Status for disse fælles retningslinjer

I henhold til den sektorspecifikke lovgivning bør de kompetente myndigheder gennemføre disse fælles retningslinjer i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet⁴ .

(¹ ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/36/oj).

(² ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (omarbejdning) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1), ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/138/oj).

(³ ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/575/oj).

(⁴ ) Da disse retningslinjer er rettet til de kompetente myndigheder, bør anvendelsen af proportionalitet følge de proportionalitetskrav, der er fastlagt i den sektorspecifikke lovgivning.

De kompetente myndigheder bør tage alle ESG-risici og deres potentielle udvikling i betragtning, når de tilrettelægger deres ramme for tilsynsmæssige stresstest, og løbende vurdere relevansen af ESG-risici i forhold til denne ramme, navnlig i takt med, at dækningen gradvist udvides til at omfatte andre ESG-faktorer. De kompetente myndigheder bør klart definere formålet med ESG-stresstest og herunder tage højde for to hovedtyper af stresstestøvelser:

• ▪ test af robustheden af kapital- og likviditetspositionen samt de finansielle enheders tabsabsorberingsevne i lyset af økonomiske og finansielle chok forbundet med alle væsentlige risici, herunder ESG-risici, på kort sigt (f.eks. op til fem år)
• ▪ test af de finansielle enheders strategiers og forretningsmodellers modstandsdygtighed over for en række ESG-relaterede scenarier på langt sigt (mindst ti år⁵ ).

Væsentlighedsvurdering