skal de kompetente myndigheder kontrollere, hvordan instituttet vælger den estimator, som det anvender, og den analyse, der er foretaget for at understøtte dette valg
b)
skal de kompetente myndigheder kontrollere, om estimatoren for expected shortfall svarer til enten integralet af estimatoren for value-at-risk-værdierne, jf. artikel 325bf i forordning (EU) nr. 575/2013, forstået som en funktion af halesandsynligheden fra nul til én fratrukket det relevante konfidensniveau og divideret med én fratrukket det relevante konfidensniveau, eller til et mere konservativt valg
c)
kan de kompetente myndigheder sammenholde de af instituttet anvendte estimatorer for value-at-risk og expected shortfall med estimatorerne i tabel 1.
Tabel 1
Value-at-risk-estimatorer
Expected shortfall-estimatorer
;
hvor:
betegner den i-laveste værdi i det udsnittet , som anvendes til estimeringen, dvs. er det alvorligste tab i et udsnit af resultatopgørelsen og som regel et stort negativt tal
N betegner antallet af værdier i udsnittet
, som anvendes til estimeringen
α betegner halesandsynligheden, dvs. én fratrukket konfidensniveauet
betegner heltalsdelen af et argument
og for expected shortfall, idet det antages , dvs. beregning for et udsnits venstre hale
og for expected shortfall, idet det antages , dvs. mere end ét tab ligger i α-halen af udsnittet af resultatopgørelsen
.
d)
hvis beregningen af risikomålene for expected shortfall er baseret på Monte Carlo-simuleringer, kontrollerer de kompetente myndigheder, om antallet af simuleringer sikrer konvergens hen imod stabile resultater.
Med henblik på litra d) gennemgår de kompetente myndigheder de test, som instituttet har udført for at fastsætte antallet af simuleringer, og de statistiske test, der sikrer, at tilfældighedsegenskaberne for de sekvenser, der anvendes til at generere simuleringen, er passende. Hvis den kompetente myndighed anser disse test for utilstrækkelige, kan den anvende den vurderingsmetode, der er omhandlet i stk. 4.
