+5.4 Nødvendige oplysninger for tilsynet med særligt væsentlige filialer
---+53. Med forbehold af bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 524/2014 og …
---+54. Når den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i hjemlandet og …
---+55. Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet …
---+56. Disse oplysninger skal udveksles rettidigt og foreligge i enten skriftlig eller elektronisk …
---+57. I likviditetsstresssituationer underretter de kompetente myndigheder hinanden i …

5.4 Nødvendige oplysninger for tilsynet med særligt væsentlige filialer

5.4 Nødvendige oplysninger for tilsynet med særligt væsentlige filialer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
53. Med forbehold af bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 524/2014 og …

Med forbehold af bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 524/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 620/2014 sikrer den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet, der er involveret i tilsynet med særligt væsentlige filialer, at de enten på eget initiativ eller efter anmodning udveksler alle oplysninger af relevans for koncernen, instituttet eller filialen. Oplysningerne skal være fyldestgørende, nøjagtige og relevante for et effektivt og efficient tilsyn med filialen som fastlagt i disse retningslinjer.

54. Når den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i hjemlandet og …

Når den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet vurderer relevansen af en bestemt oplysning eller sæt af oplysninger, så er vurderingen både proportional og risikobaseret for at foregribe denne eller disse oplysningers virkning på følgende:

  • a. filialens aktiviteter
  • b. ledelse og organisation i filialen, instituttet eller koncernen som helhed
  • c. den potentielle virkning på den finansielle stabilitet i enhver medlemsstat, herunder den, hvori filialen opererer
  • d. oplysningernes potentielle relevans for værtslandets kompetente myndigheds beslutning vedrørende håndhævelsen af samfundets interesser i relation til filialen, aktiviteterne i værtslandet samt
  • e. den potentielle virkning af risici taget af instituttet via den særligt væsentlige filial på instituttet og dets levedygtighed.
55. Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet …

Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet sikrer med forbehold af bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 524/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 620/2014, at de som minimum på en forholdsmæssig måde og i fyldestgørende omfang udveksler oplysninger om følgende:

  • a. interne og, hvis disponible, eksterne revisionsrapporter og instituttets interne risikorapporter om filialens position inden for instituttet samt om risici taget af instituttet via den særligt væsentlige filial
  • b. likviditetsrapporter fra instituttet indsamlet i overensstemmelse med artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013
  • c. enhver relevant oplysning, som enten den kompetente myndighed i hjemlandet eller værtslandet har indhentet fra instituttet i forbindelse med udarbejdelsen af risikovurderingen for filialen i overensstemmelse med afsnit 5.1 i disse retningslinjer
  • d. rapporter, der sammenfatter resultaterne af kontroller på stedet i eller undersøgelsesbesøg hos filialen, foretaget af enten den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed i hjemlandet i overensstemmelse med afsnit 5.3 i disse retningslinjer med fokus på filialens position inden for koncernen og på risici taget af instituttet via den særligt væsentlige filial
  • e. information om filialspecifikke tilsyn eller andre foranstaltninger, udført eller planlagt af den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed i hjemlandet (se også afsnit 5.5)
  • f. eventuelle forsigtighedsforanstaltninger taget af den kompetente myndighed på grundlag af artikel 43 i direktiv 2013/36/EU og foranstaltninger baseret på artikel 50, stk. 4, i samme direktiv (se også afsnit 5.5)
  • g. information om kommende større ændringer, der påvirker filialen, såsom ændringer i instituttets IT-system eller forretningsmodel samt relevante ordninger vedrørende forretningsnødplaner og beredskabsplaner
  • h. information om operationelle hændelser, herunder substantielle fejl eller afbrydelser i ydelser leveret til kunder, i betalingssystemer eller IT-systemer, i det omfang de er relevante for filialen, herunder cyber- eller informationssikkerhedsangreb og -trusler samt forstyrrelser eller fejl, der skader eller udgør en risiko for filialens kapacitet til at videreføre sine aktiviteter eller opfylde sine forpligtelser som leverandør af betalingssystemer og betalingsydelser
  • i. information om strategier eller forretningsplaner vedrørende filialens fremtidige operationer, herunder, men ikke begrænset til, udbud af væsentlige, nye produkter eller ydelser, der ikke er omfattet af artikel 39 i direktiv 2013/36/EU
  • j. dokumentation, der udarbejdes på grund af anvendelsen af artikel 143, 151, stk. 4 og 9, samt artikel 283, 312 og 363 i forordning (EU) nr. 575/2013
  • k. information af relevans for vurderingen af koncernens genopretningsplan eller instituttets plan.
56. Disse oplysninger skal udveksles rettidigt og foreligge i enten skriftlig eller elektronisk …

Disse oplysninger skal udveksles rettidigt og foreligge i enten skriftlig eller elektronisk form, så vidt muligt under anvendelse af sikre kommunikationsmidler, der letter udførelsen af de relevante tilsynsopgaver på en effektiv, efficient måde.

57. I likviditetsstresssituationer underretter de kompetente myndigheder hinanden i …

I likviditetsstresssituationer underretter de kompetente myndigheder hinanden i overensstemmelse med kravene i artikel 17 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 524/2014 og efter proceduren i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 620/2014. I forbindelse med fremsendelsen af de oplysninger, der er præciseret i artikel 17, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 524/2014, forklarer den kompetente myndighed stressets forventede indvirkning på instituttets likviditet og oplyser om de senest tilgængelige likviditetsratioer i den nationale valuta i instituttets hjemland samt i alle andre valutaer, der er væsentlige for instituttet.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/