|
+Artikel 458 2. |
Artikel 458 2.Hvis den myndighed, der er udpeget i henhold til denne artikels stk. 1, identificerer ændringer i intensiteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko i det finansielle system med potentielt alvorlige negative følger for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat, og som denne myndighed mener ikke kan imødegås så effektivt med andre makroprudentielle instrumenter, jf. nærværende forordning og direktiv 2013/36/EU, som ved at gennemføre strengere nationale foranstaltninger, underretter den Kommissionen og ESRB. ESRB videresender straks underretningen til Europa-Parlamentet, Rådet og EBA. Underretningen ledsages af følgende dokumenter og omfatter eventuelt relevant kvantitativ eller kvalitativ dokumentation vedrørende:
a)
ændringerne i intensiteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko
b)
grundene til, at sådanne ændringer kan udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet på nationalt plan eller mod realøkonomien
c)
en redegørelse for, hvorfor myndigheden mener, at de makroprudentielle instrumenter i artikel 124 og 164 i nærværende forordning og artikel 133 og 136 i direktiv 2013/36/EU vil være mindre egnede og effektive til at håndtere disse risici end udkastet til nationale foranstaltninger omhandlet i litra d) i nærværende stykke
d)
et udkast til nationale foranstaltninger for indenlandsk godkendte institutter eller en del af disse institutter med henblik på at begrænse ændringerne i risikointensiteten og vedrørende:
i)
kapitalgrundlagskravet i artikel 92
ii)
kravene til store eksponeringer i artikel 392 og artikel 395-403
iii)
likviditetskravene, jf. sjette del
iv)
risikovægtene til håndtering af aktivbobler inden for beboelsesejendoms- og erhvervsejendomssektoren
v)
offentliggørelseskravene, jf. ottende del
vi)
kapitalbevaringsbufferens størrelse, jf. artikel 129 i direktiv 2013/36/EU eller
vii)
eksponeringer inden for den finansielle sektor
e)
en forklaring på, hvorfor den i stk. 1 udpegede myndighed anser udkastet til foranstaltninger for at være hensigtsmæssigt, effektivt og rimeligt til at imødegå situationen, og
f)
en vurdering af den sandsynlige positive eller negative indvirkning af udkastet til foranstaltninger på det indre marked på grundlag af oplysninger, som den pågældende medlemsstat har til rådighed. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|