+28. Ledelsesorganet med tilsynsfunktion (herefter "tilsynsfunktionen") bør være ansvarligt for at …

28. Ledelsesorganet med tilsynsfunktion (herefter "tilsynsfunktionen") bør være ansvarligt for at …

Ledelsesorganet13 med tilsynsfunktion (herefter "tilsynsfunktionen") bør være ansvarligt for at vedtage og vedligeholde instituttets aflønningspolitik og for at føre tilsyn med dens gennemførelse med henblik på at sikre, at den fungerer efter hensigten. Tilsynsfunktionen bør også godkende eventuelle efterfølgende væsentlige fritagelser, der indrømmes enkelte medarbejdere, og ændringer af aflønningspolitikken og omhyggeligt overveje og holde øje med deres effekt. Eventuelle undtagelser bør ikke være baseret på kønsaspekter eller andre diskriminerende aspekter, bør være velbegrundede og bør være i overensstemmelse med aflønningskravene i national lovgivning.

30.Tilsynsfunktionen bør kollektivt have tilstrækkelig viden, kompetence og erfaring med hensyn til aflønningspolitik og -praksis samt incitamenter og risici, der kan opstå i forbindelse hermed. Dette bør omfatte viden, kompetence og erfaring med hensyn til de mekanismer, der bruges til at tilpasse aflønningsstrukturen til institutternes risikoprofiler og kapitalstruktur.

31.Tilsynsfunktionen bør sikre, at instituttets aflønningspolitik og -praksis gennemføres og tilpasses korrekt til instituttets overordnede rammer for selskabsledelse, selskabs- og risikokultur, risikovillighed og de tilknyttede ledelsesprocesser.

32.Alle interessekonflikter i forhold til aflønningspolitikken og den tildelte aflønning bør udpeges og afhjælpes på passende vis, herunder ved at fastlægge objektive tildelingskriterier baseret på det interne rapporteringssystem, passende kontrolforanstaltninger og dobbeltkontrol. Aflønningspolitikken bør sikre, at der ikke opstår væsentlige interessekonflikter for medarbejdere, herunder medarbejdere i kontrolfunktioner.

33.Aflønningspolitik- og praksis samt de procedurer, der anvendes til at fastlægge dem, bør være klare, veldokumenterede og gennemsigtige. Passende dokumentation af beslutningsprocessen (f.eks. referater af relevante møder, relevante rapporter og andre relevante dokumenter) og ræsonnementet bag aflønningspolitikken bør sikres.

34.Tilsyns- og ledelsesfunktionerne samt aflønnings- og risikoudvalgene, hvis sådanne er nedsat, bør samarbejde tæt og sikre, at aflønningspolitikken er i overensstemmelse med, og fremmer, en sund og effektiv risikostyring.

35.Aflønningspolitikken bør tilvejebringe en effektiv ramme for resultatmåling, risikojustering og sammenhængen mellem resultater og belønning. 36.Risikostyrings- og compliancefunktioner bør, i overensstemmelse med deres roller, bidrage med input til fastlæggelse af bonuspuljer, resultatkriterier og aflønning, når disse funktioner har betænkeligheder med hensyn til indvirkningen på medarbejdernes adfærd og den risiko, der er forbundet med de pågældende aktiviteter.

37.Tilsynsfunktionen bør fastlægge og føre tilsyn med aflønningen af ledelsens medlemmer, og hvis der ikke er et aflønningsudvalg som omtalt i kapitel 2.4, føre direkte tilsyn med aflønningen af den daglige ledelse i de uafhængige kontrolfunktioner, herunder risikostyrings- og compliancefunktionerne.

38.Tilsynsfunktionen bør inddrage input fra alle kompetente selskabsfunktioner, -organer (f.eks. udvalg, kontrolfunktioner14 , personaleadministration, juridisk afdeling, strategisk planlægning, budgetfunktionen osv.) og -afdelinger vedrørende udformning og gennemførelse af samt tilsyn med instituttets aflønningspolitikker.

39.HR-funktionen bør deltage i og bidrage til at udforme og evaluere instituttets aflønningspolitik, herunder aflønningsstrukturen, aflønningsniveauer og incitamentsordninger, på en måde, der ikke kun tiltrækker og fastholder de medarbejdere, instituttet har behov for, men som også sikrer, at aflønningspolitikken er afstemt efter instituttets risikoprofil.

40.Risikostyringsfunktionen bør medvirke og bidrage til at fastlægge passende risikojusterede resultatmål (herunder efterfølgende justeringer) samt vurdere, hvordan den variable aflønningsstruktur påvirker instituttets risikoprofil og kultur. Risikostyringsfunktionen bør validere og vurdere risikojusteringsdata og inviteres til at deltage i aflønningsudvalgets møder herom.

41.Compliancefunktionen bør analysere, hvordan aflønningspolitikken påvirker instituttets overholdelse af lovgivning, bestemmelser, interne politikker og risikokultur, og bør rapportere alle konstaterede tilfælde af compliancericisi og manglende compliance til ledelsesfunktionen, både i dens ledelses- og tilsynsfunktioner. Compliancefunktionens konstateringer bør tages i betragtning af tilsynsfunktionen under godkendelses- og revisionsprocedurerne og under tilsynet med aflønningspolitikken.

42.Den interne revisionsfunktion bør foretage en uafhængig revision af udformningen, gennemførelsen og virkningerne af instituttets aflønningspolitikker i forhold til dets risikoprofil og den måde, hvorpå disse virkninger håndteres i overensstemmelse med retningslinjerne i kapitel 2.5.

43.I en koncern bør de kompetente funktioner i det konsoliderende institut og datterselskaberne samarbejde og udveksle informationer efter behov.


13 Strukturen for ledelsesorganer varierer mellem de europæiske lande. I nogle lande er en enstrenget struktur almindelig, dvs. at bestyrelsens tilsyns- og ledelsesfunktioner varetages af ét organ. I andre lande er en tostrenget struktur almindelig, hvor der etableres to uafhængige organer, det ene til ledelsesfunktionen og det andet til tilsynet med ledelsesfunktionen.

14 Uafhængige kontrolfunktioner omfatter organisationsenheder, som er uafhængige i forhold til forretnings- og selskabsfunktionerne, og som er ansvarlige for at kontrollere og overvåge driften og de risici, der følger heraf, så det sikres, at alle gældende love, regler og bestemmelser overholdes, og så ledelsesfunktionen underrettes om forhold inden for deres ekspertiseområde. Uafhængige kontrolfunktioner omfatter typisk risikostyrings-, compliance- og interne revisionsfunktioner. Yderligere oplysninger om kontrolfunktioner findes i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse (GL 44), punkt 26-29.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/