+Artikel 104 Indregning i handelsbeholdningen
---+Artikel 104 1.
---+Artikel 104 2.
---+Artikel 104 3.
---+Artikel 104 4.
---+Artikel 104 5.
---+Artikel 104 6.
---+Artikel 104 7.
---+Artikel 104 8.
---+Artikel 104 9.

Artikel 104 Indregning i handelsbeholdningen

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 104 1.
Et institut skal have klart definerede politikker og procedurer for fastlæggelse af, hvilke positioner der skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af dets kapitalgrundlagskrav, i overensstemmelse med artikel 102 og nærværende artikel og under hensyntagen til dets risikostyringskapacitet og -praksis. Et institut dokumenterer i fuldt omfang, at det overholder disse politikker og procedurer, underkaster dem intern revision mindst én gang om året og stiller resultaterne af denne revision til rådighed for de kompetente myndigheder.

Et institut skal råde over en uafhængig risikokontrolfunktion, der løbende vurderer, hvorvidt dets instrumenter er korrekt henført til handelsbeholdningen eller uden for handelsbeholdningen.

Artikel 104 2.

Institutter henfører positioner i følgende instrumenter til handelsbeholdningen:

a) 

instrumenter, der opfylder kriterierne i artikel 325, stk. 6, 7 og 8, for indregning i den alternative korrelationshandelsportefølje (ACTP)

b) 

instrumenter, der ville resultere i en kort nettokredit- eller en kort nettoaktieposition uden for handelsbeholdningen, med undtagelse af instituttets egne passiver, medmindre sådanne positioner opfylder kriterierne i litra e)

c) 

instrumenter, der følger af tegningstilsagn for værdipapirer, når disse tegningstilsagn kun vedrører værdipapirer, som instituttet forventes at købe på afviklingsdatoen

d) 

instrumenter, der utvetydigt er klassificeret som havende et handelsformål i henhold til de regnskabsregler, der gælder for instituttet

e) 

instrumenter, der følger af market making-aktiviteter

f) 

positioner, der besiddes med handelshensigt i CIU'er, forudsat at disse CIU'er opfylder mindst én af betingelserne i stk. 8

g) 

noterede aktier

h) 

handelsrelaterede værdipapirfinansieringstransaktioner

i) 

optioner eller andre derivater, der er indbygget i instituttets egne passiver uden for handelsbeholdningen, som vedrører kredit- eller aktierisiko.

Med henblik på første afsnit, litra b), har et institut en kort nettoaktieposition, hvis et fald i aktiekursen giver instituttet en gevinst. Et institut har en kort nettokreditposition, hvis en stigning i kreditspændet eller en forringelse af kreditværdigheden af udstederen eller gruppen af udstedere giver instituttet en gevinst. Institutterne overvåger kontinuerligt, hvorvidt instrumenter resulterer i en kort nettokredit- eller en kort nettoaktieposition uden for handelsbeholdningen.

Med henblik på første afsnit, litra i), adskiller et institut den indbyggede option eller det andet derivat fra sit eget passiv uden for handelsbeholdningen, som vedrører kreditrisiko eller aktierisiko. Det henfører den indbyggede option eller det andet derivat til handelsbeholdningen og lader sit eget passiv forblive uden for handelsbeholdningen. Hvis det som følge af instrumentets karakter ikke er muligt at opdele det, henfører et institut hele instrumentet til handelsbeholdningen. I så fald skal det behørigt dokumentere begrundelsen for anvendelsen af denne behandling.

Artikel 104 3.

Institutter henfører ikke positioner i følgende instrumenter til handelsbeholdningen:

a) 

instrumenter udpeget til securitiseringswarehousing

b) 

instrumenter relateret til besiddelser af fast ejendom

c) 

unoterede aktier

d) 

instrumenter relateret til detail- og SMV-kredit

e) 

positioner i andre CIU'er end dem, der er omhandlet i stk. 2, litra f)

f) 

derivatkontrakter og CIU'er med ét eller flere af de underliggende instrumenter, der er omhandlet i dette stykkes litra a)-d)

g) 

instrumenter, der besiddes med henblik på at afdække en bestemt risiko i forbindelse med én eller flere positioner i et instrument omhandlet i dette stykkes litra a)-f), h) og i)

h) 

instituttets egne passiver, medmindre sådanne instrumenter opfylder kriterierne i stk. 2, litra e), eller kriterierne i stk. 2, tredje afsnit

i) 

instrumenter i hedgefonde.

Artikel 104 4.
Uanset stk. 2 kan et institut lade en position i et instrument omhandlet i litra d)-i) i nævnte stykke indgå uden for handelsbeholdningen med forbehold af sin kompetente myndigheds godkendelse. Den kompetente myndighed giver sin godkendelse, hvis instituttet over for sin kompetente myndighed på tilfredsstillende vis har godtgjort, at positionen ikke besiddes med handelshensigt og ikke afdækker positioner, der besiddes med handelshensigt.
Artikel 104 5.
Uanset stk. 3 kan et institut lade en position i et instrument omhandlet i nævnte stykkes litra i) indgå i handelsbeholdningen med forbehold af sin kompetente myndigheds godkendelse. Den kompetente myndighed giver sin godkendelse, hvis instituttet over for sin kompetente myndighed på tilfredsstillende vis har godtgjort, at positionen besiddes med handelshensigt eller afdækker positioner, der besiddes med handelshensigt, og at instituttet opfylder mindst én af betingelserne i stk. 8 for den pågældende position.
Artikel 104 6.
Hvis et institut har ladet en position i et andet instrument end de instrumenter, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) eller c), indgå i handelsbeholdningen, kan instituttets kompetente myndighed anmode instituttet om at fremlægge dokumentation for, at dette er berettiget. Hvis instituttet ikke fremlægger passende dokumentation, kan instituttets kompetente myndighed kræve, at det flytter positionen uden for handelsbeholdningen.
Artikel 104 7.
Hvis et institut har ladet en position i et andet instrument end de instrumenter, der er omhandlet i stk. 3, indgå uden for handelsbeholdningen, kan instituttets kompetente myndighed anmode instituttet om at fremlægge dokumentation for, at dette er berettiget. Hvis instituttet ikke fremlægger passende dokumentation, kan instituttets kompetente myndighed kræve, at det flytter positionen til handelsbeholdningen.
Artikel 104 8.

Et institut skal lade en position i en CIU, som ikke er en af de i stk. 3, litra f), omhandlede positioner, og som besiddes med handelshensigt, indgå i handelsbeholdningen, hvis instituttet opfylder en af følgende betingelser:

a) 

Instituttet kan indhente tilstrækkelige oplysninger om CIU'ens enkelte underliggende eksponeringer.

b) 

Instituttet kan ikke indhente tilstrækkelige oplysninger om CIU'ens enkelte underliggende eksponeringer, men instituttet har kendskab til indholdet af CIU'ens mandat og kan indhente daglige kursnoteringer for CIU'en.

Artikel 104 9.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere den proces, som institutter skal anvende til at beregne og overvåge korte nettokredit- eller korte nettoaktiepositioner uden for handelsbeholdningen, jf. stk. 2, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2027.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav