▼M1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) ▼B (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)

1.1.

Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover.

1.2.

Raffinering af mineralolie og gas.

1.3.

Produktion af koks.

1.4.

Forgasning, likvefaktion eller pyrolyse af:

2.1.

Ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm.

2.2.

Produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time.

2.3.

Forarbejdning af jernmetaller:

2.4.

Drift af jernmetalstøberier med en produktionskapacitet på over 20 tons om dagen.

2.5.

Forarbejdning af non-ferro-metaller:

2.6.

Behandling af overflader på metaller eller plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvis behandlingskarrenes volumen er på mere end 30 m3.

2.7.

Fremstilling af batterier, bortset fra blot samling af batteridele, med en produktionskapacitet på 15 000 ton battericeller (katode, anode, elektrolyt, separator, kapsel) eller derover om året.

3.1.

Fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid:

3.2.

Udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest.

3.3.

Fremstilling af glas inklusive glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag.

3.4.

Smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag.

3.5.

Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn med:

3.6.

Udvinding, herunder behandling på udvindingsstedet såsom findeling, størrelseskontrol, oparbejdning og opgradering af følgende malme i industrielt omfang:

bauxit, chrom, kobolt, kobber, guld, jern, bly, litium, mangan, nikkel, palladium, platin, tin, wolfram og zink.

4.1.

Fremstilling af organiske kemikalier, som f.eks.:

4.2.

Fremstilling af uorganiske kemikalier som f.eks.:

▼M1

▼B

4.3.

Fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning).

4.4.

Fremstilling af plantebeskyttelsesmidler eller biocider.

4.5.

Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter.

4.6.

Fremstilling af sprængstoffer.

5.1.

Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:

5.2.

Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg:

5.3.

Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons/dag.

5.4.

Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g), i Rådets direktiv 1999/31/EFaf 26. april 1999 om deponering af affald ( 24 ), som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over 25 000 tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald.

5.5.

Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af punkt 5.4, i afventning af en af de i punkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres.

5.6.

Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons.

6.1.

Fremstilling i industrianlæg af:

6.2.

Forudgående forarbejdning (vask, blegning, mercerisering) farvning eller færdigbearbejdning af tekstilfibre eller tekstilstoffer, hvor behandlingskapaciteten er større end 10 tons/dag.

6.3.

Garvning af huder og skind, hvor behandlingskapaciteten for færdige produkter er større end 12 tons/dag.

6.4.

6.5.

Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalske biprodukter, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag.

6.6.

Fremstilling af brint ved elektrolyse af vand, når produktionskapaciteten overstiger 50 tons/dag.

6.7.

Behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretering, påtrykning, påføring af overfladelag, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning, med en forbrugskapacitet med hensyn til opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller mere end 200 tons/år.

6.8.

Fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering.

6.9.

Opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette direktiv med sigte på geologisk lagring i henhold til direktiv 2009/31/EF.

6.10.

Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier, hvor produktionskapaciteten er større end 75 m3/dag, bortset fra behandling udelukkende mod blåsplint.

6.11.

Uafhængigt dreven rensning af spildevand, der ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF, og som udledes af et anlæg under kapitel II.

1.

Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald

2.

Anvendelse af mindre farlige stoffer, herunder andre særligt problematiske stoffer

3.

Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i affald, hvor det er hensigtsmæssigt

4.

Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok

5.

Teknologiske fremskridt, herunder digitale værktøjer, og ændringer i den videnskabelige viden og forståelse

6.

De pågældende emissioners art, virkninger og omfang

7.

Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning

8.

Den tid, der er nødvendig for indførelse af bedst tilgængelig teknik

9.

Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffektiviteten og dekarbonisering

10.

Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede indvirkning på og risiko for miljøet, herunder på biodiversiteten, til et minimum

11.

Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne for miljøet og menneskelig sundhed

12.

Informationer, som offentliggøres af offentlige internationale organisationer.

1.

▼M1

Offentligheden informeres tidligt i en beslutningsproces, eller senest så snart at information med rimelighed kan forelægges, ved offentlige bekendtgørelser og på en webside om følgende:

▼B

2.

Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til følgende inden for passende tidsfrister:

3.

Medlemmerne af den berørte offentlighed har ret til at fremsætte kommentarer og meningstilkendegivelser til den kompetente myndighed, inden der træffes en afgørelse.

4.

Ved den endelige afgørelse skal der tages behørigt hensyn til resultaterne af de konsultationer, der er afholdt i henhold til dette bilag.

5.

Der skal fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, så der er tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at medlemmerne af den berørte offentlighed kan tage informationerne til efterretning og opnå reel deltagelse i de miljøbeslutningsprocedurer, der er omfattet af dette bilag.

1.

Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i ►C5  spildgassen ◄ samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel, 3 % for fyringsanlæg, bortset fra gasturbiner og gasmotorer, der fyres med flydende og gasformigt brændsel og 15 % for gasturbiner og gasmotorer.

2.

Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer

For fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel og er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 drifts timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode gælder en emissionsgrænseværdi for SO2 på 800 mg/Nm3.

For fyringsanlæg, der fyres med flydende brændsel og er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for SO2 på 850 mg/Nm3 for så vidt angår anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 300 MW og på 400 mg/Nm3 for så vidt angår anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 300 MW.

For en del af et fyringsanlæg, der udleder sine ►C5  spildgasser ◄ gennem en eller flere særskilte kanaler i en fælles skorsten, og som ikke er i drift mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, kan der gælde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i ovenstående to afsnit i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse kanaler særskilt.

3.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer

For fyringsanlæg, der fyres med gasser med lav brændværdi fra forgasning af raffinaderirester og er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, gælder en emissionsgrænseværdi for SO2 på 800 mg/Nm3.

4.

Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af NOx fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer

For fyringsanlæg i kemiske anlæg, der anvender flydende produktionsrester som ikke-kommercielt brændstof til eget forbrug med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 500 MW, og som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3.

For fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 500 MW, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 drifts timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3.

For fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, som er godkendt før den 1. juli 1987, og som ikke er i drift i mere end 1 500 drifts timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3.

For fyringsanlæg, der fyres med flydende brændsel med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 400 mg/Nm3.

For en del af et fyringsanlæg, der udleder sine ►C5  spildgasser ◄ gennem en eller flere særskilte kanaler i en fælles skorsten, og som ikke er i drift mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, kan der gælde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i de foregående tre afsnit i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse kanaler særskilt.

5.

For gasturbiner (herunder gasturbiner med kombineret cyklus (CCGT)), der fyres med lette og halvtunge destillater som flydende brændsel, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 90 mg/Nm3 og for CO på 100 mg/Nm3.

Gasturbiner til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 driftstimer om året, er ikke omfattet af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer.

6.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for NOx og CO fra gasfyrede fyringsanlæg

For gasturbiner (herunder CCGT) gælder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er anført i tabellerne i dette punkt, kun ved belastninger på over 70 %.

For gasturbiner (herunder CCGT), som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 150 mg/Nm3, når der fyres med naturgas, og på 200 mg/Nm3, når der fyres med andre gasser eller med flydende brændsel.

For en del af et fyringsanlæg, der udleder sine ►C5  spildgasser ◄ gennem en eller flere særskilte kanaler i en fælles skorsten, og som ikke er i drift mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, kan der gælde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i ovenstående afsnit i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse kanaler særskilt.

Gasturbiner og gasmotorer til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 drifts timer årligt, er ikke omfattet af de i dette punkt fastsatte emissionsgrænseværdier. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer.

7.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer

8.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer

1.

Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i ►C5  spildgassen ◄ samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel, 3 % for andre fyringsanlæg end gasturbiner og gasmotorer, der fyres med flydende og gasformigt brændsel, og 15 % for gasturbiner og gasmotorer.

For gasturbiner med kombineret cyklus og med supplerende fyring kan den kompetente myndighed fastsætte det standardiserede O2-indhold under hensyntagen til det pågældende anlægs særlige egenskaber.

2.

Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer

3.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer

4.

Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af NOx fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer

5.

For gasturbiner (herunder CCGT), som fyres med lette og halvtunge destillater som flydende brændsel, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 50 mg/Nm3 og for CO på 100 mg/Nm3.

Gasturbiner til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 driftstimer om året, er ikke omfattet af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer.

6.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for NOx og CO fra gasfyrede fyringsanlæg

For gasturbiner (herunder CCGT) gælder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er anført i dette punkt, kun ved belastninger på over 70 %.

Gasturbiner og gasmotorer til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 drifts timer årligt, er ikke omfattet af de i dette punkt fastsatte emissionsgrænseværdier. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer.

7.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer

8.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer

1.

Koncentrationerne af SO2, NOx og støv i ►C5  spildgas ◄ fra alle fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 100 MW eller derover måles kontinuerligt.

Koncentrationerne af CO i ►C5  spildgas ◄ fra alle fyringsanlæg, der fyrer med gasformigt brændsel og har en samlet nominel indfyret termisk effekt på 100 MW eller derover, måles kontinuerligt.

2.

Den kompetente myndighed kan beslutte, at det ikke er nødvendigt at foretage den i punkt 1 omhandlede kontinuerlige måling i følgende tilfælde:

3.

Hvor der ikke kræves kontinuerlig måling, skal der kræves målinger af SO2, NOx, støv og for gasfyrede anlæg desuden af CO mindst en gang hver sjette måned.

4.

For fyringsanlæg, der fyres med sten- eller brunkul, måles de samlede kviksølvemissioner mindst en gang om året.

5.

Som alternativ til de i punkt 3 anførte målinger af SO2 og NOx kan der benyttes andre fremgangsmåder, som den kompetente myndighed har verificeret og godkendt, til at bestemme emissionen af SO2 og NOx. I disse fremgangsmåder skal der anvendes relevante CEN-standarder eller, hvis der ikke foreligger CEN-standarder, ISO-standarder eller nationale eller andre internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

6.

Den kompetente myndighed skal underrettes om mere betydelige ændringer med hensyn til anvendt brændselstype eller anlæggenes driftsform. Den kompetente myndighed afgør, om de i punkt 1 til 4 omhandlede bestemmelser om overvågning fortsat er fyldestgørende eller skal tilpasses.

7.

De kontinuerlige målinger, der gennemføres i medfør af punkt 1, skal omfatte måling af ►C5  spildgassens ◄ iltindhold, temperatur, tryk og vanddampindhold. Kontinuerlig måling af vanddampindholdet i ►C5  spildgassen ◄ er ikke nødvendig, forudsat at gasprøven tørres, inden emissionerne analyseres.

8.

Prøveudtagning og analyse, af relevante forurenende stoffer og måling af driftsparametre samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og referencemålemetoderne, som benyttes til kalibrering af disse systemer, skal gennemføres i overensstemmelse med CEN's standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse.

De automatiske målesystemer skal underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst en gang om året.

▼M1

Driftslederen underretter uden unødigt ophold den kompetente myndighed om resultaterne af kontrollen af de automatiske målesystemer.

▼B

9.

Hvad angår emissionsgrænseværdierne, må værdierne af 95 %-konfidensintervallerne i forbindelse med et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procentdele af emissionsgrænseværdierne:

10.

De validerede gennemsnitsværdier pr. time og pr. dag bestemmes fra de gyldigt målte timegennemsnitsværdier efter fratrækning af værdien af det i punkt 9 specificerede konfidensinterval.

▼M1

Dage, hvor mere end tre timegennemsnitsværdier er ugyldige, fordi det automatiske målesystem ikke fungerer korrekt eller er under vedligeholdelse, valideres ikke. Såfremt mere end ti dage over et år ikke valideres på grund af sådanne forhold, kræver den kompetente myndighed, at driftslederen uden unødigt ophold træffer passende foranstaltninger til at gøre det automatiske målesystem mere pålideligt.

▼B

11.

For anlæg, der skal overholde de i artikel 31 nævnte afsvovlingssatser, skal også svovlindholdet i det brændstof, der fyres med i fyringsanlægget, overvåges regelmæssigt. De kompetente myndigheder underrettes om væsentlige ændringer i typen af anvendt brændstof.

1.

Når der foretages kontinuerlige målinger, anses emissionsgrænseværdierne i del 1 og 2 for overholdt, når en vurdering af måleresultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser, at alle følgende betingelser er overholdt:

De validerede gennemsnitsværdier bestemmes som fastsat i del 3, punkt 10.

Ved beregningen af de gennemsnitlige emissionsværdier ses der bort fra værdier, der måles i de i artikel 30, stk. 5 og 6, og artikel 37 omhandlede perioder og under opstart og nedlukning.

2.

Hvor der ikke kræves kontinuerlige målinger, anses emissionsgrænseværdierne i del 1 og 2 for at være overholdt, hvis resultaterne af hver serie af målinger eller andre fremgangsmåder, som er defineret og fastlagt efter de kompetente myndigheders forskrifter, ikke overskrider emissionsgrænseværdierne.

1.

Minimumsafsvovlingssats for de i artikel 30, stk. 2, nævnte fyringsanlæg

2.

Minimumsafsvovlingssats for de i artikel 30, stk. 3, nævnte fyringsanlæg

1.

Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa, og efter at der er korrigeret for ►C5  spildgassens ◄ vanddampindhold.

De standardiseres til et iltindhold i ►C5  spildgas ◄ på 11 %, undtagen hvor der forbrændes mineralolieaffald som defineret i direktiv 2008/98/EF, artikel 3, nr. 3, idet de i så fald standardiseres til 3 % iltindhold, og undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i del 6, punkt 2.7.

2.

Emissionsgrænseværdier gældende under de forhold, der er beskrevet i artikel 46, stk. 6, og artikel 47

Koncentrationen af total støv i et affaldsforbrændingsanlægs emissioner til luft må under ingen omstændigheder overskride 150 mg/Nm3 udtrykt som halvtimesgennemsnit. De grænseværdier for emission af TOC og CO til luft, der er fastsat i punkt 1.2 og 1.5, litra b), må ikke overskrides.

3.

Medlemsstaterne kan fastlægge regler for de undtagelser, der er fastsat i denne del.

1.

Følgende formel (blandingsregel) anvendes, når der ikke er anført en specifik samlet emissionsgrænseværdi »C« i en tabel i denne del.

Emissionsgrænseværdien for hvert enkelt af de relevante forurenende stoffer og for CO i ►C5  spildgassen ◄ fra medforbrænding af affald beregnes således:

▼C1

▼B

Medlemsstaterne kan fastlægge regler for de undtagelser, der er fastsat i denne del.

2.

3.

4.

1.1.

Målinger til bestemmelse af koncentrationer af luft- og vandforurenende stoffer udføres repræsentativt.

1.2.

Prøveudtagning og analyse af samtlige forurenende stoffer, herunder dioxiner og furaner, samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og referencemålemetoder til kalibrering af disse systemer udføres i overensstemmelse med CEN-standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes oplysninger af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse. Dette gælder også for kvalitetssikringssystemet hos det laboratorium, der foretager prøveudtagning og analyse. Automatiske målesystemer underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoderne mindst én gang om året.

1.3.

For så vidt angår det daglige grænseværdiniveau må værdierne af 95 %-konfidensintervallerne for et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procent af emissionsgrænseværdierne:

Periodiske målinger af emissionerne til luft og vand skal foretages i overensstemmelse med punkt 1.1 og 1.2.

2.1.

Der udføres følgende målinger vedrørende luftforurenende stoffer:

2.2.

►C5  Spildgassernes ◄ opholdstid, minimumstemperatur og iltindhold kontrolleres mindst én gang, når affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget tages i brug og under de værst tænkelige driftsvilkår.

2.3.

Kontinuerlige målinger af HF kan undlades, hvis behandlingen af HCl omfatter behandlingstrin, som sikrer, at emissionsgrænseværdien for HCl ikke overskrides. I så fald foretages der periodiske målinger af HF-emissionerne som fastsat i punkt 2.1, litra c).

2.4.

Kontinuerlige målinger af vanddampindholdet er ikke nødvendige, hvis ►C5  spildgasprøven ◄ tørres, inden emissionerne analyseres.

2.5.

Den kompetente myndighed kan vedtage, at der ikke kræves kontinuerlige målinger for HCl, HF og SO2 i affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, og i stedet forlange periodiske målinger som fastsat i punkt 2.1, litra c), eller frafalde kravet om målinger, hvis driftslederen kan godtgøre, at emissionerne af disse stoffer under ingen omstændigheder kan komme over de fastsatte emissionsgrænseværdier.

Den kompetente myndighed kan vedtage, at der ikke kræves kontinuerlige målinger for NOx i bestående affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end 6 tons i timen, og i stedet fastsætte, at der skal foretages periodiske målinger som anført i punkt 2.1, litra c), hvis driftslederen kan godtgøre på grundlag af informationer om det pågældende affalds egenskaber, den anvendte teknologi og resultaterne af emissionsovervågningen, at NOx-emissionerne under ingen omstændigheder kan komme over den foreskrevne emissionsgrænseværdi.

2.6.

Den kompetente myndighed kan vedtage at kræve en måling hvert andet år for tungmetaller og en måling om året for dioxiner og furaner i følgende tilfælde:

2.7.

Måleresultaterne standardiseres til de iltkoncentrationer, der er nævnt i del 3 eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4, og ved anvendelse af formlen i del 7.

Hvis der foretages forbrænding eller medforbrænding af affald i en atmosfære tilsat ilt, kan måleresultaterne standardiseres til et iltindhold, der fastsættes af de kompetente myndigheder, og som afspejler de særlige omstændigheder ved det pågældende tilfælde.

Hvis emissionen af forurenende stoffer mindskes ved ►C5  spildgasbehandling ◄ i et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der behandler farligt affald, foretages standardiseringen til det i første afsnit omhandlede iltindhold kun, hvis det iltindhold, som måles i den samme periode som for det pågældende forurenende stof, overstiger det relevante standardiltindhold.

3.1.

Følgende målinger foretages ved spildevandsudledningspunktet:

3.2.

Hvis spildevand fra ►C5  spildgasrensning ◄ renses i anlægget sammen med spildevand fra andre kilder på samme anlæg, foretager driftslederen målingerne:

ES

=

beregnet emissionskoncentration ved standardprocenten for iltkoncentration

EM

=

målt emissionskoncentration

OS

=

standardiltkoncentration

OM

=

målt iltkoncentration

1.1.

Grænseværdierne for emission til luft betragtes som overholdt, hvis:

1.2.

Halvtimesmiddelværdierne og timinuttersmiddelværdierne bestemmes inden for den faktiske driftstid (der ikke omfatter antændings- og udbrændingsfasen, hvis der ikke forbrændes affald) ud fra de målte værdier, efter at den i del 6, punkt 1.3, fastsatte værdi af konfidensintervallet er fratrukket. Døgnmiddelværdierne bestemmes ud fra disse validerede middelværdier.

For at få en gyldig døgnmiddelværdi må der kun kasseres fem halvtimesmiddelværdier om dagen på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. Kun 10 døgnmiddelværdier må kasseres om året på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem.

1.3.

Middelværdierne i prøvetagningsperioden og middelværdierne i tilfælde af periodiske målinger af HF, HCl og SO2 bestemmes under iagttagelse af kravene i artikel 45, stk. 1, litra e), og artikel 48, stk. 3, samt del 6, punkt 1.

1.

I hvert af nedenstående punkter omfatter aktiviteten rensning af udstyr, men ikke rensning af produkter, medmindre dette er angivet.

2.

Aktiviteter, hvorunder klæbestoffer påføres en overflade, med undtagelse af påføring af klæbestof og laminering i forbindelse med grafiske processer.

3.

Aktiviteter, hvorunder en eller flere påføringer af kontinuerlige overfladelag foretages på:

Disse overfladebehandlingsaktiviteter omfatter ikke overfladebehandling af substrater med metaller ved elektroforese og kemisk sprøjtning. Hvis behandlingsaktiviteten omfatter et trin, hvor den pågældende artikel trykkes, anses trykningen, uanset den anvendte teknik, som en del af overfladebehandlingen. Trykning som særskilt aktivitet er dog ikke omfattet, men kan være dækket af kapitel V i dette direktiv, hvis trykningen som aktivitet falder ind under dets anvendelsesområde.

4.

Aktiviteter, hvor coiled stål, rustfri stål, overfladebehandlet stål, kobberlegeringer eller aluminiumstrimmel påføres enten filmdannende lag eller laminat i en kontinuert proces.

5.

Industrielle eller kommercielle aktiviteter, hvor der bruges flygtige organiske forbindelser i anlæg til rensning af beklædningsgenstande, møbler og lignende forbrugsvarer, med undtagelse af manuel pletrensning i tekstil- og beklædningsindustrien.

6.

Aktiviteter, hvorunder der fremstilles færdigt fodtøj eller dele heraf.

7.

Fremstilling af ovennævnte færdige produkter og af mellemprodukter på samme anlæg, ved blanding af farvestoffer, harpiks og klæbematerialer med organiske opløsningsmidler eller andre bærere, herunder dispersion og forspredning, justering af viskositet og farve, samt påfyldning af det færdige produkt i beholder.

8.

Kemisk syntese, gæring, ekstraktion, formulering og færdiggørelse af farmaceutiske produkter og, når de fremstilles på samme anlæg, mellemprodukter.

9.

