+Artikel 4b Efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion
---+Artikel 4b 1.
---+Artikel 4b 2.
---+Artikel 4b 3.
---+Artikel 4b 4.
---+Artikel 4b 5.
---+Artikel 4b 6.
|
Artikel 4b Efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 4b 1.
|
Uden at det berører de i artikel 11 angivne risikoreducerende teknikker, gælder clearingforpligtelsen i henhold til artikel 4, stk. 1, ikke for en OTC-derivataftale, der er indledt og indgået som følge af en kvalificeret gennemgang i form af efterhandelstjenesteydelse til risikoreduktion (»PTRR«) (»PTRR-transaktion«), der er gennemført i henhold til nærværende artikels stk. 2-4.
|
|
Artikel 4b 2.
|
En PTRR-transaktion er kun fritaget for den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, hvis:
a)
den enhed, der udfører PTRR-gennemgangen (»PTRR-tjenesteudbyderen«), opfylder kravene i nærværende artikels stk. 3 og 4, og
b)
hver enkelt deltager i PTRR-gennemgangen opfylder kravene i nærværende artikels stk. 3.
|
|
Artikel 4b 3.
|
En kvalificeret PTRR-gennemgang skal:
a)
udføres af en enhed, som er godkendt i henhold til artikel 7 i direktiv 2014/65/EU, og som er uafhængig af modparterne i OTC-derivataftalerne, der er omfattet af PTRR-gennemgangen
b)
opnå en reduktion i risiko i hver af de porteføljer, der indsendes til PTRR-gennemgangen
c)
accepteres i sin helhed, og deltagerne i gennemgangen skal som følge heraf ikke kunne vælge, hvilke handler der skal udføres i forbindelse med PTRR-gennemgangen
d)
kun være åben for deltagelse for de enheder, der oprindeligt indsendte en portefølje til PTRR-gennemgangen
e)
være neutral i relation til markedsrisiko
f)
ikke bidrage til prisdannelse
g)
tage form af en kompressions-, genbalancerings- eller optimeringsgennemgang eller en kombination heraf
h)
udføres på bilateral eller multilateral basis.
|
|
Artikel 4b 4.
|
En PTRR-tjenesteudbyder skal:
a)
overholde de regler, der på forhånd er aftalt for PTRR-gennemgangen, herunder metoder og algoritmer i forudbestemte cyklusser, og agere på en rimelig, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde
b)
sikre, at enheder, der deltager i en PTRR-gennemgang, ikke har nogen indflydelse på resultatet af PTRR-gennemgangen
c)
gennemføre regelmæssige kompressionsgennemgange, hvor PTRR-gennemgange resulterer i nye PTRR-gennemgange
d)
føre fuldstændige og nøjagtige fortegnelser over alle transaktioner, der gennemføres i henhold til en PTRR-gennemgang, herunder:
i)
oplysninger om transaktioner, der er indgået som led i PTRR-gennemgangen
ii)
transaktioner, der følger af PTRR-gennemgangen, enten som ændrede transaktioner eller som nye transaktioner, og
iii)
den samlede ændring i risikoen for de forskellige porteføljer, der indgår i PTRR-gennemgangen
e)
efter anmodning og uden unødig forsinkelse stille de fortegnelser, der er omhandlet i litra d), til rådighed for den relevante kompetente myndighed og ESMA, og
f)
overvåge transaktionerne, der opstår som følge af PTRR-gennemgangen, for så vidt muligt at sikre, at PTRR-gennemgangen ikke fører til misbrug eller bevidst omgåelse af clearingforpligtelsen.
|
|
Artikel 4b 5.
|
Den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til PTRR-tjenesteudbyderen i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2014/65/EU, skal, før en PTRR-transaktion, der er resultatet af en PTRR-gennemgang udført af den pågældende PTRR-tjenesteudbyder, kan undtages fra clearingforpligtelsen i overensstemmelse med stk. 1, gøre følgende ting uden unødig forsinkelse:
a)
underrette ESMA om navnet på PTRR-tjenesteudbyderen, og
b)
dele sin vurdering af, hvordan PTRR-tjenesteudbyderen opfylder kravene i stk. 3 og 4, med ESMA.
Den i første afsnit omhandlede kompetente myndighed bekræfter mindst en gang om året over for ESMA, at PTRR-tjenesteudbyderen fortsat opfylder kravene i stk. 3 og 4, eller at PTRR-tjenesteudbyderen ikke længere udbyder PTRR-tjenester, alt efter hvad der er relevant. ESMA fremsender de oplysninger, der modtages i henhold til dette stykkes første og andet afsnit, til de myndigheder i hver medlemsstat, der har tilsynsbeføjelser i forbindelse med clearingforpligtelsen, jf. artikel 4, stk. 1. Den kompetente myndighed, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, underretter uden unødig forsinkelse ESMA, hvis en PTRR-tjenesteudbyder ikke længere opfylder kravene i stk. 3 og 4. Efter en sådan underretning fjerner ESMA PTRR-tjenesteudbyderen fra den liste, der er omhandlet i nærværende stykkes femte afsnit. Fra den dato, hvor PTRR-tjenesteudbyderen er blevet fjernet fra denne liste, er PTRR-transaktioner, der er resultatet af en PTRR-gennemgang udført af den pågældende PTRR-tjenesteudbyder, ikke længere fritaget for clearingforpligtelsen i henhold til stk. 1. ESMA offentliggør hvert år en liste over PTRR-tjenesteudbydere, som ESMA har modtaget underretning om i henhold til første afsnit, litra a).
|
|
Artikel 4b 6.
|
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de elementer og krav, der er fastsat i stk. 3 og 4, og følgende andre betingelser eller karakteristika ved PTRR-gennemgange:
a)
hvad der udgør markedsrisikoneutralitet i en PTRR-gennemgang
b)
den krævede risikoreduktion i indsendte porteføljer
c)
en eventuel medtagelse af blandede porteføljer, der indeholder både clearede og ikkeclearede transaktioner, i den samme PTRR-gennemgang og de betingelser, hvorunder en sådan medtagelse vil være tilladt
d)
krav til forvaltningen af PTRR-gennemgangen
e)
krav til forskellige typer PTRR-tjenester
f)
proceduren for overvågning af anvendelsen af den indrømmede undtagelse, og
g)
de kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om clearingforpligtelsen omgås.
ESMA forelægger det i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 25. december 2025. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 30.01.2027 00:00:00 -Doknr: CELEX:32012R0648
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|