+BILAG VIII OVERENSSTEMMELSESVURDERINGSPROCEDURER

BILAG VIII OVERENSSTEMMELSESVURDERINGSPROCEDURER




BILAG VIII

OVERENSSTEMMELSESVURDERINGSPROCEDURER

Del I Overensstemmelsesvurderingsprocedure på grundlag af intern kontrol (baseret på modul A)

1. Intern kontrol er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvorved fabrikanten opfylder forpligtelserne i denne dels punkt 2, 3 og 4 og på eget eksklusive ansvar sikrer og erklærer, at produkterne med digitale elementer opfylder alle de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del I, og at fabrikanten opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del II.

2. Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation, der er beskrevet i bilag VII.

3. Design, udvikling, produktion og håndtering af sårbarheder i produkter med digitale elementer

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at det i forbindelse med design, udvikling og produktion og sårbarhedshåndteringsprocesserne og overvågningen heraf sikres, at de fremstillede eller udviklede produkter med digitale elementer og de procedurer, som fabrikanten har indført, opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del I og II.

4. Overensstemmelsesmærkning og overensstemmelseserklæring

4.1. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt med digitale elementer, der opfylder kravene i denne forordning.

4.2. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for hvert enkelt produkt med digitale elementer i overensstemmelse med artikel 28 og opbevarer den sammen med den tekniske dokumentation, så den står til rådighed for de nationale myndigheder i ti år efter, at produktet med digitale elementer er blevet bragt i omsætning, eller i supportperioden, alt efter hvilket tidsrum der er længst. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilket produkt med digitale elementer den vedrører. Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder.

5. Bemyndigede repræsentanter

Fabrikantens forpligtelser i punkt 4 kan opfyldes af dennes bemyndigede repræsentant på fabrikantens vegne og ansvar, forudsat at de relevante forpligtelser er angivet i fuldmagten.

Del II EU-typeafprøvning (baseret på modul B)

1. EU-typeafprøvning er den del af overensstemmelsesvurderingsproceduren, hvor et bemyndiget organ undersøger det tekniske design og udviklingen af et produkt med digitale elementer og de sårbarhedshåndteringsprocesser, som fabrikanten har indført, og attesterer, at et produkt med digitale elementer opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del I, og at fabrikanten opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del II.

2. EU-typeafprøvning udføres som en vurdering af egnetheden af det tekniske design og udviklingen af et produkt med digitale elementer ved undersøgelse af den tekniske dokumentation og den støttedokumentation, der er omhandlet i punkt 3, samt undersøgelse af prøveeksemplarer af en eller flere kritiske dele af produktet (kombination af produktionstype og designtype)

3. Fabrikanten indgiver ansøgning om EU-typeafprøvning til et enkelt bemyndiget organ efter eget valg.

Ansøgningen skal indeholde:

3.1. 

fabrikantens navn og adresse samt, hvis ansøgningen indgives af den bemyndigede repræsentant, denne bemyndigede repræsentants navn og adresse

3.2. 

en skriftlig erklæring om, at samme ansøgning ikke er indgivet til et andet bemyndiget organ

3.3. 

den tekniske dokumentation, der skal gøre det muligt at vurdere, om produktet med digitale elementer er i overensstemmelse med de gældende væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del I, og fabrikantens sårbarhedshåndteringsprocesser i bilag I, del II, og skal indeholde en fyldestgørende analyse og vurdering af risiciene. Den tekniske dokumentation skal angive de gældende krav og skal, i det omfang det er relevant for vurderingen, omfatte designet, fremstillingen og brugen af produktet med digitale elementer. Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde de elementer, der er anført i bilag VII

3.4. 

støttedokumentationen, der viser egnetheden af de tekniske design- og udviklingsløsninger og sårbarhedshåndteringsprocesserne. I denne støttedokumentation skal nævnes al dokumentation, der er blevet anvendt, særlig hvis de relevante harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer ikke er blevet anvendt fuldt ud. I støttedokumentationen skal om nødvendigt indgå resultaterne af afprøvninger, som er blevet foretaget af fabrikantens laboratorium eller af et andet afprøvningslaboratorium på fabrikantens vegne og ansvar.

