9. Senest den 10. juli 2026 udarbejder AMLA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Nævnte udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal præcisere følgende:
|
a)
|
de forpligtede enheder, sektorer eller transaktioner, som er forbundet med en højere risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og for hvilke en tærskel, der er lavere end tærsklerne i stk. 1, litra b), finder anvendelse
|
|
b)
|
de dermed forbundne værdi af lejlighedsvise transaktioner
|
|
c)
|
de kriterier, der skal tages i betragtning ved identifikation af lejlighedsvise transaktioner og forretningsforbindelser
|
|
d)
|
kriterierne for identifikation af indbyrdes forbundne transaktioner.
|
Når AMLA udarbejder de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, tager den behørigt hensyn til de iboende risikoniveauer for de forretningsmodeller, som de forskellige typer af forpligtede enheder udgør, og den risikovurdering på EU-plan, som er foretaget af Kommissionen i henhold til artikel 7 i direktiv (EU) 2024/1640.