+55. Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet …
|
55. Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet …
Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet sikrer med forbehold af bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 524/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 620/2014, at de som minimum på en forholdsmæssig måde og i fyldestgørende omfang udveksler oplysninger om følgende: - a. interne og, hvis disponible, eksterne revisionsrapporter og instituttets interne risikorapporter om filialens position inden for instituttet samt om risici taget af instituttet via den særligt væsentlige filial
- b. likviditetsrapporter fra instituttet indsamlet i overensstemmelse med artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013
- c. enhver relevant oplysning, som enten den kompetente myndighed i hjemlandet eller værtslandet har indhentet fra instituttet i forbindelse med udarbejdelsen af risikovurderingen for filialen i overensstemmelse med afsnit 5.1 i disse retningslinjer
- d. rapporter, der sammenfatter resultaterne af kontroller på stedet i eller undersøgelsesbesøg hos filialen, foretaget af enten den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed i hjemlandet i overensstemmelse med afsnit 5.3 i disse retningslinjer med fokus på filialens position inden for koncernen og på risici taget af instituttet via den særligt væsentlige filial
- e. information om filialspecifikke tilsyn eller andre foranstaltninger, udført eller planlagt af den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed i hjemlandet (se også afsnit 5.5)
- f. eventuelle forsigtighedsforanstaltninger taget af den kompetente myndighed på grundlag af artikel 43 i direktiv 2013/36/EU og foranstaltninger baseret på artikel 50, stk. 4, i samme direktiv (se også afsnit 5.5)
- g. information om kommende større ændringer, der påvirker filialen, såsom ændringer i instituttets IT-system eller forretningsmodel samt relevante ordninger vedrørende forretningsnødplaner og beredskabsplaner
- h. information om operationelle hændelser, herunder substantielle fejl eller afbrydelser i ydelser leveret til kunder, i betalingssystemer eller IT-systemer, i det omfang de er relevante for filialen, herunder cyber- eller informationssikkerhedsangreb og -trusler samt forstyrrelser eller fejl, der skader eller udgør en risiko for filialens kapacitet til at videreføre sine aktiviteter eller opfylde sine forpligtelser som leverandør af betalingssystemer og betalingsydelser
- i. information om strategier eller forretningsplaner vedrørende filialens fremtidige operationer, herunder, men ikke begrænset til, udbud af væsentlige, nye produkter eller ydelser, der ikke er omfattet af artikel 39 i direktiv 2013/36/EU
- j. dokumentation, der udarbejdes på grund af anvendelsen af artikel 143, 151, stk. 4 og 9, samt artikel 283, 312 og 363 i forordning (EU) nr. 575/2013
- k. information af relevans for vurderingen af koncernens genopretningsplan eller instituttets plan.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|