4. Det bemyndigede organ skal træffe følgende foranstaltninger:

4.1. 

undersøge den tekniske dokumentation og støttedokumentationen for at vurdere tilstrækkeligheden af det tekniske design og udviklingen af produktet med digitale elementer for så vidt angår de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del I, og af de sårbarhedshåndteringsprocesser, som fabrikanten har indført, for så vidt angår de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del II

4.2. 

kontrollere, at prøveeksemplarer er udviklet og fremstillet i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, og fastslå, hvilke elementer der er designet og udviklet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de pågældende harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer, samt hvilke elementer der er designet og udviklet uden anvendelse af de relevante bestemmelser i disse standarder

4.3. 

foretage eller lade foretage de nødvendige undersøgelser og afprøvninger til at kontrollere, at de relevante harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer for kravene i bilag I er blevet anvendt korrekt, såfremt fabrikanten har valgt at anvende de løsninger, der er nævnt heri

4.4. 

foretage eller lade foretage de nødvendige undersøgelser og afprøvninger til at kontrollere, at fabrikantens løsninger opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav, såfremt fabrikanten ikke har anvendt de løsninger, der er omhandlet i de relevante harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer for kravene i bilag I

4.5. 

aftale med fabrikanten, hvor undersøgelserne og afprøvningerne skal foretages.

5. Det bemyndigede organ udarbejder en evalueringsrapport om aktiviteterne udført i overensstemmelse med punkt 4 og resultatet af disse. Uden at dette berører det bemyndigede organs ansvar over for de bemyndigende myndigheder, offentliggør det bemyndigede organ ikke indholdet af denne rapport, hverken helt eller delvist, uden fabrikantens samtykke.

6. Hvor typen og sårbarhedshåndteringsprocesserne opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, udsteder det bemyndigede organ en EU-typeafprøvningsattest til fabrikanten. Attesten skal indeholde fabrikantens navn og adresse, undersøgelsens konklusioner, eventuelle betingelser for attestens gyldighed og de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den godkendte type og sårbarhedshåndteringsprocesserne. Attesten kan have et eller flere bilag.

Attesten og bilagene dertil skal indeholde alle relevante oplysninger for at gøre det muligt at vurdere, om fremstillede eller udviklede produkter med digitale elementer er i overensstemmelse med den undersøgte type og de undersøgte sårbarhedshåndteringsprocesser, og at foretage kontrol under brug.

Hvor typen og sårbarhedshåndteringsprocesserne ikke opfylder de relevante væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, afviser det bemyndigede organ at udstede en EU-typeafprøvningsattest og oplyser ansøgeren herom med en detaljeret begrundelse for afslaget.

7. Det bemyndigede organ holder sig ajour med eventuelle ændringer i det generelt anerkendte aktuelle tekniske niveau, som tyder på, at den godkendte type og sårbarhedshåndteringsprocesserne måske ikke længere opfylder de relevante væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, og beslutter, om sådanne ændringer kræver yderligere undersøgelser. I bekræftende fald underretter det bemyndigede organ fabrikanten herom.

Fabrikanten underretter det bemyndigede organ, som opbevarer den tekniske dokumentation vedrørende EU-typeafprøvningsattesten, om enhver ændring af den godkendte type og sårbarhedshåndteringsprocesserne, som kan påvirke overensstemmelsen med de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I eller betingelserne for attestens gyldighed. Sådanne ændringer kræver en tillægsgodkendelse i form af en tilføjelse til den oprindelige EU-typeafprøvningsattest.

8. Det bemyndigede organ aflægger regelmæssigt kontrolbesøg for at sikre, at sårbarhedshåndteringsprocesserne som fastsat i bilag I, del II, gennemføres på passende vis.

9. Hvert bemyndiget organ oplyser dets bemyndigende myndigheder om de EU-typeafprøvningsattester og tillæg hertil, som det har udstedt eller trukket tilbage, og stiller med jævne mellemrum eller efter anmodning listen over attester og eventuelle tillæg hertil, der er blevet afvist, suspenderet eller på anden måde begrænset, til rådighed for dets bemyndigende myndigheder

Hvert bemyndiget organ oplyser de øvrige bemyndigede organer om de EU-typeafprøvningsattester og tillæg hertil, som det har afvist, trukket tilbage, suspenderet eller på anden måde begrænset, og, efter anmodning, om attester og tillæg hertil, som det har udstedt.

Kommissionen, medlemsstaterne og de øvrige bemyndigede organer kan efter anmodning få en kopi af EU-typeafprøvningsattesterne og eventuelle tillæg hertil. Efter anmodning kan Kommissionen og medlemsstaterne få en kopi af den tekniske dokumentation og resultaterne af de undersøgelser, som det bemyndigede organ har foretaget. Det bemyndigede organ opbevarer en kopi af EU-typeafprøvningsattesten, bilagene og tillæggene hertil samt den tekniske dokumentation, herunder den dokumentation, som fabrikanten har indgivet, indtil udløbet af attestens gyldighedsperiode.

10. Fabrikanten opbevarer en kopi af EU-typeafprøvningsattesten, bilagene og tillæggene hertil samt den tekniske dokumentation, så disse dokumenter står til rådighed for de nationale myndigheder i ti år efter, at produktet med digitale elementer er blevet bragt i omsætning, eller i supportperioden, alt efter hvilket tidsrum der er længst.

11. Fabrikantens bemyndigede repræsentant kan indgive den i punkt 3 omhandlede ansøgning og opfylde de i punkt 7 og 10 omhandlede forpligtelser, forudsat at de relevante forpligtelser er angivet i fuldmagten.

Del III Typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol (baseret på modul C)

1. Typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol er den del af overensstemmelsesvurderingsproceduren, hvorved fabrikanten opfylder forpligtelser i denne dels punkt 2 og 3 og sikrer og erklærer, at produkterne med digitale elementer er i overensstemmelse med den type, der er beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten, og opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del I, og at fabrikanten opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del II.

2. Produktion

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at det ved produktionen og overvågningen heraf sikres, at de fremstillede produkter med digitale elementer er i overensstemmelse med den godkendte type beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten og opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del I, og sikrer, at fabrikanten opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del II.

3. Overensstemmelsesmærkning og overensstemmelseserklæring

3.1. 

Fabrikanten anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt med digitale elementer, som er i overensstemmelse med typen beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten, og som opfylder de relevante krav i denne forordning.

3.2. 

Fabrikanten udarbejder en skriftlig overensstemmelseserklæring for hver produktmodel og opbevarer den, så den står til rådighed for de nationale myndigheder i ti år efter, at produktet med digitale elementer er blevet bragt i omsætning, eller i supportperioden, alt efter hvilket tidsrum der er længst. Det skal af overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken produktmodel den vedrører. Et eksemplar af overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder.

4. Bemyndiget repræsentant

Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 3 kan opfyldes af dennes bemyndigede repræsentant på fabrikantens vegne og ansvar, forudsat at de relevante forpligtelser er angivet i fuldmagten.

Del IV Overensstemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring (baseret på modul H)

1. Overensstemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvorved fabrikanten opfylder forpligtelserne i denne dels punkt 2 og 5 og på eget eksklusive ansvar sikrer og erklærer, at de pågældende produkter med digitale elementer eller produktkategorier opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del I, og at de sårbarhedshåndteringsprocesser, som fabrikanten har indført, opfylder kravene i bilag I, del II.

