagsnedbrydende stoffer, der er fremstillet til anvendelse som råvare, som proceshjælpestoffer, til væsentlige laboratorie- og analyseformål, i fri omsætning, bør der skelnes mellem disse stoffer og stoffer, der fremstilles til andre anvendelser.

(20)

Det bør i undtagelsestilfælde være muligt at tillade eksport af produkter og udstyr, der indeholder hydrochlorfluorcarboner, hvis det kunne være mere fordelagtigt at tillade, at disse produkter og dette udstyr afslutter deres naturlige livscyklus i et tredjeland, end at de tages ud af drift og bortskaffes i Unionen.

(21)

Da processerne til produktion af nogle ozonlagsnedbrydende stoffer kan medføre emission af den fluorholdige drivhusgas trifluormethan som biprodukt, bør sådanne emissioner fra biprodukter destrueres eller genvindes til efterfølgende brug som forudsætning for, at ozonlagsnedbrydende stoffer må markedsføres. Producenter og importører bør pålægges at dokumentere de afbødende foranstaltninger, der er truffet for at forhindre emissioner af trifluormethan i produktionsprocessen, og fremlægge dokumentation for destruktion eller genvinding med henblik på efterfølgende anvendelse af disse biproduktemissioner i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik. Der bør fremlægges en overensstemmelseserklæring på det tidspunkt, hvor det ozonlagsnedbrydende stof markedsføres.

(22)

For at lette toldkontrollen er det vigtigt at præcisere, hvilke oplysninger der skal forelægges toldmyndighederne i medlemsstaterne (»toldmyndighederne«), når ozonlagsnedbrydende stoffer, produkter og udstyr, der er omfattet af denne forordning, importeres eller eksporteres, samt de opgaver, der påhviler toldmyndighederne og i givet fald markedsovervågningsmyndighederne, når de gennemfører forbuddene og restriktionerne for import eller eksport af disse stoffer, produkter og udstyr. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (13), hvori der er fastsat regler om markedsovervågning og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, finder anvendelse på de stoffer, produkter og udstyr, der er omfattet af nærværende forordning, for så vidt der ikke er specifikke bestemmelser, der regulerer særlige aspekter af markedsovervågning og -håndhævelse på en mere specifik måde. Når der i denne forordning er fastsat specifikke bestemmelser, f.eks. om toldkontrol, har disse mere specifikke bestemmelser forrang og supplerer således reglerne i forordning (EU) 2019/1020. For at sikre miljøbeskyttelse bør nærværende forordning finde anvendelse på alle former for forsyning af ozonlagsnedbrydende stoffer, der er omfattet af nærværende forordning, herunder fjernsalg som omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2019/1020.

(23)

For at undgå ulovlig handel med forbudte stoffer, produkter og udstyr, der er omfattet af denne forordning, bør de forbud, der er fastsat heri, samt licenskravene for handel ikke kun omfatte indførsel af varer til toldområdet med henblik på overgang til fri omsætning, men også midlertidig opbevaring og alle andre toldprocedurer, der er fastsat i EU-toldretten. Der bør tildeles lempelige tilladelser for varer under midlertidig opbevaring for at undgå unødvendige byrder for operatører og toldmyndigheder.

(24)

Forvaltningssystemet for import og eksport af ozonlagsnedbrydende stoffer er et væsentligt krav i protokollen for at overvåge handelen og forhindre ulovlige aktiviteter i denne henseende. Tilladelserne bør være tidsbegrænsede for at sikre, at virksomhederne med regelmæssige mellemrum tager brugen af alternativer op til fornyet overvejelse. For at sikre automatisk toldkontrol i realtid på forsendelsesniveau samt elektronisk udveksling og lagring af oplysninger om alle forsendelser af stoffer, produkter og udstyr, der er omfattet af denne forordning, og som forelægges toldmyndighederne, er det nødvendigt at sammenkoble det elektroniske forvaltningssystem for ozonlagsnedbrydende stoffer med Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet (»EU-kvikskrankemiljø på toldområdet«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2399 (14). På grund af sammenkoblingen med EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet ville det være uforholdsmæssigt at indføre et forsendelsesforvaltningssystem i Unionen.

(25)

For at sikre, at stoffer, produkter og udstyr, der er omfattet af denne forordning, og som er ulovligt importeret til EU-markedet, ikke bringes på markedet igen, bør medlemsstaternes kompetente myndigheder konfiskere eller beslaglægge disse stoffer, produkter og udstyr med henblik på bortskaffelse. Reeksport af stoffer, produkter og udstyr, der ikke er i overensstemmelse med denne forordning, bør under alle omstændigheder forbydes.

