Afsnit I – Emne, anvendelsesområde og definitioner

De kompetente myndigheder bør overveje at anvende klare kvalitative og/eller kvantitative kriterier og/eller tærskelværdier for væsentlighed, med afsæt i eksisterende regelsæt, branchestandarder og tilsynsmæssig erfaring. Væsentlighedsvurderingen bør kunne justeres over tid i takt med udviklingen i ESG-risici, fremkomsten af nye data og de finansielle enheders videreudvikling af egne risikovurderingsprocesser.

Gradvis udvidelse af anvendelsesområdet for ESG-faktorer i ESG-stresstest

De kompetente myndigheder opfordres til at fortsætte deres arbejde og analyser med henblik på gradvist at udvide dækningen til øvrige ESG-faktorer i forbindelse med gennemførelsen af ESG-stresstest. I første omgang bør de prioritere miljømæssige risici. I den indledende fase bør de kompetente myndigheder fokusere på klima- og miljørelaterede risici og tage højde for både fysiske risici (f.eks. ekstreme vejrhændelser, tab af biodiversitet) og overgangsrisici (f.eks. ændringer i politik, ny prisfastsættelse på markedet), med henblik på at identificere virkninger, også indirekte, på de vigtigste risikoeksponeringer.

(⁵ ) I overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen (2015).

Denne gradvise udrulning bør ledsages af løbende metodologisk tilpasning, opbygning af kapacitet og inddragelse af interessenter for at sikre, at både finansielle enheder og kompetente myndigheder er tilstrækkeligt rustet til det udvidede anvendelsesområde for ESG-risikovurderinger.

Integration af ESG-faktorer i eksisterende rammer for stresstest

De kompetente myndigheder bør tilstræbe fuld integration af ESG-faktorer i de overordnede rammer for stresstest.

De kompetente myndigheder bør løbende revurdere, hvilke typer af ESG-risici der dækkes, bl.a. i lyset af udviklingen i datatilgængelighed og modelleringsteknikker.

Sammenhænge og eksterne effekter mellem finansielle sektorer