Artikel 166 Erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker, regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder samt detaileksponeringer

Medmindre andet er anført, skal værdien af eksponeringer vedrørende balanceførte poster være den regnskabsmæssige værdi uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer.

Når institutterne anvender rammeaftaler om netting i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, beregnes eksponeringsværdien i overensstemmelse med kapitel 4 eller 6.

Med henblik på beregning af eksponeringsværdien af balanceført netting af udlån og indskud anvende de metoder, der er omhandlet i kapitel 4.

Eksponeringsværdien for leasingkontrakter svarer til de diskonterede minimumsleasingindbetalinger. Minimumsleasingindbetalinger omfatter betalinger, som leasingtageren betaler eller har pligt til at betale i løbet af leasingkontraktens løbetid, og enhver købsoption (dvs. hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker). Hvis en anden part end leasingtager kan være forpligtet til at erlægge en betaling i relation til restværdien af det leasede aktiv, og såfremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel 201 for udbydere af kreditafdækningsaftaler samt kravene til godkendelse af andre former for garantier som omhandlet i artikel 213, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning i henhold til kapitel 4.

For alle kontrakter, der er opført i bilag II, fastsættes eksponeringsværdien efter de metoder, der er beskrevet i kapitel 6, uden hensyn til eventuelle kreditrisikojusteringer.

Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb vedrørende erhvervede fordringer fastsættes eksponeringsværdien til værdien i henhold til stk. 1 fratrukket kapitalgrundlagskrav vedrørende udvandingsrisici forud for kreditrisikoreduktion.

Når en eksponering har form af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlån- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner, svarer eksponeringsværdien til værdien af værdipapirerne eller råvarerne beregnet i overensstemmelse med artikel 24. Anvendes den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, skal eksponeringsværdien som fastsat i den nævnte artikel forhøjes med den volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller råvarer. Eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med kapitel 6 eller artikel 220, stk. 2.

Eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, som ikke er kontrakter som anført i bilag II, beregnes ved hjælp af enten IRB-CCF eller SA-CCF'er i overensstemmelse med denne artikels stk. 8a og 8b og artikel 151, stk. 8.

For en eksponering, for hvilken et institut ikke har fået tilladelse til at anvende IRB-CCF, er den gældende CCF den SA-CCF, der er fastsat i kapitel 2 for de samme typer poster som fastsat i artikel 111. Det beløb, som SA-CCF'en skal anvendes på, er det laveste af værdien af det forpligtede, men ikketrukne beløb, og den værdi, der afspejler en eventuel begrænsning af facilitetens tilgængelighed, herunder eksistensen af en øvre grænse for det potentielle lånebeløb, som er knyttet til låntagerens indberettede pengestrømme. Hvis en facilitet er begrænset på denne måde, skal instituttet have tilstrækkelige procedurer for overvågning og styring af kreditlinjen til at støtte eksistensen af denne begrænsning.

Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvender institutter, der opfylder kravene for anvendelse af IRB-CCF som anført i afdeling 6, IRB-CCF for eksponeringer, der opstår som følge af uudnyttede revolverende tilsagn, der behandles efter IRB-metoden, forudsat at disse eksponeringer ikke ville være omfattet af en SA-CCF på 100 % efter standardmetoden. SA-CCF'er anvendes til:

Med henblik på denne artikel anses et tilsagn for at være »revolverende«, hvis det giver en låntager mulighed for at opnå et lån, hvor låntageren har fleksibilitet til at beslutte, hvor ofte der skal hæves midler fra lånet, og med hvilke intervaller, således at låntageren kan trække på, tilbagebetale og på ny trække på lån, der er ydet til vedkommende. Kontraktlige ordninger, der tillader førtidige tilbagebetalinger og efterfølgende fornyet træk på disse tilbagebetalte beløb, betragtes som revolverende.

Når IRB-CCF anvendes udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab i forbindelse med andre eksponeringer, der opstår som følge af revolverende tilsagn, end eksponeringer henført til eksponeringsklassen i overensstemmelse med artikel 147, stk. 2, litra a), navnlig i henhold til artikel 153, stk. 1, artikel 157 og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må den eksponeringsværdi for hver eksponering, der anvendes som input i formlerne for det risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, ikke være mindre end summen af:

Summen af litra a) og b) benævnes »CCF-inputgulvet«.

Er en forpligtelse knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to konverteringsfaktorer, der gælder for det enkelte tilsagn.