+5.1 Principper for ESG-risikostyring
---+43. Med henblik på at integrere ESG-risici i instituttets brede risikostyringsramme i …
---+44. Institutterne bør indarbejde ESG-risici i deres almindelige risikostyringssystemer og - …
---+45. Institutterne bør udvikle en robust og sund tilgang til styring og modvirkning af ESG-risici på …
---+46. Institutterne bør fastlægge, hvilken kombination af risikostyrings- og …

5.1 Principper for ESG-risikostyring

5.1 Principper for ESG-risikostyring

1. Oversigt

,
Titel Regulering
43. Med henblik på at integrere ESG-risici i instituttets brede risikostyringsramme i …

Med henblik på at integrere ESG-risici i instituttets brede risikostyringsramme i overensstemmelse med punkt 152 i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse bør institutterne tage højde for ESG-risicienes rolle som potentielle risikofaktorer for alle traditionelle kategorier af finansielle risici, herunder kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici (herunder sagsanlæg), omdømmerisici, likviditetsrisici og risici forbundet med forretningsmodel og koncentration.

44. Institutterne bør indarbejde ESG-risici i deres almindelige risikostyringssystemer og - …

Institutterne bør indarbejde ESG-risici i deres almindelige risikostyringssystemer og - processer for at sikre overensstemmelse med deres overordnede forretnings- og risikostrategier, herunder planer i henhold til artikel 76, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU som yderligere specificeret i afsnit 6. Institutterne bør sikre, at de har en fuldt integreret tilgang, hvor ESG-risici er behørigt omfattet og betragtes som en del af risikostyringsstrategier, - politikker og -grænser. Hvis institutterne har specifikke ordninger for ESG-risici, bør de sikre, at dette afspejles i og indgår i den almindelige risikostyringsramme.

45. Institutterne bør udvikle en robust og sund tilgang til styring og modvirkning af ESG-risici på …

Institutterne bør udvikle en robust og sund tilgang til styring og modvirkning af ESG-risici på kort og mellemlang sigt og over en langsigtet horisont på mindst 10 år under hensyntagen til de principper, der er beskrevet i punkt 19.

46. Institutterne bør fastlægge, hvilken kombination af risikostyrings- og …

Institutterne bør fastlægge, hvilken kombination af risikostyrings- og risikoreduktionsværktøjer der bedst kan bidrage til dette, ved at overveje en række værktøjer, herunder følgende:

  • a) engagement med modparter med henblik på bedre at forstå modpartens risikoprofil og sikre overensstemmelse med instituttets risikoappetit og strategiske mål, navnlig ved at:
  • i. fastlægge omfanget af modparter, der skal være et engagement med, under hensyntagen til resultaterne af væsentlighedsvurderingen og risikomålingsprocessen
  • ii. etablere en dialog med disse modparter for at få overblik over deres modstandsdygtighed over for ESG-risici under hensyntagen til den sektorspecifikke lovgivning, der påvirker disse modparter, og deres eventuelle omstillingsplaner
  • iii. hvor det er relevant og muligt, give relevant information og rådgivning til kunder om vurdering eller afbødning af ESG-risici, som de er eksponeret for, og
  • iv. overveje en række modpartsspecifikke handlinger, såsom at justere produktudbuddet, aftale en plan og afhjælpende foranstaltninger til støtte for omstillingsindsatsen og forbedre modpartens modstandsdygtighed eller som en sidste udvej at bringe forbindelsen til ophør, hvis det anses for at være uforeneligt med instituttets planlægning og risikoappetit at den fortsætter.
  • b) tilpasning af finansielle vilkår (herunder f.eks. kontraktligt aftalte sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger), betingelser (f.eks. løbetid) og/eller prissætning baseret på ESG-risikorelevante kriterier og instituttets risikostrategi og interne kapitalpolitik
  • c) hensyntagen til ESG-risici, når der udarbejdes sektorpolitikker og fastsættes globale, regionale og sektorspecifikke risikogrænser, eksponeringsgrænser og nedgearingsstrategier
  • d) diversificering af udlåns- og investeringsporteføljer baseret på ESG-risikorelevante kriterier, f.eks. med hensyn til økonomiske sektorer eller geografiske områder
  • e) andre risikostyringsværktøjer, der anses for hensigtsmæssige ud fra instituttets risikoappetit, såsom en eventuel omfordeling af finansieringen mellem og inden for sektorer i retning af eksponeringer, der er mere modstandsdygtige over for ESG-risici.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/