Artikel 34 Vurdering af de tilnærmede værdier

a)

instituttet som led i de interne politikker, der er omhandlet i artikel 325bi, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013, har opstillet kriterier, der beskriver:

b)

de interne retningslinjer, der er omhandlet i artikel 325bi, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013, omhandler alle de tilnærmelsesmetoder, der anvendes af instituttet, herunder:

c)

der for ikkemodellerbare risikofaktorer er en klar begrundelse for at anvende en tilnærmelsesmetode, selv om antallet af afkast N i tidsrækkerne for den risikofaktor, der følger af artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2024/397, ville gøre det muligt at anvende den historiske metode eller den asymmetriske sigmametode, der er omhandlet i henholdsvis artikel 8 og 9 i nævnte delegerede forordning

d)

den metode, der anvendes til at tilnærme værdierne for risikofaktoren, er hensigtsmæssig og sikrer, jf. artikel 325bh, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 575/2013, en konservativ kalibrering af fremtidige stødscenarier for modellerbare risikofaktorer og af de ekstreme fremtidige stødscenarier for ikkemodellerbare risikofaktorer

e)

der for risikofaktorer, for hvilke tilnærmede data kun anvendes for bestemte perioder i tidsrækkerne, er nogen unormale stigninger mellem de dele af tidsrækkerne, hvor der anvendes tilnærmede værdier, og de dele af tidsrækkerne, hvor der ikke anvendes tilnærmede værdier.

a)

den tilnærmelsesmetode, der anvendes til disse risikofaktorer, er den metode, der er beskrevet i de interne retningslinjer, jf. stk. 1, litra a), og om den anvendte tilnærmede værdi er økonomisk meningsfuld

b)

der tages højde for basisrisikoen mellem den pågældende risikofaktor, for hvilken der anvendes tilnærmede værdier, og andre risikofaktorer, også i det tilfælde, at der for forskellige risikofaktorer er fastsat tilnærmede værdier ved henførelse til den samme risikofaktor

c)

der ikke er nogen tilfælde, hvor der ikke tages højde for den specifikke risiko som følge af den tilnærmede værdi.

a)

kræve, at instituttet fremlægger tidsrækkerne for de risikofaktorer, for hvilke der anvendes tilnærmede værdier, som anvendes i den interne risikomålingsmodel, og tidsrækkerne for de tilsvarende værdiansættelsesfaktorer som anvendt i processen til ansættelse af den daglige slutværdi

b)

kontrollere, at volatiliteterne i de to tidsrækker, der er omhandlet i litra a), ikke afviger væsentligt fra hinanden

c)

kontrollere, at de to tidsrækker er tæt korrelerede.

a)

kræver, at instituttet fremlægger tidsrækkerne for et udsnit af de risikofaktorer, for hvilke der ikke anvendes tilnærmede værdier, og som, hvis der anvendtes tilnærmede værdier, ville følge den tilnærmelsesmetode, der er under vurdering

b)

kræver, at instituttet fremlægger de tidsrækker, der måtte blive brugt, ved at anvende den tilnærmelsesmetode, der er under vurdering, på tidsrækkerne for de i litra a) omhandlede risikofaktorer

c)

beregner, for begge tidsrækker, volatiliteterne for risikofaktorerne i stressperioden og i de seneste 12 måneder og kontrollerer, at volatiliteten som følge af de tilnærmede tidsrækker, der er omhandlet i litra b), ikke foranlediger en undervurdering af volatiliteten som følge af de tidsrækker, der er omhandlet i litra a).

a)

kræve, at instituttet fremlægger de oprindelige tidsrækker for risikofaktorerne forud for anvendelsen af en tilnærmelsesmetode

b)

kræve, at instituttet fremlægger de tidsrækker, der anvendes til de risikofaktorer, for hvilke der anvendes tilnærmede værdier

c)

sammenholde de opadrettede og nedadrettede stød som følge af anvendelsen af artikel 8 og 9 i delegeret forordning (EU) 2024/397 med de tidsrækker, der er omhandlet i nærværende stykkes litra a) og b), og kontrollere, at stød som følge af de tidsrækker, for hvilke der anvendes tilnærmede værdier, ikke systematisk er mindre konservative end de stød, der frembringes ved anvendelsen af de oprindelige tidsrækker.