(26)

Medlemsstaterne bør sikre, at toldmyndighedernes personale eller andre bemyndigede personer i overensstemmelse med nationale bestemmelser, der foretager kontrol i henhold til denne forordning, har de nødvendige ressourcer og den fornødne viden, f.eks. gennem uddannelse, og er tilstrækkeligt udstyret til at håndtere tilfælde af ulovlig handel med de ozonlagsnedbrydende stoffer, produkter og udstyr, der er omfattet af denne forordning. Medlemsstaterne bør udpege de toldsteder eller andre steder, der opfylder disse betingelser, og som derfor har mandat til at foretage toldkontrol ved import, eksport og transit.

(27)

Samarbejde og udveksling af de nødvendige oplysninger mellem alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af denne forordning, dvs. toldmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder, miljømyndigheder og andre kompetente myndigheder, der foretager inspektion, mellem medlemsstaterne og med Kommissionen, er yderst vigtigt for at bekæmpe overtrædelser af denne forordning, navnlig ulovlig handel. Af hensyn til fortroligheden ved udveksling af oplysninger vedrørende toldrisiko bør toldrisikoforvaltningssystemet anvendes til dette formål.

(28)

Kommissionen bør gøre brug af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom (15), ved udførelse af de opgaver, der pålægges ved denne forordning, og med henblik på at fremme samarbejde og passende udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen i tilfælde af overensstemmelseskontrol og ulovlig handel med ozonlagsnedbrydende stoffer. OLAF bør have adgang til alle nødvendige oplysninger for at lette udførelsen af kontorets opgaver.

(29)

For at sikre, at protokollen overholdes, bør import fra og eksport til en stat, der ikke er part i protokollen, af ozonlagsnedbrydende stoffer og produkter og udstyr, der indeholder disse stoffer, eller hvis funktion er afhængig af disse stoffer, forbydes.

(30)

Forsætlig udledning i atmosfæren af ozonlagsnedbrydende stoffer, når en sådan udledning er ulovlig, er en alvorlig overtrædelse af denne forordning og bør udtrykkeligt forbydes. Virksomhederne bør træffe alle gennemførlige foranstaltninger for at reducere utilsigtet udledning af ozonlagsnedbrydende stoffer til atmosfæren, også i betragtning af stoffernes GWP. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser om genvinding af brugte ozonlagsnedbrydende stoffer fra produkter og udstyr og om forebyggelse af udsivning af sådanne stoffer. Forpligtelse til genvinding bør også udvides til at omfatte bygningsejere og entreprenører ved nedtagning af visse typer skum fra bygninger for at maksimere emissionsreduktionerne.

(31)

Kravet om genvinding af ozonlagsnedbrydende stoffer fra skum i byggematerialer vil kunne fremme innovation og forskning og udvikling inden for nedrivnings-, regenererings- og genanvendelsesteknologier og have positive indvirkninger på beskæftigelsen som følge af den arbejdskraftintensive proces med at tage udstyret eller produktet ud af drift og behovet for yderligere kapacitet til behandling af denne type affald. Det er derfor vigtigt at stille passende uddannelsesprogrammer til rådighed svarende til behovet for, at fysiske personer med passende kvalifikationer kan foretage genvinding af ozonlagsnedbrydende stoffer i skummet.

(32)

Det er nødvendigt at fastsætte regler for ozonlagsnedbrydende stoffer, der ikke kontrolleres i henhold til protokollen, og som er opført i bilag II, under hensyntagen til de mængder, der produceres og anvendes i Unionen, samt den indvirkning, som emissioner fra de pågældende stoffer har på stratosfærens ozonlag. Der er andre anerkendte faktorer, der påvirker genopretningen af ozonlaget i sektorer uden for denne forordnings anvendelsesområde. Disse omfatter dinitrogenoxid, som på grundlag af ODP-vægtede emissioner er et af de vigtigste resterende ozonlagsnedbrydende stoffer. Dinitrogenoxid udgør størstedelen af de menneskeskabte emissioner, der stammer fra landbrugsaktiviteter, hvilket er et område, som Kommissionen har forpligtet sig til at målrette efter Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem«. Et andet problem er intense naturbrande, som det er vigtigt at forebygge, da de kan øge mængden af aerosol i stratosfæren betydeligt og dermed have potentiale til at forstyrre ozonlaget i stratosfæren.

(33)

Medlemsstaterne bør til Kommissionen indberette tilfælde af ulovlig handel, som de kompetente myndigheder afdækker, herunder pålagte sanktioner.

(34)

Det bør kun være tilladt at anvende halon til de kritiske anvendelser, der er fastsat i denne forordning. Medlemsstaterne bør indberette de mængder halon, der installeres eller anvendes til eller oplagres fra kritiske anvendelser, samt om de indeslutningsforanstaltninger, der gennemføres for at reducere emissioner fra disse stoffer, og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at udpege alternativer. Disse oplysninger er nødvendige for at finde frem til de halonmængder, der stadig er til rådighed i Unionen til kritiske anvendelser, og for at overvåge den teknologiske udvikling på dette område for at fastslå, hvornår halon ikke længere er nødvendig til visse anvendelser.

(35)

I henhold til protokollen skal handel med ozonlagsnedbrydende stoffer indberettes. Producenter, importører og eksportører af ozonlagsnedbrydende stoffer bør derfor hvert år rapportere om handelen med ozonlagsnedbrydende stoffer. Handel med ozonlagsnedbrydende stoffer, der endnu ikke kontrolleres i henhold til protokollen, og som er opført i bilag II, bør også indberettes for at kunne vurdere, om der er behov for at udvide nogle af eller alle de kontrolforanstaltninger, der gælder for de ozonlagsnedbrydende stoffer, der er opført i bilag I, til også at omfatte de yderligere stoffer.

(36)

På Unionens vegne aflægger Kommissionen årligt rapport til ozonsekretariatet om import og eksport af ozonlagsnedbrydende stoffer, der kontrolleres i henhold til protokollen. Selv om medlemsstaterne er ansvarlige for rapporteringen om produktion og destruktion af sådanne stoffer, bør Kommissionen forelægge udkast til data om disse aktiviteter for at lette ozonsekretariatets tidlige beregning af Unionens forbrug. I mangel af meddelelser om udvidelse af klausulen om regionale organisationer for økonomisk integration bør Kommissionen fortsætte denne praksis med årlige rapporter og samtidig sikre, at medlemsstaterne får tilstrækkelig tid til at gennemgå udkastet til data fra Kommissionen for at undgå uoverensstemmelser.

(37)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder miljømyndigheder, markedstilsynsmyndigheder og toldmyndigheder, bør foretage kontrol efter en risikobaseret tilgang for at sikre overholdelse af denne forordning. En sådan tilgang er nødvendig for at målrette indsatsen mod de aktiviteter, der udgør den største risiko for ulovlig handel med eller ulovlig udledning af ozonlagsnedbrydende stoffer, der er omfattet af denne forordning. Desuden bør de kompetente myndigheder foretage kontrol, når de er i besiddelse af dokumentation for eller andre relevante oplysninger om mulige tilfælde af manglende overholdelse. Hvis det er relevant, og i det omfang det er muligt, bør sådanne oplysninger meddeles toldmyndighederne med henblik på at foretage en risikoanalyse forud for kontrol i overensstemmelse med artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (16). Det er vigtigt at sikre, at de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at følge op på pålægning af sanktioner, underrettes, hvor tilfælde af overtrædelser af nærværende forordning er blevet fastslået af kompetente myndigheder, så de kan pålægge passende sanktioner, når det er nødvendigt.

(38)

Medlemsstaterne bør sikre, at virksomheders overtrædelser af denne forordning pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelserne og har afskrækkende virkning.

(39)

Medlemsstaterne bør kunne fastsætte regler for strafferetlige sanktioner eller administrative sanktioner eller begge dele for samme overtrædelse. Hvis medlemsstaterne pålægger både strafferetlige og administrative sanktioner for den samme overtrædelse, bør disse sanktioner ikke føre til tilsidesættelse af retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange i straffesager for den samme strafbare handling (ne bis in idem), som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol.

(40)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår:

Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(41)

For at supplere eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår:

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (18). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(42)

Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personlige data er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (19), og beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med Kommissionens behandling af personoplysninger er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (20), især for så vidt angår krav til fortrolighed og behandlingssikkerhed, videregivelse af personoplysninger fra Kommissionen til medlemsstaterne, lovligheden af behandlingen samt den registreredes rettigheder, hvad angår oplysning om, indsigt i og berigtigelse af deres personoplysninger.

(43)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav formelle bemærkninger den 20. maj 2022.

(44)

I henhold til Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis tilkommer det medlemsstaternes domstole at sikre retsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Det følger desuden af artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at medlemsstaterne skal tilvejebringe den nødvendige adgang til klage og domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten. I denne forbindelse bør medlemsstaterne sikre, at offentligheden, herunder fysiske eller juridiske personer, har adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med de forpligtelser, som medlemsstaterne har påtaget sig i henhold til konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (21) (»Århuskonventionen«).

(45)

Målene for denne forordning, nemlig at modvirke nedbrydningen af ozonlaget og derved bidrage til genopbygningen af stratosfærens ozonlag, at reducere klimaopvarmningen og at sikre overholdelse af protokollen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den grænseoverskridende karakter af de miljømæssige problemer, der behandles, og forordningens virkning på handel inden for Unionen og på ekstern handel bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(46)

Der skal foretages en række ændringer af forordning (EF) nr. 1005/2009. Af klarhedshensyn bør forordningen ophæves og erstattes af nærværende forordning —