EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1252

af 11. april 2024

om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020

(EØS-relevant tekst)

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

1. Oversigt

Titel	Regulering
KAPITEL 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER	KAPITEL 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
KAPITEL 2 STRATEGISKE OG KRITISKE RÅSTOFFER	KAPITEL 2 STRATEGISKE OG KRITISKE RÅSTOFFER
KAPITEL 3 STYRKELSE AF UNIONENS VÆRDIKÆDE FOR RÅSTOFFER	KAPITEL 3 STYRKELSE AF UNIONENS VÆRDIKÆDE FOR RÅSTOFFER
KAPITEL 4 RISIKOOVERVÅGNING OG -AFBØDNING	KAPITEL 4 RISIKOOVERVÅGNING OG -AFBØDNING
KAPITEL 5 BÆREDYGTIGHED	KAPITEL 5 BÆREDYGTIGHED
KAPITEL 6 LEDELSE OG FORVALTNING	KAPITEL 6 LEDELSE OG FORVALTNING
KAPITEL 7 DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE	KAPITEL 7 DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE
KAPITEL 8 ÆNDRING	KAPITEL 8 ÆNDRING
KAPITEL 9 AFSLUTTENDE BESTEMMELSER	KAPITEL 9 AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
BILAG I Strategiske råstoffer	BILAG I Strategiske råstoffer Afdeling 1 Liste over strategiske råstoffer Følgende råstoffer betragtes som strategiske: a) bauxit/aluminiumoxid/aluminium b) bismut c) bor — metallurgikvalitet d) kobolt e) kobber f) gallium g) germanium h) lithium — batterikvalitet i) magnesiummetal j) mangan — batterikvalitet k) grafit — batterikvalitet l) nikkel — batterikvalitet m) platinmetaller n) sjældne jordarter til permanente magneter (Nd, Pr, Tb, Dy, Gd, Sm og Ce) o) siliciummetal p) titanmetal q) wolfram Afdeling 2 Metode til udvælgelse af strategiske råstoffer 1. Den strategiske betydning fastlægges på grundlag af et råstofs relevans for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og luft- og rumfartsapplikationer i overensstemmelse med følgende kriterier: a) mængden af strategiske teknologier, der anvender det pågældende råstof som input b) mængden af et råstof, der er nødvendigt for at fremstille relevante strategiske teknologier c) den forventede globale efterspørgsel efter relevante strategiske teknologier. 2. Den forventede vækst i efterspørgslen (DF/C,τ) beregnes som følger: hvor: DFτ er en prognose over efterspørgslen efter et råstof i år τ GSτο er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode τ0. 3. Vanskelighederne ved at øge produktionen bestemmes som minimum under hensyntagen til: a) den nuværende globale årlige produktionsskala for et råstof b) forholdet mellem reserver og produktion af et råstof baseret på kendte reserver af økonomisk ekstraherbare geologiske ressourcer og den nuværende globale årlige produktion c) gennemførelsestiderne for nye projekter, der øger forsyningskapaciteten, når der foreligger pålidelige oplysninger.
