+Artikel 32 1

Artikel 32 1

1.   Ved vurderingen af, om et institut overholder artikel 325bi, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår kravene til risikofaktorernes modellerbarhed, kontrollerer de kompetente myndigheder, om instituttets interne retningslinjer som omhandlet i nævnte litra opfylder alle følgende betingelser:

a)

de interne retningslinjer dækker de aspekter, der er omhandlet i artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2022/2060, for al dokumentation

b)

de interne retningslinjer indebærer, at der udarbejdes en ajourført fortegnelse, hvori følgende præciseres for hver risikofaktor:

i)

en beskrivelse af risikofaktoren

ii)

om risikofaktoren er modellerbar efter den modellerbarhedsvurdering, der er omhandlet i artikel 325be i forordning (EU) nr. 575/2013, og om risikofaktoren har ændret sin modellerbarhedsstatus på et tidspunkt i det foregående år

iii)

den periode på 12 måneder, der er anvendt til modellerbarhedsvurderingen

iv)

om risikofaktoren er en systematisk kredit- eller aktierisikofaktor som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2022/2060

v)

om risikofaktoren er et punkt på en kurve, flade eller kube som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/2060, den undergruppe, der er anvendt til at vurdere den pågældende risikofaktors modellerbarhed, og resultatet af vurderingen af den pågældende undergruppes modellerbarhed

vi)

om risikofaktoren er en funktionsparameter, der anvendes til at afspejle en kurve, flade eller kube som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/2060, og:

1)

det sæt punkter på kurven, fladen eller kuben, som er anvendt til kalibrering af den parametriske funktion som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/2060

2)

det sæt undergrupper og deres modellerbarhed, der hidrører fra anvendelsen af de trin, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b) og c), i delegeret forordning (EU) 2022/2060

3)

det sæt punkter på kurven, fladen eller kuben, som er anvendt til kalibrering af funktionsparameteren som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2060

vii)

antallet af kontrollerbare priser, der er repræsentative for risikofaktoren i den periode, der anvendes til vurderingen af modellerbarhed

viii)

om der er perioder på 90 dage med mindre end fire kontrollerbare og repræsentative priser

c)

de interne retningslinjer fastsætter:

i)

kriterier til identifikation af risikofaktorer, for hvilke instituttet anvender den forskudte periode, jf. artikel 1, stk. 2, og artikel 4, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2022/2060

ii)

kriterier til fastlæggelse af, om risikofaktorer skal anses for at være af samme type, jf. nævnte forordnings artikel 1, stk. 2, litra a)

d)

de interne retningslinjer fastsætter kriterier til fastlæggelse af, om vurderingen af modellerbarheden af en kurve, flade eller kube foretages ved hjælp af foruddefinerede standardundergrupper som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2060 eller ved at anvende undergrupper, som instituttet selv har fastlagt som omhandlet i nævnte delegerede forordnings artikel 5, stk. 4

e)

de interne retningslinjer angiver begrundelsen for valget, hvis de foruddefinerede standardundergrupper, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2060, er underopdelt i mindre undergrupper i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 5, stk. 3.

Med henblik på litra b), nr. vii) og viii), kontrollerer de kompetente myndigheder, hvis instituttet foretager modellerbarhedsvurderingen for en risikofaktor ved først at vurdere modellerbarheden af et sæt undergrupper, om antallet af kontrollerbare og repræsentative priser er præciseret på niveauet for hver enkelt af disse undergrupper.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav