8. Ændring af retningslinje EBA/GL/2018/08 og EBA/GL/2018/09 om STS-kriterierne for ABCP-securitisering og securitisering, der ikke er ABCP

I EBA/GL/2018/09 foretages følgende ændringer:

• a. Retningslinjernes punkt 8 affattes således:

"Disse retningslinjer er rettet til de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 4, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1093/2010, og som er udpeget som kompetente myndigheder i henhold til artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402, og til de finansielle institutter, der er omhandlet i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1093/2010, og som er underlagt regulering og tilsyn i henhold til forordning (EU) 2017/2402, herunder tredjeparter, der også kontrollerer STS-overholdelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, sidste afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010. De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402, og som ikke betragtes som kompetente myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, opfordres til at anvende disse retningslinjer."

• b. Retningslinjernes punkt 22 affattes således:

"Med henblik på artikel 20, stk. 10, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 anses eksponeringer for at være af samme art, når en af følgende betingelser er opfyldt:

• a. Eksponeringerne tilhører en af de aktivkategorier, der er omhandlet i artikel 1, første afsnit, litra a), nr. i)-iii), eller litra a), nr. v)-vii), i delegeret forordning (EU) 2019/1851.
• b. Eksponeringerne tilhører den aktivkategori, der er omhandlet i artikel 1, første afsnit, litra a), nr. iv), i delegeret forordning (EU) 2019/1851, og den samme type låntager, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), i nævnte forordning.
• c. Eksponeringerne tilhører den aktivkategori, der er omhandlet i artikel 1, første afsnit, litra a), nr. viii), i delegeret forordning (EU) 2019/1851, og har tilsvarende karakteristika med hensyn til enhver af homogenitetsfaktorerne i artikel 2, stk. 6, i nævnte forordning."
• c. Retningslinjernes punkt 26 affattes således:

"Ændringer i sådanne bevillingsstandarder anses for at være væsentlige, hvis de vedrører en af følgende typer af ændringer:

• a. ændringer, der påvirker kravet om bevillingsstandarders ensartethed, som yderligere præciseret i artikel 1, afsnit 1, litra b), i delegeret forordning (EU) 2019/1851
• b. ændringer, som i væsentlig grad påvirker den samlede kreditrisiko eller den forventede gennemsnitlige udvikling i puljen af underliggende eksponeringer, uden at det medfører væsentligt forskellige tilgange til vurderingen af den kreditrisiko, der er forbundet med de underliggende eksponeringer."
• d. Retningslinjernes punkt 39 affattes således:

Med henblik på artikel 20, stk. 11, i forordning (EU) 2017/2402 forstås de omstændigheder, der er anført i litra a) til c) i nævnte afsnit, som definitioner af kreditsvaghed. Andre mulige omstændigheder, der ligger til grund for kreditsvaghed, og som ikke er omfattet af litra a) til c), forstås som ikke omfattet af dette krav."

• e. Retningslinjernes punkt 44 affattes således:

"Med henblik på artikel 20, stk. 11, litra c), i forordning (EU) 2017/2402 bør de kreditsvage låntagere eller garanter for eksponeringerne ikke anses for at have en "kreditvurdering, som indikerer, at risikoen for, at kontraktmæssigt aftalte betalinger, der ikke erlægges, er væsentligt højere end for andre kreditsvage låntageres eller garanters sammenlignelige eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut besidder, og som ikke securitiseres", når følgende betingelser er opfyldt:

• a. De mest relevante faktorer, der fastlægger de underliggende eksponeringer og sammenlignelige eksponeringers forventede udvikling, er ens.
• b. Som følge af den i punkt a) omtalte ensartethed kunne det med rimelighed have været forventet på grundlag af indikationer såsom tidligere udvikling eller de relevante modeller, at udviklingen af de underliggende eksponeringer i løbet af transaktions løbetid eller over en periode på højst fire år, hvis transaktionens løbetid er længere end fire år, ikke ville være væsentligt dårligere end udviklingen af de sammenlignelige eksponeringer."
• f. Retningslinjernes punkt 45 affattes således:

"Kravet i foregående punkt bør anses for at være opfyldt, hvis et af følgende gør sig gældende:

klassificeret som tvivlsomme, forringede eller misligholdte eller er klassificeret med en tilsvarende virkning i henhold til de relevante regnskabsprincipper.

• b. De underliggende eksponeringer omfatter ikke eksponeringer mod låntagere eller garanter, hvis kreditkvalitet på grundlag af kreditvurderinger eller andre tærskelværdier for kreditkvalitet er væsentligt dårligere end kreditkvaliteten af låntagere eller garanter for sammenlignelige eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut indgår i forbindelse med sine almindelige långivningstransaktioner og kreditrisikostrategi."
• g. Retningslinjernes punkt 46 affattes således:

"Med henblik på artikel 20, stk. 12, i forordning (EU) 2017/2402 bør yderligere fremskridt og træk med hensyn til en eksponering eller en omlægning af den samme eksponering mod en bestemt låntager ikke anses for at udløse et nyt krav om "mindst én betaling" for så vidt angår en sådan eksponering."

• h. Der tilføjes et nyt punkt 46a efter punkt 46:

"Med henblik på artikel 20, stk. 12, i forordning (EU) 2017/2402 bør den påtænkte overførsel af en anden separat eksponering til den samme låntager til SSPE'en udløse et nyt krav om "mindst én betaling" for så vidt angår en sådan eksponering."

• i. Retningslinjernes punkt 47 affattes således:

"Med henblik på artikel 20, stk. 12, i forordning (EU) 2017/2402 bør den betaling, der henvises til i kravet om, at der skal være erlagt ''mindst én betaling'' på tidspunktet for overførslen, være en betaling vedrørende leje, hovedstol eller renter eller en anden form for almindelig betaling, som er fastlagt i aftalen vedrørende eksponeringen.

• j. Der tilføjes et nyt punkt 50a efter punkt 50:

"Krav om risikotilbageholdelse

Med henblik på artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 bør de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 29, stk. 5, i nævnte forordning, og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2-4, i nævnte forordning, arbejde tæt sammen i overensstemmelse med artikel 36 i nævnte forordning, hvis de er forskellige."

• k. Retningslinjernes punkt 57 affattes således:

"Med henblik på artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentesatser, der skal anses for at være et passende referencegrundlag for refererede rentebetalinger, omfatte alle følgende:

• a. interbankrenter, herunder Libor, Euribor og andre anerkendte benchmarks
• b. andre etablerede refererede rentesatser som €STR, SONIA, SOFR og TONA
• c. satser, der er fastsat af pengepolitiske myndigheder, herunder federal funds-renten og centralbankernes diskonteringssatser
• d. sektorbestemte satser, der afspejler en långivers finansieringsomkostninger,

markedsomkostningerne ved finansiering af en bank eller en undergruppe af institutter, i det omfang, der stilles tilstrækkelige data til rådighed for investorerne, så de kan vurdere forholdet mellem de sektorspecifikke satser og andre markedssatser"

• l. Der tilføjes et nyt punkt 66a efter punkt 66:

"Med henblik på artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 bør det, når ændringen tilbage til sekventiel betaling anvendes, i overensstemmelse med transaktionsdokumentationen ikke være tilladt at foretage en ny ændring tilbage til ikkesekventielle afdrag."

• m. Retningslinjernes punkt 76 affattes således:

"Med henblik på artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 forstås udtrykket "eksponeringer, som i alt væsentligt svarer til" som henvisende til eksponeringer, for hvilke begge følgende betingelser er opfyldt:

• a. De mest relevante faktorer, der fastlægger de underliggende eksponeringers forventede udvikling, er ens.
• b. Som følge af den i litra a) omtalte ensartede karakter kunne det med rimelighed have været forventet på grundlag af indikationer såsom tidligere udvikling eller relevante modeller, at deres udvikling i løbet af transaktions løbetid eller over en periode på højst fire år, hvis transaktionens løbetid er længere end fire år, ikke ville være væsentligt dårligere end udviklingen af de securitiserede eksponeringer."
• n. Der tilføjes et nyt punkt 78a³ efter punkt 78:

"For securitiseringer, der udsteder flere serier af værdipapirer, herunder "master trusts", skal der foretages en ny kontrol før udstedelsen, i tilfælde hvor der er gået et år siden den forrige kontrol."

• o. Punkt 79 affattes således:

"Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør en relevant og uafhængig instans anses for at være en instans, der opfylder begge følgende betingelser:

• a. Den har erfaringen og kompetencen til at foretage kontrollen.
• b. Den er ingen af følgende:

• p. Punkt 80 affattes således:

"Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør kontrollen udføres ved hjælp af en passende statistisk metode og på grundlag af en tilfældig stikprøve af underliggende eksponeringer udtaget fra de underliggende eksponeringer i securitiseringen, mens stikprøvens størrelse bør fastsættes således, at det sikres, at sandsynligheden (konfidensniveauet) for korrekt at afvise hypotesen om, at der ikke er nogen undtagelser fra kravet i hele puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen, er på mindst 95 % (dvs. sandsynligheden for den såkaldte type II-fejl, hvor man fejlagtigt accepterer en hel pulje uden undtagelser, bør være på 5 %).

80a. Under alle omstændigheder bør antallet af underliggende eksponeringer i stikprøven være mindst 50. For securitiseringer, hvor puljen af underliggende eksponeringer består af mindre end 50 underliggende eksponeringer, bør stikprøven omfatte alle de underliggende eksponeringer.

80b. Kontrollen bør udføres i form af en rapport om vedtagne procedurer."

• q. Punkt 83 affattes således:

"Med henblik på artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør det eksponeringsleverende institut, når "liability cash flow"-modellen opstilles af en tredjepart, fortsat være ansvarligt for at gøre oplysningerne tilgængelige for potentielle investorer."

• r. Punkt 84 affattes således:

"Dette krav bør kun finde anvendelse, hvis oplysningerne om de energiattester, der er omhandlet i første afsnit, er tilgængelige, eller hvis oplysningerne om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer for de aktiver, der finansieres af de underliggende eksponeringer, jf. andet afsnit, er tilgængelige for det eksponeringsleverende institut, og det eksponeringsleverende institut beslutter at anvende dette andet afsnit, og hvis de respektive oplysninger indgår i dets interne database eller IT-systemer. Hvis sådanne eventuelle oplysninger kun er tilgængelige for en del af de underliggende eksponeringer, bør kravet kun gælde for den del af de underliggende eksponeringer, for hvilke der findes oplysninger."

• s. Der tilføjes et nyt punkt 85:

"Overholdelse af offentliggørelseskravene i henhold til artikel 7

Med henblik på artikel 22, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 bør de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 29, stk. 5, i nævnte forordning, og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2-4, i nævnte forordning, arbejde tæt sammen i overensstemmelse med artikel 36 i nævnte forordning, hvis de er forskellige."

³ Dette er en opfølgning på forklaringen i feedbackerklæringen på side 77 i retningslinjerne for securitisering, der ikke er ABCP, ifølge hvilken en sådan præcisering skulle have været givet i retningslinjernes juridiske tekst, men er blevet udeladt i retningslinjernes endelige tekst.

I EBA/GL/2018/08 foretages følgende ændringer:

• a. Retningslinjernes punkt 8 affattes således:

"Disse retningslinjer er rettet til de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 4, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1093/2010, og som er udpeget som kompetente myndigheder i henhold til artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402, og til de finansielle institutter, der er omhandlet i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1093/2010, og som er underlagt regulering og tilsyn i henhold til forordning (EU) 2017/2402, herunder tredjeparter, der også kontrollerer STS-overholdelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, sidste afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010. De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402, og som ikke betragtes som kompetente myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, opfordres til at anvende disse retningslinjer."

• b. Retningslinjernes punkt 29 affattes således:

Med henblik på artikel 24, stk. 9, i forordning (EU) 2017/2402 forstås de omstændigheder, der er anført i litra a) til c) i nævnte afsnit, som definitioner af kreditsvaghed. Andre mulige omstændigheder, der ligger til grund for kreditsvaghed, og som ikke er omfattet af litra a) til c), forstås som ikke omfattet af dette krav."

• c. Retningslinjernes punkt 34 affattes således:

"Med henblik på artikel 24, stk. 9, litra c), i forordning (EU) 2017/2402 bør de kreditsvage låntagere eller garanter for eksponeringerne ikke anses for at have en "kreditvurdering, som indikerer, at risikoen for, at kontraktmæssigt aftalte betalinger, der ikke erlægges, er væsentligt højere end for andre kreditsvage låntageres eller garanters sammenlignelige eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut besidder, og som ikke securitiseres", når følgende betingelser er opfyldt:

• a. De mest relevante faktorer, der fastlægger de underliggende eksponeringer og sammenlignelige eksponeringers forventede udvikling, er ens.
• b. Som følge af den i punkt a) omtalte ensartethed kunne det med rimelighed have været forventet på grundlag af indikationer såsom tidligere udvikling eller de relevante modeller, at udviklingen af de underliggende eksponeringer i løbet af transaktions løbetid eller over en periode på højst fire år, hvis transaktionens løbetid er længere end fire år, ikke ville være væsentligt dårligere end udviklingen af de sammenlignelige eksponeringer."
• d. Retningslinjernes punkt 35 affattes således:

"Kravet i foregående punkt bør anses for at være opfyldt, hvis et af følgende gør sig gældende:

klassificeret som tvivlsomme, forringede eller misligholdte eller er klassificeret med en tilsvarende virkning i henhold til de relevante regnskabsprincipper.

• b. De underliggende eksponeringer omfatter ikke eksponeringer mod låntagere eller garanter, hvis kreditkvalitet på grundlag af kreditvurderinger eller andre tærskelværdier for kreditkvalitet er væsentligt dårligere end kreditkvaliteten af låntagere eller garanter for sammenlignelige eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut indgår i forbindelse med sine almindelige långivningstransaktioner og kreditrisikostrategi."
• e. Retningslinjernes punkt 36 affattes således:

"Med henblik på artikel 24, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 bør yderligere fremskridt og træk med hensyn til en eksponering eller en omlægning af den samme eksponering mod en bestemt låntager ikke anses for at udløse et nyt krav om "mindst én betaling" for så vidt angår en sådan eksponering."

• f. Der tilføjes et nyt punkt 36a efter punkt 36: "Med henblik på artikel 24, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 bør den påtænkte overførsel af en anden separat eksponering til den samme låntager til SSPE'en udløse et nyt krav om "mindst én betaling" for så vidt angår en sådan eksponering."
• g. Retningslinjernes punkt 37 affattes således:

"Med henblik på artikel 24, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 bør den betaling, der henvises til i kravet om, at der skal være erlagt ''mindst én betaling'' på tidspunktet for overførslen, være en betaling vedrørende leje, hovedstol eller renter eller en anden form for almindelig betaling, som er fastlagt i aftalen vedrørende eksponeringen.

• h. Retningslinjernes punkt 51 affattes således:

"Med henblik på artikel 24, stk. 14, i forordning (EU) 2017/2402 forstås udtrykket "eksponeringer, som i alt væsentligt svarer til" som henvisende til eksponeringer, for hvilke begge følgende betingelser er opfyldt:

• a. De mest relevante faktorer, der fastlægger de underliggende eksponeringers forventede udvikling, er ens.
• b. Som følge af den i litra a) omtalte ensartede karakter kunne det med rimelighed have været forventet på grundlag af indikationer såsom tidligere udvikling eller relevante modeller, at deres udvikling i løbet af transaktions løbetid eller over en periode på højst fire år, hvis transaktionens løbetid er længere end fire år, ikke ville være væsentligt dårligere end udviklingen af de securitiserede eksponeringer."
• i. Retningslinjernes punkt 57 affattes således:

"Med henblik på artikel 24, stk. 16, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentesatser, der skal anses for at være et passende referencegrundlag for refererede rentebetalinger, omfatte alle følgende:

• a. interbankrenter, herunder Libor, Euribor og andre anerkendte benchmarks
• b. andre etablerede refererede rentesatser som €STR, SONIA, SOFR og TONA
• c. satser, der er fastsat af pengepolitiske myndigheder, herunder federal funds-renten og centralbankernes diskonteringssatser
• d. sektorbestemte satser, der afspejler en långivers finansieringsomkostninger,

markedsomkostningerne ved finansiering af en bank eller en undergruppe af institutter, i det omfang, der stilles tilstrækkelige data til rådighed for investorerne, så de kan vurdere forholdet mellem de sektorspecifikke satser og andre markedssatser"

• j. Retningslinjernes punkt 65 affattes således:

"Med henblik på artikel 24, stk. 18, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 anses eksponeringer for at være af samme art, når en af følgende betingelser er opfyldt:

• a. Eksponeringerne tilhører en af de aktivkategorier, der er omhandlet i artikel 1, første afsnit, litra a), nr. i)-iii), eller litra a), nr. v)-vii), i delegeret forordning (EU) 2019/1851.
• b. Eksponeringerne tilhører den aktivkategori, der er omhandlet i artikel 1, første afsnit, litra a), nr. iv), i delegeret forordning (EU) 2019/1851, og den samme type låntager, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), i nævnte forordning.
• c. Eksponeringerne tilhører den aktivkategori, der er omhandlet i artikel 1, første afsnit, litra a), nr. viii), i delegeret forordning (EU) 2019/1851, og har tilsvarende karakteristika med hensyn til enhver af homogenitetsfaktorerne i artikel 2, stk. 6, i nævnte forordning."
• k. Retningslinjernes punkt 69 affattes således:

"Ændringer i sådanne bevillingsstandarder anses for at være væsentlige, hvis de vedrører en af følgende typer af ændringer:

• a. ændringer, der påvirker kravet om bevillingsstandarders ensartethed, som yderligere præciseret i artikel 1, afsnit 1, litra b), i delegeret forordning (EU) 2019/1851
• b. ændringer, som i væsentlig grad påvirker den samlede kreditrisiko eller den forventede gennemsnitlige udvikling i puljen af underliggende eksponeringer, uden at det medfører væsentligt forskellige tilgange til vurderingen af den kreditrisiko, der er forbundet med de underliggende eksponeringer."
• l. Punkt 82 affattes således:

"Med henblik på artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 bør en relevant og uafhængig instans anses for at være en instans, der opfylder begge følgende betingelser:

• a. Den har erfaringen og kompetencen til at foretage kontrollen.
• b. Den er ingen af følgende: