+Artikel 29 Vurdering af kurver
---+Artikel 29 1
---+Artikel 29 2
---+Artikel 29 3
---+Artikel 29 4
---+Artikel 29 5
---+Artikel 29 6

Artikel 29 Vurdering af kurver

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 29 1

1.   De kompetente myndigheder anvender:

a)

hvis det er nødvendigt for at vurdere kurver, hvis punkter er risikofaktorer som omhandlet i artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2022/2060, nærværende artikels stk. 2

b)

hvis det er nødvendigt for at vurdere kurver, der er modelleret ved hjælp af funktionsparametre som omhandlet i artikel 6 i delegeret forordning (EU) 2022/2060, nærværende artikels stk. 4.

Med henblik på litra a) og b) vurderer de kompetente myndigheder de interpolerings- og ekstrapoleringsteknikker, som anvendes af instituttet i overensstemmelse med stk. 6.

Artikel 29 2

2.   For kurver, for hvilke instituttet selv fastlægger undergrupper i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2022/2060, kontrollerer de kompetente myndigheder, at:

a)

der i instituttets interne retningslinjer er fastsat kriterier for fastsættelse af antallet af risikofaktorer, der skal anvendes til at modellere en kurve, og at sådanne kriterier er baseret på likviditeten og væsentligheden af de positioner, som er eksponeret for denne kurve

b)

de kriterier, der er omhandlet i litra a), ledsages af en analyse, der viser, at antallet af anvendte risikofaktorer gør det muligt at tage højde for volatiliteten på tværs af forskellige løbetider.

Med henblik på litra b) kan de kompetente myndigheder, hvis de finder, at antallet af risikofaktorer, der anvendes til at modellere en kurve, ikke er passende, supplere deres vurdering med den vurderingsmetode, der er omhandlet i stk. 3.

Artikel 29 3

3.   Med henblik på stk. 2, litra b), kan de kompetente myndigheder:

a)

kræve, at instituttet anvender fremtidige stødscenarier på kurvens risikofaktorer som gjort i den interne risikomålingsmodel

b)

kræve, at instituttet udleder volatiliteten for et punkt på kurven, som ikke er en risikofaktor

c)

kræve, at instituttet opnår den observerede volatilitet for punktet på den kurve, der er omhandlet i litra b)

d)

sammenligne den volatilitet, der opnås i overensstemmelse med litra b), med den observerede volatilitet, der opnås i overensstemmelse med litra c).

Ved den vurdering, der er omhandlet i stk. 2, litra b), baserer de kompetente myndigheder sig på både den periode, der er omhandlet i artikel 325bc, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, og den finansielle stressperiode, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bc, stk. 2, litra c).

Artikel 29 4

4.   For kurver, der er modelleret ved hjælp af funktionsparametre, jf. artikel 6 i delegeret forordning (EU) 2022/2060, vurderer de kompetente myndigheder, om instituttets interne retningslinjer omfatter analyser, der viser, at parametre for stødfunktioner gør det muligt at tage højde for alle væsentlige risici i kurverne og volatiliteten på tværs af forskellige løbetider. Hvis det er relevant, kan de kompetente myndigheder supplere deres vurdering med den vurderingsmetode, der er omhandlet i denne artikels stk. 5.

Artikel 29 5

5.   Med henblik på stk. 4 kan de kompetente myndigheder:

a)

kræve, at instituttet anvender fremtidige stødscenarier på funktionsparametrene som gjort i den interne risikomålingsmodel

b)

kræve, at instituttet udleder volatiliteten for et punkt på kurven

c)

kræve, at instituttet opnår volatiliteten for punktet på den kurve, der er omhandlet i litra b)

d)

sammenligne den volatilitet, der opnås i overensstemmelse med litra b), med den observerede volatilitet, der opnås i overensstemmelse med litra c).

Ved denne vurdering baserer de kompetente myndigheder sig på både den periode, der er omhandlet i artikel 325bc, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, og den finansielle stressperiode, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bc, stk. 2, litra c).

Artikel 29 6

6.   De kompetente myndigheder vurderer, om alle de teknikker, som anvendes af instituttet til at bygge en kurve, herunder interpolerings- og ekstrapoleringsteknikker, er velfunderede. Hvis en del af kurven udledes ved at ekstrapolere dens to ydre punkter, kontrollerer de kompetente myndigheder, om volatiliteten af det afkast, der er observeret på markedet for den ekstrapolerede del af kurven, ikke afviger væsentligt fra det, der fremkommer ved ekstrapoleringen. Med henblik herpå kan de kompetente myndigheder anvende de vurderingsmetoder, der er omhandlet i stk. 3 og 5, ved at vælge et punkt på den kurve, som opnås gennem ekstrapolering ved anvendelse af litra b) i nævnte stykker.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav