27. Ved kalibreringen af sættet af indikatorer bør instituttet tage følgende i betragtning: a. Den …

Ved kalibreringen af sættet af indikatorer bør instituttet tage følgende i betragtning:

• a. Den overordnede genopretningskapacitet for disponible genopretningsmodeller: Institutter med en mere begrænset overordnet genopretningskapacitet bør overveje en tidligere overskridelse af indikatorer i genopretningsplanen for at maksimere chancerne for vellykket gennemførelse af deres mere begrænsede muligheder for genopretningstiltag.
• b. Tidsrammen for og kompleksiteten i forbindelse med gennemførelsen af genopretningstiltagene under hensyn til ledelsesordninger, nødvendige lovgivningsmæssige godkendelser i alle relevante jurisdiktioner og potentielle operationelle hindringer for gennemførelsen. Institutter, som er afhængige af tiltag, der er mere komplekse at udføre, og som sandsynligvis vil tage længere tid at gennemføre, bør have indikatorerne kalibreret i overensstemmelse hermed på en mere forsigtig måde for at have mulighed for tidlig varsling.
• c. På hvilket stadium af krisen kan genopretningstiltaget realistisk anvendes effektivt. Når instituttet overvejer dette aspekt, bør det tage højde for, at det for nogle typer af tiltag kan være nemmere at opnå den fulde fordel ved tidlig gennemførelse end i en senere fase af stresssituationen. F.eks. bør et institut i tilfælde af genopretningstiltaget "skaffe kapital på markedet" overveje, om og hvornår dette realistisk kan ske. Institutter bør erkende, at det kan blive sværere at rejse ekstern kapital, jo tættere instituttet kommer på at overskride sine kapitalkrav.
• d. Tempoet for forværringen i en krise. Institutter bør erkende, at selv om tempoet for forværringen i sidste ende vil afhænge af de specifikke omstændigheder ved krisen, kan specifikke institutters profiler, herunder men ikke begrænset til institutter med en mindre diversificeret forretningsmodel samt andre individuelle forhold, resultere i en hurtigere forværring af instituttets finansielle stilling og dermed kortere tid til at gennemføre genopretningstiltag. Institutterne bør derfor også overveje at bruge indikatorer, der viser forværring over tid, for at afdække situationer, hvor der opstår en hurtig og væsentlig forværring af et instituts finansielle stilling (f.eks. kapital). Desuden bør overvågning af ændringen i et parameter overvejes, hvis det er vanskeligt at definere et enkelt tidspunkt, hvor eskalering er nødvendig.
• e. Instituttets risikostyringsramme (herunder ICAAP) og risikovillighedsramme. Et institut bør sikre, at kalibreringen af genopretningsplanens indikatorer er i overensstemmelse med dets risikostyrings- og risikovillighedsramme (f.eks. ramme for tidlig varsling, nødplaner og driftskontinuitetsplaner).

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/