2. Design, udvikling, produktion og håndtering af sårbarheder i produkter med digitale elementer

Fabrikanten skal ved design, udvikling og endelig produktinspektion og -afprøvning af de pågældende produkter med digitale elementer og ved håndtering af sårbarheder anvende et godkendt kvalitetsstyringssystem som angivet i punkt 3, sikre dets effektivitet i hele supportperioden og være underlagt overvågning som angivet i punkt 4.

3. Kvalitetsstyringssystem

3.1. 

Fabrikanten indgiver en ansøgning om vurdering af kvalitetsstyringssystemet for de pågældende produkter med digitale elementer til et bemyndiget organ efter eget valg.

Ansøgningen skal indeholde:

a) 

fabrikantens navn og adresse samt, hvis ansøgningen indgives af den bemyndigede repræsentant, denne bemyndigede repræsentants navn og adresse

b) 

den tekniske dokumentation for en model af hver kategori af produkter med digitale elementer, der påtænkes fremstillet eller udviklet. Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde de elementer, der er anført i bilag VII

c) 

dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet, og

d) 

en skriftlig erklæring om, at samme ansøgning ikke er blevet indgivet til et andet bemyndiget organ.

3.2. 

Kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at produkterne med digitale elementer opfylder de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del I, og at de sårbarhedshåndteringsprocesser, som fabrikanten har indført, opfylder kravene i bilag I, del II.

Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i form af skriftlige politikker, procedurer og anvisninger. Dokumentationen vedrørende kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registreringer fortolkes ens.

Den skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:

a) 

kvalitetsmålsætningerne og organisationsstrukturerne samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til design, udvikling, fremstilling, produktkvalitet og håndtering af sårbarheder

b) 

de tekniske design- og udviklingsspecifikationer, herunder standarder, som vil blive anvendt, og, hvor de relevante harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer ikke vil blive anvendt fuldt ud, de metoder, der vil blive anvendt til at sikre, at de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del I, der gælder for produkterne med digitale elementer, vil blive opfyldt

c) 

de proceduremæssige specifikationer, herunder standarder, som vil blive anvendt, og, hvor de relevante harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer ikke vil blive anvendt fuldt ud, de metoder, der vil blive anvendt til at sikre, at de væsentlige cybersikkerhedskrav i bilag I, del II, der gælder for fabrikanten, vil blive opfyldt

d) 

de teknikker og processer og systematiske foranstaltninger til design- og udviklingskontrol og -verifikation, der vil blive anvendt ved design og udvikling af produkter med digitale elementer, der henhører under den pågældende produktkategori

e) 

de teknikker, fremgangsmåder og systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt ved produktion, kvalitetskontrol og kvalitetssikring

f) 

de undersøgelser og afprøvninger, der skal udføres før, under og efter produktionen, og den hyppighed, hvormed dette sker

g) 

kvalitetsregistreringerne såsom inspektionsrapporter og afprøvningsdata, kalibreringsdata og rapporter vedrørende det berørte personales kvalifikationer

h) 

metoderne til kontrol af, at den krævede design- og produktkvalitet er opnået, og at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt.

3.3. 

Det bemyndigede organ vurderer kvalitetsstyringssystemet for at fastslå, om det opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav.

De elementer i kvalitetsstyringssystemet, som overholder de relevante specifikationer i den nationale standard, der gennemfører den relevante harmoniserede standard eller tekniske specifikation, skal af det bemyndigede organ anses for at opfylde kravene.

Ud over erfaring med kvalitetsstyringssystemer skal kontrolholdet have mindst ét medlem med erfaring i vurdering på det relevante produktområde og inden for den pågældende produktteknologi og have viden om de gældende krav i denne forordning. Kontrollen skal indbefatte et besøg på fabrikantens eventuelle anlæg. Kontrolholdet skal gennemgå den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 3.1, litra b), med henblik på at kontrollere fabrikantens evne til at fastslå de relevante krav i denne forordning og foretage de nødvendige undersøgelser for at sikre, at produktet med digitale elementer overholder disse krav.

Afgørelsen meddeles fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant.

Meddelelsen skal indeholde resultaterne af kontrollen og begrundelsen for afgørelsen.

3.4. 

Fabrikanten forpligter sig til at opfylde de forpligtelser, der stammer fra kvalitetsstyringssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.

3.5. 

Fabrikanten underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, om enhver påtænkt ændring af systemet.

Det bemyndigede organ evaluerer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetsstyringssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.

Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten sin afgørelse. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og en begrundelse for afgørelsen.

4. Overvågning under det bemyndigede organs ansvar

4.1. 

Formålet med overvågningen er at sikre, at fabrikanten behørigt opfylder de forpligtelser der stammer fra det godkendte kvalitetssystem.

4.2. 

Fabrikanten skal med henblik på kontrol give det bemyndigede organ adgang til design-, udviklings-, produktions-, inspektions-, afprøvnings- og lagerfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, navnlig:

a) 

dokumentation om kvalitetsstyringssystemet

b) 

kvalitetsregistreringer som fastsat i konstruktionsdelen af kvalitetsstyringssystemet, herunder resultater af analyser, beregninger og afprøvninger

c) 

kvalitetsregistreringer som fastsat i produktionsdelen af kvalitetsstyringssystemet såsom inspektionsrapporter og afprøvningsdata, kalibreringsdata og rapporter om personalets kvalifikationer.

4.3. 

Det bemyndigede organ aflægger jævnligt kontrolbesøg for at sikre, at fabrikanten opretholder og anvender kvalitetsstyringssystemet, og det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten.

5. Overensstemmelsesmærkning og overensstemmelseserklæring

5.1. 

Fabrikanten anbringer CE-mærkningen, og på det i punkt 3.1 omhandlede bemyndigede organs ansvar dette organs identifikationsnummer på hvert produkt med digitale elementer, som opfylder kravene i bilag I, del I.

5.2. 

Fabrikanten udarbejder en skriftlig overensstemmelseserklæring for hver produktmodel og opbevarer den, så den står til rådighed for de nationale myndigheder i ti år efter, at produktet med digitale elementer er blevet bragt i omsætning, eller i supportperioden, alt efter hvilket tidsrum der er længst. Det skal af overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken produktmodel den vedrører.

Et eksemplar af overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder.

6. Fabrikanten skal, i mindst ti år efter at produktet med digitale elementer er blevet bragt i omsætning, eller i supportperioden, alt efter hvilket tidsrum der er længst, kunne forelægge de nationale myndigheder:

a) 

den i punkt 3.1 omhandlede tekniske dokumentation

b) 

den i punkt 3.1 omhandlede dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet

c) 

de i punkt 3.5 omhandlede ændringer som godkendt

d) 

de i punkt 3.5 og 4.3 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.

7. Hvert bemyndiget organ skal underrette sine bemyndigende myndigheder om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetsstyringssystemer og med jævne mellemrum eller efter anmodning stille en fortegnelse over afviste, suspenderede eller på anden måde begrænsede godkendelser af kvalitetsstyringssystemer til rådighed for sine bemyndigende myndigheder.

Hvert bemyndiget organ skal underrette de øvrige bemyndigede organer om afviste, suspenderede eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetsstyringssystemer og, efter anmodning, om udstedte godkendelser af kvalitetsstyringssystemer.

8. Bemyndiget repræsentant

Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 3.1, 3.5, 5 og 6 kan opfyldes af den bemyndigede repræsentant på fabrikantens vegne og ansvar, forudsat at de relevante forpligtelser er angivet i fuldmagten.

Der er fremsat en erklæring/erklæringer vedrørende denne retsakt, og den kan findes i EUT C, C/2024/6786, 20.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6786/oj.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav

Linkede sager