BILAG II Kritiske råstoffer	BILAG II Kritiske råstoffer Afdeling 1 Liste over kritiske råstoffer Følgende råstoffer betragtes som kritiske: a) antimon b) arsen c) bauxit/aluminiumoxid/aluminium d) baryt e) beryllium f) bismut g) bor h) kobolt i) kokskul j) kobber k) feldspat l) flusspat m) gallium n) germanium o) hafnium p) helium q) tunge sjældne jordarter r) lette sjældne jordarter s) lithium t) magnesium u) mangan v) grafit w) nikkel — batterikvalitet x) niobium y) råphosphat z) fosfor aa) platinmetaller ab) scandium ac) siliciummetal ad) strontium ae) tantal af) titanmetal ag) wolfram ah) vanadium Afdeling 2 Beregning af økonomisk betydning og forsyningsrisiko 1. Det vurderede råstofs økonomiske betydning (EI) beregnes som følger: hvor: s betegner økonomiens NACE-sektorer (på tocifret niveau) As er andelen af det vurderede råstofs endelige anvendelse i en NACE-sektor (på tocifret niveau) (ved anvendelse af EU-værdier, når de foreligger, og ellers globale andele) Qs er den relevante NACE-sektors værditilvækst (på tocifret niveau) som en andel af den samlede økonomi SIEI er substitutionsindekset i relation til økonomisk betydning. 2. Substitutionsindekset for det vurderede råstof i relation til økonomisk betydning (SIEI) beregnes ud fra dets mest relevante industrielle anvendelser som følger: hvor: i betegner et individuelt substitutionsmateriale a betegner en individuel anvendelse af råstoffet SPPi,a; EI er præstationsparameteren for økonomisk betydning for hvert substitutionsmateriale, i, sammenlignet med det vurderede råstof, baseret på teknisk ydeevne, herunder funktionalitet, og omkostningseffektivitet, for hver anvendelse, a Sharea betegner råstoffernes andel i en endelig anvendelse Sub_sharei,a er underandelen af hvert substitutionsmateriale inden for hver anvendelse. 3. Det vurderede råstofs forsyningsrisiko (SR) beregnes som følger: hvor: GS betegner den samlede årlige produktion af det vurderede råstof EU_sourcing betegner den faktiske sourcing af forsyningen til Unionen, dvs. Unionens indenlandske produktion plus EU-import fra tredjelande eller fra OLT'er HHI er Herfindahl-Hirschman-indekset (anvendes som en indikator for koncentrationen af udbuddet på tværs af landene) WGI er et indeks baseret på Verdensbankens skalerede Worldwide Governance Indicators (anvendes som en indikator for landes styreform) tc er handelsparameteren til justering af WGI, som fastlægges under hensyntagen til potentielle eksportafgifter (eventuelt afbødet af en gældende handelsaftale), fysiske eksportkvoter eller eksportforbud pålagt af et land, c. EoLRIR er inputssatsen for genanvendelse, efter at produktet er udtjent, dvs. forholdet mellem sekundære råstofinput (genanvendt fra gammelt skrot) og alle input af et råstof (primært og sekundært) SISR er substitutionsindekset i relation til forsyningsrisiko IR er importafhængighed. 4. Importafhængigheden, IR, af råstoffer beregnes som følger: 5. Det vurderede råstofs Herfindahl-Hirschman-indeks (HHIWGI) beregnes som følger: hvor: c betegner de lande, der leverer det vurderede råstof Sc er land c's andel af forsyningen (GS eller EU_sourcing) af det vurderede råstof WGIc er et indeks baseret på Verdensbankens skalerede Worldwide Governance Indicators for land c tc er et lands handelsparameter til justering af WGI, som fastlægges under hensyntagen til potentielle eksportafgifter (eventuelt afbødet af en gældende handelsaftale), fysiske eksportkvoter eller eksportforbud pålagt af et land, c. 6. Substitutionsindekset for et råstof i relation til forsyningsrisici (SISR) beregnes som følger: hvor: i betegner et individuelt substitutionsmateriale a betegner en individuel anvendelse af kandidatmaterialet SPPi; SR er præstationsparameteren for forsyningsrisiko for hvert substitutionsmateriale, i, baseret på den globale produktion af materialet og dets kritiske karakter og økonomiske betydning (primærprodukt, samproduceret produkt, biprodukt) Sharea betegner kandidatmaterialernes andel i en endelig anvendelse Sub_sharei,a er underandelen af hvert substitutionsmateriale inden for hver anvendelse. 7. Hvis strukturelle eller statistiske ændringer påvirker målingen af den økonomiske betydning og forsyningsrisikoen horisontalt for alle vurderede materialer, korrigeres de tilsvarende værdier for at udligne sådanne ændringer. Beregningerne af formlerne i dette afsnit baseres på gennemsnittet over de seneste fem år, for hvilke der foreligger data. Dataenes prioritering, kvalitet og tilgængelighed skal tages i betragtning.
BILAG III Vurdering af kriterierne for anerkendelse af strategiske projekter	BILAG III Vurdering af kriterierne for anerkendelse af strategiske projekter 1. Vurderingen af, hvorvidt et projekt i Unionen opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra a), foretages under hensyntagen til: a) om projektet bidrager til at nå de benchmarks, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra a) b) om projektet bidrager til at opretholde eller styrke Unionens kapacitet betragtet som en andel af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer under hensyntagen til den forventede stigning i Unionens forbrug c) om projektet bidrager til at styrke Unionens kapacitet til at producere innovative råstoffer, der kan substituere strategiske råstoffer i en eller flere strategiske teknologier, og samtidig træffer foranstaltninger til at opnå et tilsvarende eller mindre miljøaftryk i forhold til det materiale, der substitueres. Et projekts bidrag til at nå det relevante kapacitetsbenchmark vurderes under hensyntagen til projektets forretningsplan og understøttende tekniske oplysninger i ansøgningen samt projektets anslåede tidsramme for praktisk udnyttelse. 2. Vurderingen af, hvorvidt et projekt i et tredjeland eller i et OLT opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra a), foretages under hensyntagen til: a) om projektet bidrager til at nå de benchmarks, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra b), eller bidrager til at opretholde modstandsdygtigheden i Unionens forsyning med strategiske råstoffer b) om den gældende retlige ramme eller andre betingelser giver sikkerhed for, at handel og investeringer i forbindelse med projektet ikke forvrides, navnlig om Unionen har indgået et strategisk partnerskab som omhandlet i artikel 37 eller en handelsaftale, der indeholder et kapitel om råstoffer, med det pågældende tredjeland eller OLT'er, og er i overensstemmelse med Unionens fælles handelspolitik c) i hvilket omfang der findes virksomheder, som har indgået eller er indstillet på at indgå aftagningsaftaler med projektiværksætteren med henblik på at anvende eller forarbejde de strategiske råstoffer, der produceres af de relevante projekter i Unionen d) om projektet er i overensstemmelse med Unionens mål for udviklingssamarbejde og udenrigspolitik. Et projekts bidrag til at nå de benchmarks, der er omhandlet i litra a), vurderes under hensyntagen til projektets forretningsplan og understøttende tekniske oplysninger i ansøgningen, projektets anslåede tidsramme for praktisk udnyttelse samt den andel af projektets output, der er omfattet af eksisterende eller potentielle aftagningsaftaler, jf. litra c). Dokumentation vedrørende litra c) kan omfatte kontraktlige aftaler, hensigtserklæringer eller aftalememoranda. 3. Vurderingen af, hvorvidt et projekt opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra b), foretages under hensyntagen til: a) kvaliteten af de gennemførlighedsundersøgelser, der er gennemført vedrørende projektets udviklingspotentiale b) om den teknologi, der påtænkes anvendt, er blevet demonstreret i det relevante miljø. 4. De gennemførlighedsundersøgelser, der er omhandlet i punkt 3, litra a), skal udformes med henblik på at: a) vurdere, om det er sandsynligt, at et foreslået projekt vil lykkes, ved at analysere teknologiske og miljømæssige overvejelser b) udpege potentielle tekniske spørgsmål og problemer, der kan opstå i forbindelse med projektets gennemførelse. Der kan være behov for yderligere undersøgelser for at bekræfte projektets gennemførlighed. 5. Vurderingen af, hvorvidt projekter beliggende i Unionen opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra c), foretages under hensyntagen til en samlet vurdering af et projekts overensstemmelse med relevant EU-ret eller national ret samt relevant supplerende dokumentation under hensyntagen til projektets placering. Vurderingen af, hvorvidt projekter i tredjelande eller i OLT'er opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra c), foretages under hensyntagen til dets overensstemmelse med gældende national ret, hvis den pågældende nationale ret giver tilstrækkelig sikkerhed for, at kriteriet eller aspekter heraf er opfyldt, og med følgende internationale instrumenter: a) ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik b) OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, navnlig retningslinjerne for bekæmpelse af korruption c) OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder fra konfliktramte områder og højrisikoområder d) OECD's due diligence-retningslinjer for meningsfuld inddragelse af interessenter i udvindingssektoren, herunder når der henvises til principperne i De Forenede Nationers erklæring om oprindelige folks rettigheder e) OECD's principper for corporate governance f) OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder om ansvarlig virksomhedsadfærd g) FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder h) IFC's præstationsstandard 5 om erhvervelse af jord og ufrivillig genbosætning. 6. Projektiværksættere kan også attestere, at kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra c), er opfyldt, ved: a) at forelægge dokumentation for, at det pågældende projekt er individuelt certificeret ved en eller flere ordninger, der er anerkendt i henhold til artikel 30, stk. 2, og som i fællesskab dækker de krav, der er anført i bilag IV, punkt 2, eller b) at forpligte sig til at opnå certificering for det pågældende projekt ved en eller flere ordninger, der er anerkendt i henhold til artikel 30, stk. 2, og som i fællesskab dækker de krav, der er anført i bilag IV, punkt 2, og forelægge tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende projekt, når det gennemføres, vil kunne opfylde kriterierne for en sådan certificering. 7. Vurderingen af, hvorvidt et projekt i Unionen opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra d), foretages under hensyntagen til: a) hvorvidt virksomheder fra forskellige medlemsstater deltager i projektet b) om potentielle aftagere også er lokaliseret i mere end én medlemsstat c) virkninger for adgangen til strategiske råstoffer for downstreambrugere i mere end én medlemsstat. 8. Vurderingen af, hvorvidt et projekt i et tredjeland opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra e), foretages under hensyntagen til, i hvilket omfang projektet i det pågældende tredjeland bidrager: a) til at styrke mere end ét led i værdikæden for råstoffer i det pågældende land eller den omkringliggende region b) til at fremme private investeringer i den indenlandske værdikæde for råstoffer c) til at skabe bredere økonomiske eller sociale fordele, herunder jobskabelse.
BILAG IV Kriterier for certificeringsordninger	BILAG IV Kriterier for certificeringsordninger 1. En anerkendt certificeringsordning skal opfylde følgende kriterier: a) den skal være åben på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår for alle økonomiske operatører, der vil og kan opfylde ordningens krav, og være underlagt forvaltning med flere interessenter b) verifikation og overvågning af overholdelsen skal være objektiv og bygge på internationale standarder, EU-standarder eller nationale standarder, krav og procedurer, og den skal udføres uafhængigt af den relevante økonomiske operatør c) den skal indeholde tilstrækkelige krav og procedurer til at sikre de ansvarlige verifikatorers kompetence og uafhængighed d) den skal indeholde krav til at sikre, at der udarbejdes en auditrapport på anlægsniveau. 2. Kravene til certificering skal mindst omfatte: a) krav, der sikrer en miljømæssigt bæredygtig praksis, herunder krav, der sikrer miljøforvaltning og afbødning af virkninger i følgende miljømæssige risikokategorier: i) luft, herunder luftforurening såsom drivhusgasemissioner ii) vand, herunder havbunds- og havmiljø, og vandforurening, vandanvendelse, vandmængder, under hensyntagen til oversvømmelse eller tørke, og adgang til vand iii) jord, herunder jordforurening, jorderosion, arealanvendelse og jordforringelse iv) biodiversitet, herunder skade på habitater, vilde dyr og planter, flora og økosystemer, herunder økosystemtjenester v) farlige stoffer vi) støj og vibrationer vii) anlægssikkerhed viii) energiforbrug ix) affald og rester b) krav om at sikre socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder oprindelige folks samfundsliv c) krav til sikring af forretningsmæssig integritet og gennemsigtighed, herunder krav om en forsvarlig forvaltning af finansielle, miljømæssige og sociale anliggender og politikker til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.
BILAG V Miljøaftryk	BILAG V Miljøaftryk Del I Definitioner I dette bilag forstås ved: a) »aktivitetsdata«: de oplysninger, der er forbundet med processer ved modellering af livscyklusopgørelser (LCI), hvorved de aggregerede LCI-resultater fra de proceskæder, der repræsenterer aktiviteterne i en proces, multipliceres hver især med de tilsvarende aktivitetsdata, hvorefter de sammenlægges for at udlede det miljøaftryk, der er forbundet med processen b) »materialeliste«: en liste over råstoffer, delmontager, intermediære montager, delkomponenter, dele og de mængder af hvert enkelt af disse, der er nødvendige for at fremstille det produkt, der er genstand for undersøgelsen c) »virksomhedsspecifikke data« eller »primære data«: direkte målte eller indsamlede data fra et eller flere anlæg (anlægsspecifikke data), som er repræsentative for virksomhedens aktiviteter d) »konsekvensvurderingsmetode«: protokollen for kvantitativ omskrivning af data i livscyklusopgørelser til bidrag til en miljøvirkning, der giver anledning til betænkeligheder e) »påvirkningskategori«: kategori af ressourceanvendelse eller miljøvirkning, som data i livscyklusopgørelsen vedrører f) »livscyklus«: de fortløbende og sammenhængende faser for et produktsystem fra anskaffelse eller indvinding af råstoffer til bortskaffelse (ISO 14040:2006) g) »livscyklusopgørelse« eller »LCI«: det kombinerede sæt udvekslinger af elementære strømme, affaldsstrømme og produktstrømme i et datasæt for livscyklusopgørelse h) »livscyklusopgørelsesdatasæt« eller »LCI-datasæt«: et dokument eller en fil med livscyklusoplysninger for et bestemt produkt eller en anden reference, såsom anlægget eller processen, der omfatter beskrivende metadata og kvantitativ livscyklusopgørelse, og kan være et enhedsprocesdatasæt, et delvist aggregeret eller et aggregeret datasæt i) »sekundære data«: data, der ikke stammer fra en specifik proces i forsyningskæden i den virksomhed, der udfører en undersøgelse af et miljøaftryk, nemlig data, der ikke direkte indsamles, måles eller estimeres af virksomheden, men som er indsamlet fra en tredjeparts LCI-database eller andre kilder, herunder gennemsnitlige data for industrien, såsom fra offentliggjorte produktionsdata, offentlige statistikker og brancheforeninger, litteraturundersøgelser, tekniske undersøgelser og patenter og kan også være baseret på finansielle data og indeholde proxydata samt andre generiske data og herunder primære data, der gennemgår et horisontalt aggregeringstrin j) »systemgrænse«: aspekter, der indgår i eller udelukkes fra livscyklusundersøgelsen. Beregningsreglerne for et kritisk råstofs miljøaftryk skal omfatte enhver yderligere definition, der er nødvendig for fortolkningen heraf. Del II Anvendelsesområde Dette bilag indeholder væsentlige elementer til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk. Beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk skal bygge på de væsentlige elementer i dette bilag under hensyntagen til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder inden for livscyklusvurdering. Beregningen af et kritisk råstofs miljøaftryk baseres på den materialeliste og den energi samt de produktionsmetoder og de hjælpematerialer, som anvendes på de anlæg, der deltager i produktionen af kritiske råstoffer. Ved fastsættelsen af beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk tilstræber Kommissionen at sikre overensstemmelse med beregningsreglerne for miljøaftrykket af mellemvarer og færdigvarer, der gør brug af de relevante kritiske råstoffer. Del III Angivet enhed Den angivne enhed skal være 1 kg af den relevante type kritisk råstof. Beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk kan specificere en højere eller lavere angiven enhed, udtrykt i kg, hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til arten eller anvendelsen af det relevante kritiske råstof. Alle kvantitative input- og outputdata, der indsamles af fabrikanten til kvantificering af CO2-aftrykket, skal beregnes i forhold til den angivne enhed. Del IV Systemgrænse 1. Udvinding, koncentrering og raffinering er de tre livscyklusfaser, der skal indgå i systemgrænsen for primære kritiske råstoffer med følgende processer, hvis det er relevant for det specifikke råstof: a) upstreamprocesser, herunder udvinding af malm til råstofproduktion, produktion og levering, herunder transport, af kemikalier, hjælpeprocesser, produktion og levering, herunder transport, af drivmidler, produktion og levering af elektricitet og transport af materialer i køretøjer, der ikke ejes eller drives af organisationen b) transport af malm, koncentrater og råstoffer i køretøjer, der ejes eller drives af organisationen c) oplagring af malm, koncentrater og råstoffer d) malmknusning og -rensning e) produktion af råstofkoncentrat f) metaludvinding ved hjælp af kemiske, fysiske eller biologiske midler g) smeltning h) metalkonvertering i) rensning af slagger j) metalraffinering k) elektrogalvanisering l) støbning eller emballering af metal m) behandling af brugt materiale og slagger n) alle tilknyttede hjælpeprocesser såsom spildevandsrensning på stedet, herunder af procesvand, vand benyttet til direkte køling og overfladeafstrømningsvand, gasrensningssystemer, herunder primære og sekundære afgasser, kedler, herunder til forbehandling af fødevand, og intern logistik. 2. I systemgrænsen for sekundære kritiske råstoffer, som afgrænser genanvendelseslivscyklusfasen, skal følgende processer, hvis det er relevant for det specifikke genanvendte råstof, medtages: a) upstreamprocesser, herunder generering af råt fødemateriale (koncentrater af skrot og råkobber), produktionen og leveringen (transport) af kemikalier, hjælpeprocesser, produktionen og leveringen (transport) af drivmidler, produktionen og leveringen af elektricitet og transporten af materialer i køretøjer, der ikke ejes af organisationen b) transport af koncentrater og skrot i køretøjer, der ejes eller drives af organisationen c) oplagring af skrot, koncentrater og råstoffer d) forbehandling af sekundært råstof e) smeltning f) metalkonvertering g) metalraffinering h) elektrogalvanisering i) støbning eller emballering af metal j) behandling af brugt materiale k) alle tilknyttede hjælpeprocesser, såsom spildevandsrensning på stedet, herunder rensning af procesvand, vand benyttet til direkte køling og overfladeafstrømningsvand, gasrensningssystemer, herunder primære og sekundære afgasser, kedler, herunder til forbehandling af fødevand, og intern logistik. 3. Brugsfasen og fasen ved endt livscyklus udelukkes fra beregningerne af miljøaftrykket, da den ansvarlige økonomiske operatør ikke har direkte indflydelse på disse. Andre processer kan udelukkes, hvis deres bidrag til et specifikt kritisk råstofs miljøaftryk er ubetydeligt. Del V Påvirkningskategorier Beregningsreglerne skal angive de påvirkningskategorier, der skal medtages i beregningen af miljøaftrykket. Valget baseres på den hotspotanalyse, som foretages i overensstemmelse med videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan, og under hensyntagen til: a) de forskellige påvirkningers relative betydning, herunder deres relative betydning for opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål b) behov hos downstreamvirksomheder, der ønsker at kommunikere om miljøaftrykket af de kritiske råstoffer, de anvender. Del VI Anvendelse af virksomhedsspecifikke og sekundære datasæt Beregningsreglerne skal præcisere anvendelsen af virksomhedsspecifikke eller sekundære datasæt for alle relevante processer og materialer. Hvis beregningsreglerne giver valget mellem et virksomhedsspecifikt datasæt og et sekundært datasæt, skal Kommissionen overveje at give et incitament til at anvende det virksomhedsspecifikke datasæt. Anvendelsen af virksomhedsspecifikke data skal som minimum være påkrævet for de processer, som den ansvarlige operatør har direkte indflydelse på, og som yder det væsentligste bidrag til de relevante påvirkningskategorier. De virksomhedsspecifikke aktivitetsdata skal anvendes i kombination med de relevante sekundære datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftrykket. I beregningsreglerne skal det præciseres, om prøveudtagning er tilladt i overensstemmelse med de kriterier, som er fastsat i videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan. En ændring i den materialeliste eller det energimiks, der anvendes til fremstilling af en type kritisk råstof, kræver en ny beregning af CO2-aftrykket for det pågældende miljøaftryk. Ved fastsættelsen af beregningsregler, herunder for de drivhusgasemissioner, der genereres af den elektricitet, som anvendes til produktion af kritiske råstoffer, sikrer Kommissionen overensstemmelse med og tilpasning til anden relevant EU-ret, medmindre det er begrundet ikke at gøre dette. De beregningsregler, der skal udarbejdes ved hjælp af en delegeret retsakt, skal omfatte detaljeret modellering af de følgende livscyklusfaser: a) primære råstoffers udvindings-, koncentrerings- og raffineringsfase b) sekundære råstoffers anskaffelses- og behandlingsfase. Del VII Konsekvensvurderingsmetoder Miljøaftrykket beregnes ved hjælp af videnskabeligt velfunderede konsekvensvurderingsmetoder, hvori der tages hensyn til udviklingen på internationalt plan for relevante påvirkningskategorier relateret til klimaændringer, vand, luft, jord, ressourcer, arealanvendelse og toksicitet. Resultaterne angives som karakteriserede resultater (uden normalisering og vægtning. Del VIII Præstationsklasser for miljøaftryk Afhængigt af fordelingen af værdierne i de deklarationer af miljøaftryk, der bringes i omsætning på Unionens indre marked, vil der blive fastlagt et meningsfyldt antal ydeevneklasser, hvor kategori A er den bedste klasse med den laveste påvirkning i livscyklussen, således at markedet kan differentieres. Fastlæggelsen af tærskelværdien for hver ydeevneklasse samt deres bredde skal være baseret på fordelingen af ydeevnen for de relevante kritiske råstoffer, der er bragt i omsætning på markedet i de foregående tre år, de forventede teknologiske forbedringer og andre tekniske faktorer, der skal afdækkes. Kommissionen reviderer antallet af præstationsklasser og tærsklerne mellem dem hvert tredje år for at sikre, at de er repræsentative for markedsrealiteterne og den forventede markedsudvikling. Del IX Overensstemmelsesvurdering I beregnings- og verifikationsreglerne specificeres den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure blandt de moduler, som er fastsat i bilag II til afgørelse 768/2008/EF, med fornødne tilpasninger alt efter det pågældende materiale. Ved fastlæggelsen af den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure tager Kommissionen følgende kriterier i betragtning: a) hvorvidt det pågældende modul er relevant for materialetypen og står i et rimeligt forhold til den almene interesse, der forfølges b) arten af de risici, der er forbundet med produktet, og den grad, i hvilken overensstemmelsesvurdering svarer til risikotype og -grad c) hvis inddragelse af tredjeparter er obligatorisk, nødvendigheden af, at fabrikanten skal kunne vælge mellem kvalitetssikrings- og produktcertificeringsmoduler som anført i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde	Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde	Krav

Linkede sager

Sagslinks
Linktype	Sag
is related to	Imported: Verordnung (EU) 2024/1252 zur Schaffung eines Rahmens zur Gewährleistung einer sicheren und nachhaltigen Versorgung mit kritischen Rohstoffen (CELEX:02024R1252-20240503)

Builddate: 03.05.2024 00:00:00 -Doknr: CELEX:32024R1252
EULAW -
European Regulation published on http://eur-lex.europa.eu/