Reproduktion af tekster og/eller billeder, hvorunder trykfarve under anvendelse af billedbærer overføres til en hvilken som helst overflade, herunder tilknyttede teknikker til lakering, overfladebehandling og laminering. Kapitel V omfatter dog kun følgende underprocesser:

10.

Blanding, formaling, opblanding, kalandrering, ekstrusion og vulkanisering af naturlig eller syntetisk gummi og andre hjælpeoperationer til omdannelse af naturlig eller syntetisk gummi til færdigt produkt.

11.

Aktiviteter, bortset fra kemisk rensning, med anvendelse af organiske opløsningsmidler til fjernelse af urenheder fra materialers overflade, herunder affedtning. Renseaktiviteter bestående af mere end ét trin før eller efter eventuelle andre aktiviteter anses som én overfladerensningsaktivitet. Aktiviteten vedrører overfladerensning af produkter, ikke rensning af udstyr.

12.

Ekstraktion af vegetabilsk olie fra frø og andet vegetabilsk materiale, forarbejdning af tørstoffer til fremstilling af foder, rensning af fedt og vegetabilsk olie hidrørende fra frø, vegetabilsk materiale og/eller animalsk materiale.

13.

Industrielle eller kommercielle overfladebehandlingsaktiviteter med tilhørende affedtningsaktiviteter, hvor et af følgende udføres:

14.

Overfladebehandling af metalliske ledere, som anvendes til bevikling af spoler i bl.a. transformere og motorer.

15.

Aktiviteter, hvorunder der tilføres konserveringsmiddel til træ.

16.

Sammenføjning af træ og/eller plast til fremstilling af laminat.

1.

De samlede emissionsgrænseværdier udtrykkes i gram organisk opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til produktets overfladeareal i kvadratmeter og i kilogram organisk opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til karosseriet.

2.

Overfladearealet af produkter anført i tabellen under punkt 3 defineres som: — overfladearealet beregnet ud fra den samlede overflade, der skal behandles ved elektroforese, og overfladearealet af eventuelle dele, som tilføjes i efterfølgende faser af behandlingsprocessen, og som gennemgår samme overfladebehandlinger som dem, der anvendes på selve produktet, eller det samlede overfladeareal af produktet, der behandles i anlægget.

Overfladen af det areal, der skal behandles ved elektroforese, beregnes ved hjælp af følgende formel:

Denne metode anvendes også for andre behandlede dele fremstillet af plade.

Computerstøttet design (cad) eller andre tilsvarende metoder anvendes til beregning af overfladearealet af andre tilføjede dele, eller af det samlede overfladeareal, som behandles i anlægget.

3.

De samlede emissionsgrænseværdier i nedenstående tabel refererer til alle procesfaser, som udføres i samme anlæg, fra elektroforetisk behandling eller anden overfladebehandling frem til slutbehandling med voks og polering af toplag, samt opløsningsmiddel, der anvendes ved rensning af procesudstyr, herunder sprøjterum og andet fast udstyr såvel under som før og efter produktion.

4.

Anlæg til lakering af køretøjer, som ligger under tærsklen for forbrug af opløsningsmidler, jf. tabellen i punkt 3, skal opfylde de krav til autoreparationslakering, der er anført i del 2.

1.

For emission af de flygtige organiske forbindelser, der er omhandlet i artikel 58, dvs. emission, hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til den i artikel 58 angivne mærkning, er lig med eller højere end 10 g/time, gælder en emissionsgrænseværdi på 2 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

2.

For emissioner af halogenerede flygtige forbindelser, som har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H341 eller H351, hvis massestrømmen af summen af de forbindelser, der giver anledning til faresætningerne H341 eller H351, er højere end eller lig med 100 g/time, gælder en emissions-grænseværdi på 20 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

1.

Driftslederen kan bruge ethvert reduktionsprogram, der er specielt udformet til hans anlæg.

2.

Ved anvendelse af overfladebehandlingsmidler, lakker, klæbemidler eller trykfarver kan nedenstående program anvendes. Når nedenstående metode ikke er hensigtsmæssig, kan den kompetente myndighed tillade en driftsleder at anvende enhver alternativ ordning, der medfører emissionsreduktioner, som svarer til dem, der opnås ved anvendelse af emissionsgrænseværdierne i del 2 og 3. Ved udformningen af planen skal følgende forhold inddrages:

3.

Følgende program gælder for anlæg, for hvilke der kan antages et konstant tørstofindhold i produktet:

1.

Medlemsstaterne sikrer, at Det overvåges løbende, om emissioner fra kanaler med tilknyttet rensningsudstyr, som på det endelige udledningspunkt udsender en samlet mængde organisk kulstof på over 10 kg/time, overholder emissionsgrænseværdierne.

2.

I andre tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der foretages enten kontinuerlige eller periodiske målinger. Ved periodiske målinger skal aflæsninger hver måleoperation resultere i mindst tre måleværdier.

3.

Målinger er ikke påkrævet, hvis end-of-pipe-rensningsudstyr ikke er nødvendigt for at overholde direktivet.

I1

Mængde organiske opløsningsmidler eller mængde i den købte blanding, som anvendes som input til processen i det tidsrum, som massebalancen beregnes for.

I2

Mængde organiske opløsningsmidler eller mængde blandinger, der genvindes og genbruges som input til processen. Det recirkulerede opløsningsmiddel medregnes, hver gang det anvendes til gennemførelse af aktiviteten.

O1

Emissioner i ►C5  spildgasser ◄ .

O2

Organiske opløsningsmidler, som går tabt i vand, idet der tages hensyn til spildevandsbehandlingen ved beregning af O5.

O3

Mængden af organiske opløsningsmidler, der er tilbage som forurening eller reststoffer i de produkter, der fremstilles under processen.

O4

Emission af uopfangede organiske opløsningsmidler til luften, herunder almindelig ventilation af lokaler, hvor luften udledes til det udendørs miljø gennem vinduer, døre, ventilationskanaler og lignende åbninger.

O5

Organiske opløsningsmidler og/eller organiske forbindelser, der undslipper som følge af kemiske eller fysiske reaktioner (herunder midler eller forbindelser, som destrueres ved forbrænding eller anden behandling af ►C5  spildgas ◄ eller spildevand, eller som opfanges, medmindre de medregnes i O6, O7 eller O8).

O6

Organiske opløsningsmidler, som er indeholdt i indsamlet affald.

O7

Organiske opløsningsmidler eller organiske opløsningsmidler indeholdt i blandinger, der sælges eller agtes solgt som produkt med handelsværdi.

O8

Organiske opløsningsmidler indeholdt i blandinger, der genvindes til genbrug, men ikke som input i processen, medmindre de medregnes i O7.

O9

Organiske opløsningsmidler, der udledes på anden vis.

3.

Brug af planen for forvaltning af opløsningsmidler til kontrol af kravenes overholdelse

Hvordan planen for forvaltning af opløsningsmidler skal anvendes afhænger af, hvilke krav, der skal kontrolleres:

1.

For kontinuerlige målinger anses emissionsgrænseværdierne for overholdt, hvis

2.

For periodiske målinger anses emissionsgrænseværdierne for overholdt, hvis i en måleoperation

3.

Overholdelse af del 4 kontrolleres på grundlag af summen af massekoncentrationerne af de enkelte flygtige organiske forbindelser. I alle andre tilfælde kontrolleres overholdelse på grundlag af den totale masse af organisk kulstof, der udledes, medmindre andet er angivet i del 2.

4.

Der kan tilsættes gasmængder til ►C5  spildgassen ◄ med henblik på køling eller fortynding, når det er teknisk berettiget, men de indgår ikke i bestemmelsen af massekoncentrationen af det forurenende stof i ►C5  spildgassen ◄ .

1.

Anlæg, som anvender sulfatprocessen (årsgennemsnit):

550 kg sulfat pr. ton produceret titandioxid

2.

Anlæg, som anvender chloridprocessen (årsgennemsnit):

3.

For anlæg, der anvender chloridprocessen og mere end én type malm, gælder emissionsgrænseværdierne i punkt 2 i forhold til mængden af de anvendte malmtyper.

1.

Emissionsgrænseværdierne, der udtrykkes som koncentrationer i masse per kubikmeter (Nm3), beregnes ved en temperatur på 273,15 K, og et tryk på 101,3 kPa.

2.

For støv: 50 mg/Nm3 som timegennemsnit fra større kilder og 150 mg/Nm3 som timegennemsnit fra andre kilder

3.

For gasformig svovldioxid og svovltrioxid udledt fra forbrænding og kalcinering, herunder syreblærer, beregnet som SO2-ækvivalenter

4.

For chlor fra anlæg, som anvender chloridprocessen: