+46. Institutterne bør fastlægge, hvilken kombination af risikostyrings- og …
|
46. Institutterne bør fastlægge, hvilken kombination af risikostyrings- og …
Institutterne bør fastlægge, hvilken kombination af risikostyrings- og risikoreduktionsværktøjer der bedst kan bidrage til dette, ved at overveje en række værktøjer, herunder følgende: - a) engagement med modparter med henblik på bedre at forstå modpartens risikoprofil og sikre overensstemmelse med instituttets risikoappetit og strategiske mål, navnlig ved at:
- i. fastlægge omfanget af modparter, der skal være et engagement med, under hensyntagen til resultaterne af væsentlighedsvurderingen og risikomålingsprocessen
- ii. etablere en dialog med disse modparter for at få overblik over deres modstandsdygtighed over for ESG-risici under hensyntagen til den sektorspecifikke lovgivning, der påvirker disse modparter, og deres eventuelle omstillingsplaner
- iii. hvor det er relevant og muligt, give relevant information og rådgivning til kunder om vurdering eller afbødning af ESG-risici, som de er eksponeret for, og
- iv. overveje en række modpartsspecifikke handlinger, såsom at justere produktudbuddet, aftale en plan og afhjælpende foranstaltninger til støtte for omstillingsindsatsen og forbedre modpartens modstandsdygtighed eller som en sidste udvej at bringe forbindelsen til ophør, hvis det anses for at være uforeneligt med instituttets planlægning og risikoappetit at den fortsætter.
- b) tilpasning af finansielle vilkår (herunder f.eks. kontraktligt aftalte sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger), betingelser (f.eks. løbetid) og/eller prissætning baseret på ESG-risikorelevante kriterier og instituttets risikostrategi og interne kapitalpolitik
- c) hensyntagen til ESG-risici, når der udarbejdes sektorpolitikker og fastsættes globale, regionale og sektorspecifikke risikogrænser, eksponeringsgrænser og nedgearingsstrategier
- d) diversificering af udlåns- og investeringsporteføljer baseret på ESG-risikorelevante kriterier, f.eks. med hensyn til økonomiske sektorer eller geografiske områder
- e) andre risikostyringsværktøjer, der anses for hensigtsmæssige ud fra instituttets risikoappetit, såsom en eventuel omfordeling af finansieringen mellem og inden for sektorer i retning af eksponeringer, der er mere modstandsdygtige over for ESG-risici.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|